27/9 2015

EisfishEn formidabel vejrudsigt for Kattegat kunne ikke forbigå vores, eller i hvert fald nogens, opmærksomhed, så da jeg kom til svømmehallen var planen lagt – Kattegat og så langt nord på som bølger og benzin tillod.Vi fik arrangeret os i et par biler og kom af sted mod Gilleleje, hvor båden kom i vandet formentlig uden store problemer, for den lå da i vandet da Juhl og jeg ankom.

Båden der hvor den gør mest gavn.

Vi fik hilst på Allerødfolkene, der også ville sejle fra Gilleleje, rigget til og gjort klar, og var så på vej mod Kattegt, der kunne skimtes mellem alle bådene, der fjumrede rundt i havnen. Men Søren havde fået sine piller mod forhøjet blodtryk, og tog det ganske roligt.

Klar til afgang…

Allerede i havneindløbet kunne vi se, at en rigtig langtur blev det ikke til, dertil var dønningerne for store og krappe, og vores legemer for skrøbelige. Vi klarede turen til Eisfish, som var det vrag vi håbede at nå ud under de givne omstændigheder. Der gik ikke lang tid fra positionen var nået, før loddet røg over bord og undertegnede efter.

Første mand i vandet!

Der var kun ganske svag strøm, sigten var rimelig mellem det fnuller, der var i hele vandsøjlen, og på vraget var sigten vel 3-4 meter, hvor den var bedst. Den svingede meget, for der var stuvende fyldt med fine torsk, der alle skulle mudre op med deres nervøse haleslag, når man kom for tæt på. Ud over de mange torsk nede i og omkring vraget, passerede jeg en stime sej på vejen ned, småsej på et kilo, eller deromkring – ikke store, men talrige. Det forklarer måske hvorfor der var tre marsvin, der hyggede sig tæt ved bøjerne, inden jeg hoppede i.En del af dykket gik med at være den barmhjertige samaritan, det var jo søndag, hvor jeg befriede at par torsk fra nogle af de fælder, de tabte trawl udgjorde. Der var også viklet mange taskekrabber ind i trawlene, men dem opgav jeg at gøre fri, de var ikke det mindste samarbejdsvillige og krydsede ben og kløer omkring trådene.Efter en rundtur på bunden, for at se om der skulle gemme sig en enkelt havkat eller to, blev jeg pludselig svømmet ned af en større gruppe torsk i 5-6 kilos klassen, de var bange for Juhl, der drev dem lige hen imod mig. Jeg var selvfølgelig heller ikke bevæbnet.

Endnu en overlever!

En time er hurtigt brugt, og derefter skulle man jo lige gasse lidt af i solen, mens de sidste sjatter af kaffen blev samlet. Vi var på dette tidpunkt blevet enige om at tage andetdykket samme sted, og behøvede ikke at sejle i overfladetiden, Overfladetiden gik hurtigt, og så var det tid til at få lidt med hjem til gryden – selv om torske-cappacio ikke skal i gryden, blot en tur forbi fryseren.Med en torsk i hånden, og lommerne fyldt med krabbekløer fra et par af de mange taskekrabber, krydret med et par kammuslinger, stod den på lidt tid i straffeboksen, overfladetiden var måske lidt presset og procenterne lidt for magre, men på denne årstid kan man jo holde til at ligge på deko uden andet ubehag end kedsomhed.

Det er hårdt at være på dykkertur!

Da vi alle var i båden igen sejlede vi med søen agten fra tilbage til Gilleleje, hvor vi lige fik de-briefet og i øvrigt klaret det meste af verdenssituationen – det kunne FN lære noget af!

Kim R