24/4-2010
Alternativ turSelvom der var annonceret Havgasseture både lørdag og søndag, – hvor jeg naturligvis gerne ville have deltaget, følte jeg mig dog mere fristet af et mere maskulint tilbud og hvor der ikke var risiko for at ende på Venprammen. Kort sagt, jeg takkede ja til Henriks tilbud, om en sen eftermiddagstur for fire mand, på Otto.
Det er jo længe lyst i slutningen af April, så selv med et mødetidspunkt klokken 16.30, var der takket være den korte sejltid udsigt til 2 dyk. Båden blev læsset og selvom det luftede noget, var det ikke så koldt som ventet. Ankommet til positionen var det også somom vinden aftog lidt og inden jeg var færdig med at klæde om, havde jeg virkelig fået varmen. Bøjen vuggede lidt frem og tilbage i bølgerne, så Thomas og jeg hoppede i vandet vel vidende, at strømmen ikke ville være den store udfordring. Normalt er bøjen jo her på stedet trukket halvt under vand af strømmen, men i dag nåede vi ned omkring 10 12 meter, før strømmen vendte os 180 grader og tiltog i styrke, så det ikke var nogen god idé at slippe tovet. Nå, men en del af opgaven på første dyk, var at binde på tæt på et sted hvor Henrik skulle ned og arbejde, på at fravriste vraget noget han mente var hans. Vi burde have løst opgaven bedre, jeg ved ikke hvad der gik galt, men – ja jeg fik fanget et par tunger og havde alligevel et godt dyk. Overfladetiden gik med at drikke beholdningen af øl og Fernet Branca ned, til et niveau som var deleligt med fire. Det nåede Thomas og jeg lige akkurat, da en hævesæk brød Øresunds nu næsten stille overflade.
Turens eneste billede sækken på vej ombord
Vi havde aftalt, at Henrik og Kasper skulle binde af, såfremt de blev færdige med deres forehavende og vi ville så jage lidt tunger på Emil Retzlaff på andet dyk. Det varede derfor ikke længe, før vi havde bjærget både dykkere og bundtov, for at begive os de 300 meter for at smide loddet på ny.
Denne gang lå bøjen helt stille, der var hverken strøm eller bølger, men også her kom strømmen ved omkring 10 12 meters dybde og der var noget strøm og turbolens på vraget også. Sigten var ikke så god som på Otto, hvor den havde været 4 5 meter, men det var da til at finde rundt og jeg bandt på maskinen, som næsten er vragets højeste punkt. Herefter fangede jeg efter ½ minut en stor flot rødtunge og glædede mig til den næste, men efter at have svømmet rundt på det meste af vraget en halv times tid, var det ikke lykkedes mig, at se én eneste tunge mere (?)
Det var ikke bare mig, de andre havde heller ikke set andre tunger end den i min pose, men Kasper havde set en rokke, model tærbe. Disse rokker har vi faktisk set nogle gange gennem årene, på netop Emil Retzlaff, ja en enkelt gang har jeg endda set 2 på én gang. Nå men efter endt dykning, fik vi fordelt den medbragte forplejning ligeligt og indtog de forskellige væsker, alt imens vi med bådens stævn mod Kronborg, kunne iagttage den hastigt nedgående sol, over vores højre skulder.
Endnu en kort forårstur var tilendebragt og udlængslen efter en 30-sømilstur i Østersøen sitrede i vores kroppe, som var vi unge kåde kvinder, på vej til det første bal. Allan Jensen