Fisketur
Den 3 dag i Juli Måned det herrens år 2010
Vejen er laaaavet af rågummie-sååååler lød det fra en villahave i Farum en sen aftentime og hvad var det så lige der gik galt for Havbasserne her? – vil nogen nok spørge.
Det hele startede lørdag morgen, mødetid var kl 10.00, så jeg følte mig i god tid da jeg kl 9.50 rullede ind gennem bommen til Farum Svømmehal. Jeg blev dog hurtig klar over at dette var ikke tilfældet, for da jeg stod ud af bilen blev jeg mødt af flere Havbasser der var ivrige for at fortælle mig at jeg var den sidst ankommen, og dermed havde vundet retten til at skrive referat fra turen. Fandens til klub, det var ikke som i de gode gamle dage hvor Havbassetid var Havbassetid, her ville man have været der i særdeles god tid hvis man mødte op 10 min før tiden. Nå men ved nærmere eftertanke kunne der være visse fordele at have vundet retten til at skrive referat fra en fisketur.
Vel ankomne til Rungsted blev båden hurtigt rigget til og af sted gik det så. Solen strålede fra den skyfri himmel, temperaturen nærmede sig de 25 C, vinden var svag til jævn fra sydøst, så det kunne ikke være meget bedre, og efter kort tid var vi fremme på vores fiske destination.
Det var med forventninger om den helt store fangst jeg som første mand hoppede i vandet, jeg havde jo på flere klubaftner hørt om at der i år var store bestande af fladfisk i danske farvande. Jeg blev dog hurtigt klogere, og måtte hurtigt konstaterer at der igen kun var tale om de sædvanlige lystfisker historier, for efter adskillige ture op og ned af skrænten måtte jeg konstaterer at der kun hang et begrænset antal fladfisk af variabel størrelse på min fangstline. Andre havde ikke meget mere held, så selv Lennert P (ja I læste rigtigt) så sig nødsaget til at hoppe i våddragten for at bringe frisk fisk hjem til de sultne munde.
Lennert anno 2010 i fuldt udstyr fup eller fakta ?
Efter ca. 3 timer med dykning, badning og efterhånden lunkne øl, var det tid til at vende næsen hjem ad. Der blev ivrigt oddset på hvor mange kg fisk der var fanget, mellem 9,5 16 kg blev budt. Ved senere vejning viste det sig at tallet var 10,7 kg, lige præcis det tal Niels havde gættet, hvorfor han med stor tilfredshed kunne indkassere pengepuljen.
Krop og øl kolde forsøges nedkølet
Omkring kl. 18, mødtes vi alle igen, og div. påhæng var også stødt til for at tage del i festlighederne. Fisk, kartofler, persillesovs, pandekage med is, alt blev på bedste Havbassemanér støvsuget, men så var alle vist også mætte.
Og så var der lige det med Manleys forsvundne pighvar, var den blevet spist af en intet anende deltager, ligger den i Lennart Hs fryser, eller måske i min fryser, mysteriet bliver nok aldrig løst.
Resten af aften forsvandt hen i det uvisse efterhånden som div. større elle mindre medbragte sjatter blev inhaleret, og der var vist ikke nogen som manglede hverken vådt eller tørt.
Vejen er laaaavet af rågummie-sååååler – Birthe sang for, nogen forsøgte at synge med – den yngre generation så måbende til , naboerne trak dynen op over hoved i håb om at få lidt nattesøvn.
Epilog:
Dagen efter ved morgenmaden, siger Klaus (18 år), I er næsten lige som når vi holder gymnasiefester, altså lige bort set fra de der sange der blev sunget.
Søren N