23. februar 2015
Blodig affære UVR i Hillerød
De sædvanlige +1000 emails og vi blev langsomt præget i retning af at vi skulle til Hillrød og møde AUG og Nordsjælland!
Kort efter Nytår blev alt og alle kritiseret i saunaen ikke at det er nyt. Men den uge hvor der er planlagt 5 kampe er de selvudnævnte førende kræfter på skiferie og det blev nævnt enkelte gange. Specielt Mik blev drille ofre nummer et. Tilfældigvis er det Mik som planlage, ifølge et sauna rygte nærmest egenhændigt hele division øst turneringen.
Nå men det drejer sig om UVR, havbasser imod AUG og Hillerød. Vi mødte op, så talstærkt som det kunne lade sig gøre. Tænk at nogen gider tage på skiferie og Berlin, for at undgå at spille i Hillerød. Vi troede også at Mik var bortrejst, men han meldte telefonisk 20 minutter før kampstart eller var det opvarmning, at han var på vej!
Opvarmningskampen var imod AUG og gik nogenlunde! Af en eller anden grund synes kun AUG og Mikkel at vi skulle spille et tempofyldt spil. Resten flød rundt, mestendels i overfladen. Efter første halvleg lykkedes det at få Mikkel ned i tempo. Der kom ligesom mere overensstemmelse imellem udsagn fra sauna og praktisk spillestil. Efter halvlegen fortsatte spillet.
Det med udskiftning, som vi jo har øvet gik nogenlunde som vanligt! Een målmand på målet og resten i en samlet grød på kanten. Det med spil opbygning har vi også øvet og joda, indtil vi tabte bolden gik det godt! Angreb, jo Søren varmede op og op og op, og lige som han skulle til at lave noget skiftede han ud! Forsvaret, jo en afgørende ændring så vidt jeg husker ikke sket i mandsminde Manley roste bakkerne!?! Og resultatet, jo det gik da!
Så var der dømt pause, men nogen skulle lige overtales til at dømme AUG imod de lokale helte Nordsjælland. En blodig affære på flere måder! 1:20 minutter inden i kampen og AUG mand i udu! Blodet måtte spules ud efterfølgende. Utroligt hvad en blodtud kan levere af rød farve. Som overflade dommer, måtte jeg træde i karakter og ikke gøre noget i 10 minutter, medens der blev båret førstehjælpskasser papir og skraldespande ind, trukket spuleslanger ud. Kampen kom i gang igen. AUG reduceret til 5 mand og Nordsjælland meget gentlemans korrekt reducerede holdet med en mand! 5 imod 5. Resultatet tyder på endnu et blodbad 21-0!
Så var klokken efterhånden lig med øl tid og vi skulle spille imod Nordsjælland! Fuldt hold af hærdebrede Nordsjællænderer. Heldigvis havde de brugt krudtet på AUG og smid lige så mange bolde væk som os andre dødelige.
Jess brillierede med at lade sig masse til plukfisk af de hærdebrede Nordsjællændere! Mærkværdigvis så han ikke glad ud! Oppe på kanten opdagede han at snorkelmundstykket manglede. Nå tre på bakken, så skulle vi bare lige kommunikerer det. Det gik galt! 7 mand i vandet og en vågen dommer => Jess ud i to minutter! Så kan han lære det! Men de 5 i vandet genneførte et angreb i den fulde undertalstid! Manley tillod sig for anden gang på samme aften at udtrykke sig positivt! Pokkers til lange dueller og kun 4 mål i alt! Og ligelig fordelt.
Kampprogram og resultater kan følges her:
http://undervandsrugby.sportsdykning.dk/2-division-oest-2014-2015/
Henrik R.