14/8-2009
Referat af bestyrelsesmøde d. 14. august 2009 Til stede: Lotte, Sten, PIV, Thomas, Juhl, Manley, Peter B, PPP, Henrik Rasmussen, Søren B, Niels, Kim R
1. Siden sidst
Der har været mange dykkerture, og turene kører når vejret er til det. Specielt tirsdagsdyk trækker (igen i år) mange til. Aften-arrangement i Danmarks Akvarium med efterfølgende grillparty- flot arrangement med god tilslutning (tak for det!).
2. Økonomi
Økonomien ser fortsat, og som forventet, god ud. Der ikke væsentlige afvigelser i forhold til budgettet.
3. FSU/Svømmehal
- FSU og Furesø Kommune kommer med en fælles pressemeddelelse vedr. offentlige åbningstider i Farum Svømmehal. Herudover er der trykt plakater og postkort til brug ved foreningsdagen den 22. august og til ophæng/omdeling i kommunen. Den offentlige forenings-svømning er lørdag kl. 13-16 og søndag kl. 12-16. Det vil blive muligt at booke og købe billet til ledige pladser på svømmeklubbernes motionshold via FSU’s nye hjemmeside: www.fsufarum.dk . Hjemmesiden går i luften d. 1. september eller kort derefter.
- Cafeteriets drift overgår til Swimmix. FSU og Swimmix har indgået en samarbejdsaftale vedr. opgavefordeling mellem klubberne og Swimmix. Klubberne står for garderobevagt og Swimmix for billetsalg i cafeteriet. Aftalen har selvudløb med forsøgsordningens udløb og kan genforhandles såfremt evalueringen af prøveperioden taler herfor.(PIV)
- Der har været lidt knas med banefordelingerne, men det forventes at alle problemer løses på brugermøde i svømmehallen d. 18. august. (PIV, Kim R) Mere garageplads. Der er i samarbejde med kommunen set på muligheder for udvidelse af den gamle garage, og tilbud er indhentet. Vi forventer udvidelsen sker i starten af det nye år.(PIV, Kim R)
4. Nitrox/iltlevering
- Ilt kan afhentes på AGA-depoterne, som findes på www.aga.dk. Ilten bør bestilles hos AGA inden afhentning. For at bestille og hente ilt skal man bruge klubbens kundenummer og eget DSF – medlemsnummer.
- Ilt kan også leveres i Svømmehallen mod et tillæg (105,- kr + 7 kr. pr. flaske). Bestilles senest kl. 12. dagen for levering, og der skal være en til at modtage ved svømmehallen.
- Iltbestillinger bør (skal) koordineres med Sten, som i et vist omfang kan modtage flasker ved svømmehallen.
5. Booster-pumpe
- Boosteren er leveret og faktureret pris 17.500 kr og derudover har vi købt fittings og ventiler for ca. 3000 kr. Vi mangler så en lavtrykskompressor. Nødvendig kapacitet på kompressor udmåles vha. trykflasker, når systemet er samlet.
- Drift af boosteren vil kræve en uddannelse, da den kan betjenes forkert og uhensigtsmæssigt. Nicolai vil koordinere denne uddannelse.(Nicolai)
6. Materiel
Peter Røhmer har skiftet lejer på traileren til gummibåden, så den igen er til disposition. Rejsekompressoren er ved at blive efterset og fejldiagnosticeret. Forventes klar snarest(Sten, Manley).
7. Ekstraordinær Generalforsamling
Der er kommet en ny og heftig debat vedr. køb af RIB. Formelt er dagsordenen til generalforsamlingen låst, og ingen nye forslag kan ikke vedtages. Der er flere nye forslag, som kræver en grundig sagsbehandling. På den ekstraordinære generalforsamling vil bestyrelsen trække forslagene. Under punktet eventuelt kan vi nedsætte en arbejdsgruppe, der kan formulere en plan for sikring af aktiviteten og evt mulighed for udvidelse. Interesserede og aktive debattører bør møde frem og deltage i klarlægningen af klubbens fremtidige behov og muligheder. (Alle)
8. Arrangementer
Foto-workshop: 2 dages seance d. 1-2. september, hvor Manley vil belære interesserede udi uv-fotoens svære kunst. Tirsdag dykkes og fotograferes og onsdag efterbehandles billederne i svømmehallen vha. gængse computerteknikker. (Manley, interesserede) Krebsegilde ved Naturskolen d. 19. september eftermiddag/aften (Bahamas, Sten, alle) Oktoberfest (?) Fisketur (?) Julefrokost d. 28. november (Alle)
Eventuelt:
Speedbådscertifikat Henrik Rasmussen koordinerer med censor og melder datoer ud til de interesserede ult. august/primo september. (Henrik R.)
Datoer:
18. august kl 16:30 Brugermøde i svømmehallen. 24. august kl. 19:30 Ekstraordinær Generalforsamling. 19. september kl Krebsegilde ved Naturskolen 28. november kl. 17:30 Julefrokost Næste møde d.25. september 2009 kl 19:30 hos Lotte
Kim R