4/9 2013

Vi var et par stykker der ikke kunne nå tirsdagsdyk og en enkelt, der ikke kunne få nok, så der blev hurtigt lagt planer om onsdagsdyk i stedet. Det var en smule mere ambitiøst end det sædvanlige tirsdagsdyk, og afgangstid var sat til 15.00 fra Farum med 2 flaskesæt til hver mand.Kasper og Rene var ved at lægge sidste hånd på forberedelserne, da jeg trillede op foran garagen, og jeg fik hurtigt smidt mit grej i det røde lyn og var således ikke den, der var sidst klar 😉

Vi kom i bevægelse og undgik det værste trafik, så vi var i Helsingør lidt før 4, hvor Jensen & Jensen havde forberedt de sædvanlige kommentarer om mødetid og hastighed i forbindelse med klargøring af grej. Vi fik, tilskyndet af de to Jensen’er, hurtigt smidt båd i vandet og fyldt den med grej og kunne stå ud af havnen på et nystrøget Øresund. Første destination blev udpeget til Wargön/Birgit, og turen de få mil derop gik hurtigt. Fremme på destinationen blev der forhandlet omkring hvem der skulle først i og dermed chancen for flest rødtunger. Henrik tog meget galant tjansen som påbinder og blev kort efter smidt i – han fik et kort forspring, inden den anden Jensen forfulgte ham i dybet.Kort efter var også Rene smidt i vandet, og Kasper og jeg kunne slappe lidt af, inden Allan igen var i overfladen. Vi kunne, mens de øvrige var nede, kigge lettere ængsteligt sydover, hvor skyerne blev mørkere og mørkere. Heldigvis holdt det dog tørt, i hvert fald så længe vi var oven vande.  Da Allan igen stod i båden med en fin portion rødtunger, fik Kasper og jeg hurtigt grejet på og hoppede i vandet – på ca. 10 meters dybde kunne jeg dog konstatere, at det måske var gået lidt for hurtigt for da jeg skulle tjekke dybden var der ingen computer på armen, så det var en tur op i båden for at hente den og så ned på vraget igen. Det blev til et par gange rundt om vraget, der kun er små 30 meter langt. På trods af mængden af rødtunger, der allerede lå i Havgassen, var der masser at finde under vraget. Efter ca. 30 minutter på bunden var vraget ”set”, og turen gik mod overfladen.

Trængsel på havet – husvraget er optaget, men livet kunne være værre!

Da vi alle var tilbage i overfladen, satte vi kursen mod Otto, men da vi kom lidt nærmere kunne vi konstatere, at Aquanaut allerede lå og cirklede om positionen. Vi blev enige om, at vi hellere ville tage en tur på Emil, for at slippe for at hænge i kø på ankertovet, så vi satte kursen udenom og smed i stedet vores lod på Emil.Henrik, Allan og Rene dykkede igen først og havde en flok rødtunger med op, før jeg hoppede i tæt forfulgt af Kasper, denne gang var det med computeren på armen.Sigten på vraget var ikke nær så god, som de sidste par gange, men med netop den gode sigt fra de sidste par gange in mente, var det muligt at se det meste af vraget uden at fare vild. Der var en del buskhoveder, og masser af rejer gemte sig rundt omkring. Kasper og jeg havde egentlig aftalt at følges ad men det var vi ikke så gode til, for vi svømmede i hver sin retning, jeg mod stævnen og Kasper mod det, der engang var agter. Vi mødtes dog til sidst ved broen og svømmede lidt rundt her i fællesskab. Bagerst i broen i bagbord side er resterne af en udluftningsskakt eller tilsvarende, og heri gemte der sig en fin hummer, den var dog ikke særlig glad for dykkere og var lynhurtigt kravlet ind under pladerne igen. Selv med en fed nitrox var der ”kun” 40-45 minutter på bunden før at computeren indikerede, at det var tid til at returnere til overfladen. Kasper bandt af, og jeg ventede på det skete før jeg gik op i strømmen.Oppe i båden blev der delt ud af både øl og Underberg, og snakken gik lystigt med motoren i baggrunden. Tilbage på havnen blev der rigget af, og så var der rendezvous på restaurant ”Den gyldne måge”.  Tak for en hyggelig tur. Steffen