Ceylon og Hven Vest

6/6 2013

En stille tur på sundet. Allan J. inviterede op til dykning i en uge, hvor vejrudsigten skiftede løbende. Torsdag aften var dog uændret med sol og fladt vand. Denne aften skulle vi ikke på Robert, men gense nogle af de gamle vrag som ingen rigtig kunne huske.

Allan på hjemmebaneMan må jo hellere tjekke om loddet er kastet korrekt

Lennart havde i dagens anledning joinet selskabet for at få saltvand på sin nye dragt. Ellers var det nogle af “the usual suspects” som Kasper, Steffen og mig, der deltog fra denne klub, som godt kan rumme flere aktive dykkere.

DykkereMan kan ikke lige se, at de gør det for sjov…

Ceylon, den gamle bark, var første mål. Fantastisk fin sigt på 6-8 meter og kun lidt strøm. Det var en rigtig god oplevelse, at svømme nede i vraget og se begge sider. Der var et rigt fiskeliv med mange småtorsk, isinger og muslinger alle steder. Det var muligt at svømme godt ud på bunden og se Ceylon stå som et klassisk lille vrag.

Eftertænksomhed Sjældent syn

Oppe på båden blev det drøftet, hvad der skulle være næste dyk og valget faldt på Hven Vest et andet lille vrag på 12-14 meters dybde. Det er en speciel følelse, at hoppe i baljen og kort tid efter være nede på bunden ved et vrag. Endnu en runde inden for spanderne og flere småtorsk der svømmer rundt mellem de muslingebegroet vragdele. Den gode sigt gjorde det til endnu en god oplevelse. Oppe igen til en flot sommeraften, hvor der blev drukket en fyraftensøl inden vi kom ind i Rungsted. For en gang skyld blev båden i havnen og skulle ikke op på traileren og…..

Bedetæppe Bedetæppe

Og så nævner jeg ikke noget om at Allans lygte ikke virker mere, eller hans fatvaer omkring adfærd på båden for slet ikke at tale om bedetæppet han ikke havde fået gemt væk inden vi kom ombord.

ReneForfatteren i et narcissistisk perspektiv

Tak for en herlig aften.

René Høyer