Henrik havde inviteret på eftermiddagstur – det var kun Kim, Henrik og jeg – så der var god plads i båden.

Det er ren luksus at sejle med Henrik for han er helst fri for at man hjælper med at få båden i vandet – så jeg skulle bare passe mine egne stumper og indfinde mig i båden.

Med fuld gang i tun-sæsonen så var vragene nord for færgerne afskrevet så vi satte kursen mod Hjuldamperen Cimbria.

Loddet røg i – men måtte op igen for Henrik synes det kunne ligge bedre. Efter andet forsøg så lå det tilsyneladende tilfredsstillende og jeg kunne kitte op og hoppe i vandet for at binde på.

Der var en lille smule strøm i overfladen men den forsvandt næsten med det samme – til gengæld så var vandet super klart – vel noget der mindede om 8-10m sigt. Jeg svømmede roligt nedad – og jeg ved selvfølgelig ikke hvor loddet lå før det blev kastet om – men det kunne dårligt ligge bedre – det lå vel 1.5m fra en solid spante som jeg satte kæden fast i inden jeg lod signal-flåddet gå til overfladen. Sigten varierede på vraget – men var det meste af tiden omkring 7-8m.

Loddet lå få meter agter for maskinen – lige foran maskinen ligger noget lidt ubestemt jern – herunder gemte en lille hummer sig. 3-5m foran maskinen slutter vraget umiddelbart – men hvis man svømmer lidt ud på sandbunden og holder til styrbord kommer bagbord skibsside – og noget af dækket til synes. Det virker til at agter skibet og stævnen ligger med noget der minder om 30 graders vinkel i forhold til hinanden. Jeg fulgte skibssiden helt ud til stævnen hvor hvad der vel har været ankerspillet står og troner. Hele vraget er spundet ind i en masse fiskegarn – og der sidder et meget stort antal taskekrabber fast i det – nogen af dem fik jeg befriet – men der sad stadig mange tilbage.

På vej tilbage fra stævnen stødte jeg må hvad der må have været en stor rund luge i dækket – eller måske hullet hvor masten har siddet.

Det er ikke så meget vi dykker Cimbria da der ofte kun er en lille smule fritlagt af sandet – og selv når der som denne gang var en del fritlagt så stikker det ikke meget op af sandet – så hvis sigten er dårlig er det svært at navigere rundt. Men når sigten – som i dag er god – og der samtidig er meget vrag synligt – så er det et fantastisk godt dyk med rigtig mange fine detaljer på vraget.  

Udover maskinen, det ene skovlhjul og et meget fint ror er der mange andre små fine detaljer at betragte når man svømmer rundt – jeg fik nemt brugt 65 minutter på bunden – inden jeg besluttede mig for at komme op.

Kim var også oppe – og vi fik vendt løst og fast mens Henrik dykkede færdigt og også indfandt sig.

Vi delte et par øl, kiggede efter tun – dog uden held og satte så kursen mod havnen hvor båden hurtigt kom på land.

Traditionen tro – når vi dykker fra Henriks båd – så debriefede vi på McDonalds inden vi stak hvert til sit.

Steffen