14/3-2012

Bonita og AresÅrets første østersøtur stod allerede for døren da det meste af kliken var samlet til fest lørdag aften. Men på selve dagen  var vi kun 3 ud af 5 der ville med på tur og dårlig vejrudsigt var ikke en af undskyldningerne. Rune og jeg fik med nød og næppe skrabet et eftermiddagshold på banen og kørte mod Smyge hvor min båd har stået i hi for vinteren. Kim skulle lige have fri fra arbejde og Sten N joinede ham og ankom til havnen da Rune og jeg havde det hele klar og de lokale var smurt med lidt guldøl.

Gode forhold at tisse i

Solen strålede og havet var fladt. Sådan da, der stod endnu lidt gammel sø, men ikke noget problem og al den baksen med udstyr og båd gav varme til kroppen hele vejen til første stop 8 mil ude. Så snart gassen blev taget af båden kom solens stråler til sin ret og Bonita blev hurtigt loddet op og dræget smidt. Jeg tilbød at binde på og kom så hurtigt i udstyret at jeg fik sved på panden. Det fik dog en brat ende da jeg brød overfladen og mærkede det 2 grader kolde vand slå igennem dragten, så jeg blev mindet godt og grundigt om kondensen, som den ellers kærkomne svedetur havde forårsaget. Nedstigningen var fantastisk, vandet var krystalklart i hele vandsøjlen og solen stråler glimtede i vandet et godt stykke ned, så et lidt kedeligt mellem vand og så tonede vraget sig frem allerede fra 20m. Tovet stod skråt ned over brobygningen og kæden forsvandt ned i maskinrummet, med mig efter. Få sekunder efter var der bundet på og jeg begav mig rundt på vraget. Først en tur mere ned i maskinen og så agterud til bygningerne helt agter. Jeg lå det par meter over dækket og kunne lyse ned på havbunden og ned i bunden af lastrummet. Sigten var fantastisk, ca. 15m. Efter en tur rundt om hækken var det frem i skibet igen. Her mødte jeg Rune og sagde lige hej inden jeg svømmede ind i vraget, hvor der ligeledes var rigtig god sigt, men efter at have rodet lidt rundt, så var sigten nedadgående og jeg svømmede ud gennem de manglende plader på forkanten af broen. Så snart jeg kom ud kunne jeg se de store master længere fremme. De har altid været imponerende på dette vrag og når man kiggede op af dem, kunne man se solen glimte i overfladen. En tur hurtigt ud i stævnen og så var det 100m vrag svømmet fra ende til anden. Kulden begyndte så småt at gøre sit og jeg fik lige endnu en lille tur indenbords og så var det op ad tovet, der var allerede banket et par min deko på. Mere om Bonita her: http://www.vrag.dk/vrag/bonita.html

Hvor gjorde det bare godt at komme op og få dragten af, solen varmede med det samme de gamle knogler og vejret blev nydt over en bolle med ost imens Kim gjorde sig klar til at dykke. Da alle var i båden igen, med gode dyk i bagagen, sejlede vi vestover for at med prøve med fiskestangen at fraliste et gammelt trævrag et par af sine torsk. Der var dog intet liv, hvilket når jeg husker det, heller ikke var på Bonita. Af sted igen og kun et par mil til næste vrag S.S  Ares. Et noget ældre dampskibsvrag på 32m dybde.  Solen stod efterhånden lavt på himlen, så vi ærgrede os lidt over at der nok ikke ville være så meget lys på vraget.

På Ran er der ingen kære mor for pensionister

Vi gentog rutinen og jeg bandt endnu engang på. Ingen strøm overhovedet og jeg lod mig falde ned gennem det grønne vand uden at holde i tovet. Vandet tog en lide mørke grønnere farve og så tonede vraget frem, ikke i mørket som vi ellers plejer at sige, men i ok lys. Der var alt for meget tov ude, så jeg kunne se agten, reservepropellen på agterdækket og tovet der næsten lå vandret hen mod loddet. Jeg samlede det op og bandt på og så ellers vraget rundt og ind de steder man kunne komme det. Sigten var så fin og det kommer Ares til gode, for det er virkelig et smukt vrag. Specielt skal maskinskylightet fremhæves og den flotte dampmaskine der stod knivskarp frem i sin helhed. Ja, nu jeg tænker over det, så var der jo også hele stævnen, hvor jeg lagde mig godt ud i det grønne og kunne se hele bakken og det store stokanker der ligger på bagbord side. Herfra tog jeg turen nede på bunden og langt ud til siden. Her lå store master og andre vragrester på den lyse og hårde bund. Jeg nåede agten og kiggede lidt på skruen og panorerede opad, rundt om agtestavnen, op langs siden. Sad på knæ på bunden og nød synet og da opdagede jeg at man kunne se båden i overfladen, lysende næsten orange, da den lavt hængende sol skinnede ind på det hvide skrog . Eneste minus var at vraget også her totalt var blottet for liv, jeg havde ellers taget bestilling på lidt torsk, men alt jeg så var en ulk og en tangspræl.  Fingrene blev efterhånden meget kolde, ja det gjorde resten af kroppen også, men med en nitrox 34 fik jeg en halv time uden deko. Jeg kunne se Rune og Sten fare rundt nede på vraget helt op til 5m under overfladen, halv time senere og man kunne have set lygterne fra overfladen. Lidt ærgerligt at det er en stakket frist, snart kommer algerne som æder det meste af lyset. Kim sprang 2. dykket over, noget med ret ondt i ryggen. Men så var der en at drikke øl med og den gled godt ned i solnedgangen sammen med en kanelsnegl. Vi nød kulden og Sten og Rune atter var i båden, så var det indad med solen lige i røven, et flot skue.  Mere om Ares her: http://www.vrag.dk/vrag/ares.html

Gøgeungen har fået sin orm

Jo forår var det. En eftermiddagstur i Østersøen, med 2 dyk og så i havn inden det blev mørkt. Skønt! Vi riggede af, båden skulle ikke op i laden, men med hjem for lidt forårsdykning i Kattegat hvor vandet bliver lidt hurtigere varmt end Østersøen, til gengæld var turen med båd til Nordsjælland lang, men vi tankede burgere og kaffe i Trelleborg og så var det bare derudaf.

Koldt men næsten eufori

Tak for en go tur.  Video fra turen her:

Og her:

M. S. Bonita from Rune Strøm on Vimeo.

Henrik