Bestyrelsesmøde d. 6/11-2009

Referat fra bestyrelsesmødet
Deltagere: Manley, Lis, Sten, Nicolai, Kim R

Siden sidst:

  1. Meget vind og ikke så meget dykning.
  2. Der har været ture til det sydlige Rødehav og vragdykning ved Gotland
  3. Oktoberfest var igen i år en stor succes – alle deltagere overlevede kartoffelsalaten, og alle fandt ud af rundkørslen med eller uden hjælp!
  4. Overlevelsestur til Nidhug Yggdrasil i Nyvangskoven. Alle deltagere overlevede, enkelte med såret værdighed. Det farligste på turen var forplejningen.
  5. Konklusionen må være, at vi generelt har været stive ved flere lejligheder siden sidst; det må være fordi vi ikke kommer nok ud at dykke pga. vejret.

Økonomi:

  1. Opsparingen er sat ind på en ”højrentekonto”
  2. Alt som det skal være
  3. Vi har haft en mindre medlemstilbagegang, så vi har igen mulighed for at optage medlemmer.

Svømmehal/UV-rugby:

  1. Vi har vundet 3 ud af 3 kampe – og der er pænt fremmøde til både kampe og træning.
  2. Vi vil gerne ha endnu flere spillere, så vi derved kan få tempoet sat lidt op til træning.
  3. Lis er med næste gang, så der regner vi ikke med, at der er plads til nye spillere!

Bådudvalg:

  1. Møde i bådudvalget mandag d. 23. november kl 19:00 i svømmehallen. (Manley, Nicolai, Sten, Juhl, Henrik Jensen)

Materiel:

  1. Svømmehal har sendt regning for vedligeholdelse af kompressor (?) – tjekkes! (Manley, Kim R)
  2. Boosterpumpen er hængt op og flow- og funktionstestet. Mangler lidt fittings og en brugsanvisning/kursusvejledning. (Nicolai, Manley)
  3. Rejsekompressor status quo – afventes.(Manley, Sten)
  4. Manleys bil er blevet synet – tillykke til Henrik og klubben!
  5. Reservehjul er monteret på traileren

Julefrokost:

  1. 28/11 kl 18. Tilmeldingerne på mailen eller til Lis – betaling sker via kontingentindbetaling Festens tema bliver ”Same – Same, but different”. Husk computere og cykelhjelm. Alle klubbens fendere vil blive hentet frem for at beskytte bar og deltagere.(alle)

Arrangementer:

  1. Juleafslutning d. 17. december kl 21:00 i svømmehallen – traditionel afslutning med fysisk og gastronomisk udfordring i svømmehallen. (alle)
  2. Juleaftensdyk i ferskvand (alle)

Eventuelt:

Datoer:

12 – 19. november DSF- Koralrevstur (deltagere) 14.-22. november Narvik (deltagere) 28. november kl. 18:00 Julefrokost (deltagere) 17. december kl. 21:00 Juleafslutning i svømmehallen.(alle) 24. december kl. 10:00 Juleaftensdyk (alle)   Næste møde 8. januar 2010   Kim R