Bestyrelsesmøde

24/4-2009

Dagsorden til bestyrelsesmøde d. 24. april 2009 kl. 19:30Til stede: Lotte, Nicolai, Sten, PIV, Thomas, Juhl, Manley, Kim R 1. Siden sidst

  • Peter Haastrup ”Brandmanden” døde d. 17. april efter lang tids svær sygdom. ”Brandmanden” vil blive savnet, som det store menneske han var, af alle der kendte ham!
  • Bipperen til Gilleleje er blevet væk. Hvis den ikke dukker op i løbet af kort tid anskaffes en ny (Turudvalget)
  • Selv gummibåden har været på tur et par gange i gode vejr. Turene er kommet i gang for alvor, det gode vejr lokker.
  • Vi har spillet turneringens sidste UV-rugby kampe på hjemmebane. Det gav to sejre! Der er UV-rugby årsmøde d. 26. april i Rødovre (Sportsudvalget)
  • Der er og har været fint fremmøde og højt aktivitetsniveau i svømmehallen.
  • Flere medlemmer er nu ved at færdiggøre deres uddannelse som certificerede CMAS-Biologi-”eksperter”. Da det er Hans der er instruktør, regner vi med alle består i første hug. Hvis ikke, kan de nok få ekstraundervisning på mudderbunden.
  • Kenneth har Allan H.’s knægte under uddannelse til OWD i svømmehallen.
  • Niels er blevet autoriseret skildpadde.

2. Økonomi

  • Kassereren siger pas, der er lang tid til næste regnskab.
  • Nitroxregnskab, trykprøvning og fest efter generalforsamlingen opkræves med næste kontingentindbetaling.
  • Renterne tikker ind – 2.8 % på opsparing.

3. Generalforsamling/opfølgning

  • Det eneste punkt på generalforsamlingen, der behøver aktion er nedsættelse af et bådudvalg. Der afholdes ”åbent” bådudvalgsmøde/emneaften d. 7. maj kl. 19:30 i klubben. (Nicolai H.)

4. FSU/Svømmehal

  • Repræsentantskabsmøde afholdt. PIV blev ”genvalgt” til formand.
  • Kontingentstigning fra 5000 kr/år til 7500 kr/år af hensyn til renovering af gardiner og evt andet inventar i fælleslokalerne.
  • Kommunen blev forespurgt ang. det juridiske livredderansvar efter den offentlige svømning er ophørt. Vi afventer et svar fra deres jurist.
  • Vandfordelingstiderne blev diskuteret. Der var visse problemer, men ikke i relation til Havbassernes tider
  • En løsning med garderobeskabe i svømmehallen undersøges pt. af FSK/FSU.

5. DSF-repræsentantskabsmøde

  • Der var ikke meget nyt på repmødet udover det omsendte materiale. Visionen blev omtalt af formanden, som et punkt under eventuelt. Der blev lagt op til at en arbejdsgruppe skulle fortsætte, og det blev nævnt, at visionen skulle vedtages på et repmøde.
  • Der er forhandlet nye gaspriser med AGA. Priserne er ca. halvdelen af det vi gir hos YARA i øjeblikket. Vi tjekker lige hos YARA om den store prisforskel kan diskuteres.
  • DSF har næsten forhandlet en ”Småbådforsikring” på plads. Vi afventer en udmelding fra forbundet.
  • Det blev nævnt (af Søren Arnvig), at man kan få et Norsk Erhvervsdykkerbevis klasse S, hvis man er Divemaster eller CMAS3*, ved henvendelse til Bergens Dykkerskole for 400 NOK.

6. Materiel

  • Sten har sat nyt stik på gummibådstraileren. Han har ikke tjekket lyset, så det skal ske inden man kører med den. (Alle)
  • Ny bolt til at holde gummibåden ekkolod sidder på ekkoloddet.
  • Flaskerenseren er tilbage i garagen og der kan igen renses flasker. Kontakt Sten eller smeden for instruktion.
  • Ikke rensede flasker bliver flyttet fra garagen til kompressorrummet. Flaskerne i garagen fylder for meget, en løsning udarbejdes evt en hylde.(Sten, materialeudvalg)
  • Bremsekabler på Havgassen er skiftet.
  • Der er skiftet filter på kompressoren. Ekstra filter indkøbt.
  • Drägerboosteren i garagen skal evalueres og evt mtoriseres. (Nicolai, Manley)
  • Oprydning i garagen (Sten, PIV, alle) + Karin hvis det skal være effektivt! (Sten, PIV, (Karin))

7. Lysekil

  • Kontakt med campingpladsen, men ingen bekræftelse endnu. Alt er som det plejer. Pt. mellem 16 og 17 dykkere på den første del og 12 dykkere på den sidste del af turen.
  • Der er indkøbt billige færgebilletter til HH. De fås ved henvendelse til Manley.

8. Eventuelt

  • Sikkerhedstema forsøges gennemført i maj. Maj er en presset måned, men Lotte undersøger mulighederne.(Lotte)

Datoer:

  • UV-rugby årsmøde d. 26. april kl. 12:00 i Rødovre (Sportsudvalget)
  • ”Åbent” bådudvalgsmøde/emneaften d. 7. maj kl. 19:30 i klubben. (Nicolai H., interesserede)
  • Lysekil 15-24. maj (deltagerne)

Næste møde d.12. juni   Kim R