8/10-2010

Endelig tilbage Efter sommerferie med familien og nogle uger hvor vejret var bedst i Kattegat, skulle vi så endelig tilbage i Østersøen, ned til god sigt og ingen brandmænd på deko, som kunne svide læberne. Men også farvel til det rige dyreliv, som er på vragene i Kattegat. Dagen ville starte med ingen vind, tiltagende til 5 m/sek.omkring middag, for at tiltage yderligere til 3-8, stedvis 10 m/sek. om eftermiddagen. Vi skulle altså tidligt op. Vi mødtes i Kastrup før kl. 7.00 og så af sted, vejret perfekt med lette skyer til at dæmpe den brændende sol og Østersøen flad som et stuegulv. På grund af den truende vejrudvikling, ville vi ikke sejle så langt og et nyt vrag, ca. 13 sømil i sydøst blev sat ind i plotteren. Vi fandt vraget allerede for et år siden, men har ikke haft tid til at dykke der. Eller rettere, vraget er på grund af sin ringe størrelse blevet nedprioriteret flere gange, forstået sådan at der er lidt mere stemning for at dykke de større vrag og vi finder hele tiden nye, som vi ikke når at dykke samme dag vi finder dem.

Nå men dette vrag, hørte helt sikkert til noget af det mindste vi har fundet. Det loddede mindre end ½ meter, men havde alligevel ret stor udbredelse og på sonaren tegnede der sig tydeligvis konturerne af et skib og man kunne endda også se, hvad der var for og agter. Loddet blev smidt meget omhyggeligt og da jeg kort efter tændte min lygte på omkring 35 meters dybde, kunne jeg næsten 10 meter under mig se, at loddet kun stod et par meter fra vraget. Det var lidt af en todimensionel oplevelse, for selvom jeg i den gode sigt oplevede vraget som ret intakt, var der intet som stak op over mudderbunden. Inde i vraget, var bunddybden næsten en meter dybere end udenfor og alle tværspanter og knæ var på plads, agterenden med roret var helt intakt og kun stævnen var knust. Vraget er ca. 25 meter langt og forreste mast står endnu et par meter op, et stort træspil hviler op ad mastestumpen og bovsprydet kan kun lige anes i mudderet foran vraget. Ved nærmere undersøgelse kunne jeg se, at røst jernene med jomfruer flere steder sidder på skibets skrog, altså er det øverste dæk som er i niveau med havbunden. Om bunden her er meget meget blød, eller om skibet har været lastet med noget meget meget tungt, ved jeg ikke. Men blødt mudder var det eneste jeg kunne mærke overalt, lige bortset fra skibets agterende, hvor der var en masse tynde brædder som har udgjort skibets aptering, skabe og meget andet. Men et skib af denne størrelse må være 5-6 meter dybt fra lønning til køl og så langt er det altså sunket i.

Oppe igen var det tid til en håndmad, det var begyndt at lufte lidt og næste vrag var et andet gammelt ukendt trævrag, som altid er et dyk værd. Dybden er også her 43-44 meter, der var intet nyt at bemærke, udover at sigten var så god, at man kunne nyde vraget ved at svæve 4-5 meter over det. Allerede klokken 15 var vi på vej i havn igen, det har vist ikke prøvet før. Allan Jensen