26/4-2010

En smule pjattet med Birgit  Påsken var ved at være på sidste udkald og selvom torsdagens tur til Kronprinzen havde været en lettere kold men stor fornøjelse, havde et par dages knoglevarme i sommerhuset gjort underværker og det var svært ikke liiige at skulle med på en eftermiddags/aften tur til sundet, når nu chancen bød sig.  I Helsingør var jeg overraskende nok den første, men Hr og Fru Allan Jensen ankom og holdt mig med selskab indtil resten af dykkerstaben dukkede op.Op i varmen

Henrik og Kasper fik hurtigt søsat båden og der blev sagt og vinket pænt farvel til motorcykelbøllerne. Planen var at undersøge om strømprognoserne holdt stik eller om der var dykkefarbart i sejlrenden en smule nord for Helsingør, hvor Henrik havde udtænkt et vrag. Dræget blev smidt og bøjerne afslørede en pæn strøm som blev konstateret til omkring de 1½ knob, så overfladevandet kedede sig bestemt ikke. Kasper hoppede i for at binde på, og sendte som aftalt kondiflasken op, når vi kunne binde fast i båden. Derefter hoppede jeg i, hvorefter Kenneth og en Flemming ville følge efter og Henrik som snoren i pølseenden så binde af. Jeg var relativt spændt på at dykke på et vrag, jeg endnu ikke havde set, på hvor koldt vandet ville være der (det havde været ret koooooldt 22 sømil nord for Gilleleje om torsdagen) og på hvor meget af mit udstyr der ville drille (bcd feeder havde om torsdagen frosset lidt rigeligt og forblev frakoblet, udluftningsventilen havde også vist sig utæt og min lygte havde også været svær at vække fra vinterhiet – start problemer!). Strømmen blev forceret og var faktisk ikke helt så slem som frygtet og den forsvandt med dybden. Vraget stod flot og en del lys trængte ned til de vel ca 28 m, og jeg vinkede pænt farvel til Kasper, som var klar til at forlade Birgit, som jeg kom ned. Der var bundet på agter i styrbord side og jeg var ikke nået langt væk fra torvet, før jeg blev oppasset af Kenneth som gerne ville følges rundt. Han var meget velkommen – når der er så meget fint sat til udstilling er det nu sjovest at have en at dele det med. Ihhhhh hvor var der bare fint – den ene røde tråd-nøgensnegl dukkede op efter den anden – aldrig har jeg set så mange og så mange så store… Gad vide hvad årsagen er til at det pludselig er blevet dræber-tråd-nøgensnegle-år i år? Det kan i hvert fald ikke have været pga en kort og mild vinter!!! Ude ved stævnen havde den fineste buket af store hydroider – med store forårsfyldte gonader – fundet plads i et net og et par taskekrabber kiggede også frem. Rejer i ekstremiteterne af forskellige størrelser var også ude på gåtur og det samme var en buskhoved. Smukt smukt smukt – aner virkelig ikke hvorfor jeg ikke har sat mine finner ved Birgit noget før. Kulden havde jeg glemt alt om og min lygte var vækket – helt perfekt! På vejen tilbage mod agter dukkede endnu flere nøgensnegle op og et helt spektakulært liv. Vi rundede agter og fandt bundtorvet efter ca 20 min men var endnu ikke mindet om kulden, så vi krydsede ind over og kastede et kig ned i skorstenen hvor en rødmosset stenbider-han, som havde fundet et fredeligt hjem dér som eneboer, blev studeret. Rundt om agter igen stødte vi på en ganske spisestørrelsesmoden torsk, som dog fik lov at slippe – ingen arme, ingen kage (læs: ingen harpun, ingen mad). Men så var det også tid til at skulle op. Strømmen var nærmest ikke-eksisterende, til gengæld lå der nu meget fine lag af alger i vandsøjlen. Trist at vinke farvel til Birgit – men med et stort håb om snarligt gensyn med damen

Oppe i båden havde Kasper mirakuløs fundet nogle lettere ældre øl fra et gemme og den sædvanlige på tur-med-Henrik-jägermeister blev nydt da alle mand var kommet op. På vej tilbage blev der leget lidt med sidescanneren over Emil og fine billeder trådte frem over skærmen. Inde ved Kronborg stod en hær af de folk, der har for meget tid, og hev den ene hornfisk op efter den anden. Så sørme om ikke også lige Henrik skulle have lidt fisk med hjem. Meget iver og megen kommandering med søde Kasper – først ikke så tæt på stranden, så mod syd, så alligevel endnu tættere på stranden etc… hjalp dog ikke. Ved altså aldrig helt, om jeg skal grine eller stikke ham en flad eller bare nøjes med at krølle tæer….. He he… der blev alligevel ikke fanget noget fra Henriks side – udover at en enkelt ikke helt tilfreds strandfisker blev nappet! Vejret var stadig skønt, da vi kom i havn – og med meget sultne maver afsluttedes aftenen meget hyggeligt med besøg på den lokale MacD….. Fantastisk aften, dejligt selskab og et skønt lille vrag, som det var svært ikke at blive ret pjattet med for en aften eller to….Lis – på farten i Narsarsuaq (-8 grader), hvor solen skinner, kaffe serveret på molen af Vædderens søværn men desværre ingen krebsdyr fanget….