15-18/5 2014

Nørresundby Sportsdykkerklub har en mere eller mindre stående åben invitation på de fleste af deres ”kutterture” med deres ombyggede Trawler Bolette Munkholm. Dennis og jeg havde bidt til bolle på årets Bededagstur. Der var påmønstring i Ålborg torsdag kl. 18 hvor der blev læsset grej ombord og hilst på de øvrige gaster. Besætningen var på i alt 14 mand.

Et par af de nye gaster

Efter påmønstring blev kursen sat østover mod turens første mål, Ostmark. Der var lidt bølger henover Kattegat, men ikke mere end, at man kunne få en lur i køjen på vej derover og stå op til bacon og æg fredag morgen.

Gadgets- men det er nu rart at have instrumenteringen på plads!

Vi ankom til Ostmark først på formiddagen i lidt gamle dønninger men ikke værre end at dræget blev smidt i og kort efter 1. dykkerhold, der kunne kæmpe med at hive loddet op på vraget. Som nummer et eller andet blev Dennis og jeg smidt i, men først efter vi havde besvaret en række spørgsmål om bundtid, flaskestørrelse, iltprocent og sikkert meget mere.

“Ordnung muss sein!”

Tovet var bundet på i bagbord side bag overbygningen og på vejen ned gik turen forbi den imponerede kanon på agterdækket. Med 5-6m sigt var det intet problem at orientere sig. Vi havde ca. 30 minutter på bunden før, at undertegnede blev mindet om, hvorfor det nu er, at tørhandsker helst ikke skal i karambolage med vragene. Vandet var heldigvis ikke alt for koldt, og på deco var det helt sommerligt med ca. 12 grader, så det gik fint med de hjemmelavede semi-dry-handsker. Efter 1. dykkerunde var der det store frokostbord med blandt andet nybagt leverpostej.En 2-3 timer senere blev 2. dykkerrunde sat i gang dog først efter at skibes continox-anlæg havde sørget for fyldte flasker med passende procenter.

Kald på en ingeniør, så skal det jo nok gå…

2. dyk gik turen et stykke fremad på vraget hvor vi brugte lidt tid i det forreste område hvor skibet er sprængt. Sigten var fin oppe på vraget, men jo nærmere man kom bunden,jo værre blev sigten. 2. dykket blev afsluttet med våd bagpote (men tørre fingre), et syndrom, der skulle vise sig at blive permanent for turen for mit vedkommende…

Sådan en skal vi også ha’ på Havgassen

Efter de 2 dyk på Ostmark blev kursen sat mod Anholt og Pakhusbugten i meget aftagende vind og til sidst heller ingen dønninger. Her blev aftensmaden tilberedt på grillen og det var i grove træk noget med rødt kød, kartofler og sovs. Der blev diskuteret noget frem og tilbage om lørdagens dykkermål, men det endte med at der skulle sejles ca. kl. 0600 mod M-403 og hvis sigten var fin dykke 2 dyk der og et dyk på den nærliggende ubåd.

Smuk solnedgang

Efter morgenmaden lørdag blev der således lettet anker og sat kurs mod M-403. Fremme på positionen blev dræget smidt (ved siden af vraget) – men første hold måtte konstatere, at sigten var ikke-eksisterende så de kom op igen. Efter en kort rådslagning blev kursen sat mod ”La Somme” ca. 15 mil sydover. Her blev Dennis og jeg smidt i for at binde på. Allerede fra ca. 14 m dybde kunne vi se stævnen står flot op i vandet 10-11 m længere nede – fedt!

Dennis på toppen!

Vi fik hurtigt bundet på og begav os på eventyr. Hvad vi ikke så i første omgang var at så snart vi forlod barken så var sigten kun ca. 50 cm… Vi famlede os langs skibssiden bagud i vraget uden at se forfærdeligt meget og fik også forvildet os fra hinanden. Efter lidt tid returnerede vi til stævnen, hvor vi svømmede rundt nogen gange, og lidt frem og tilbage lige under bakken, inden vi efter ca. 30min havde fået nok.På overfladen kunne vi hurtigt blive enige om, at det var et rigtigt narrefisse-vrag!Nå men en god frokost i det gode vejr hjalp på humøret!

Mad skal der til!

Imens vi var nede havde skipper haft fat i ”Nordstjernen” (en anden dykkerkutter med hjemhavn i Aalborg) via VHF’en og fået en position på en kutter, hvor der havde været 30 m sigt dagen inden. Da vi kom frem havde de dog selv besluttet sig for at dykke dér igen, så vi drejede af mod Shillig S/S (også kendt som Neptun).Dykkerhold 1 snøvlede med at komme i gang, så vi tog endnu en gang turen ned for at binde på fiskekutteren der blev sænket i 1. verdenskrig.

Stjerne for en aften!

Det klarede vi ikke så godt, men efter 10 minutters kamp med at flytte loddet hen til vraget og binde på, kunne vi bruge den rest af luft, der var tilbage til at tage på rundtur på vraget, der var fyldt med huller og manglende dæksplader. Efter en tur omkring skruen og lidt forgæves jagt på et par rødtunger og en sky havkat var det efter 30 minutter ved at være småt med luften, så vi tog turen opad igen.

Buskhoved

Aftensmaden var endnu en variation over rødt kød. Middagen blev sluttet med en noget nedslående vejrmelding, der tvang os til at droppe søndagens dyk, og sætte kursen direkte mod Aalborg i løbet af natten. En sæt fornemmelse at sejle hjem før tid i total havblik.

Solen daler…

Efter rigelige mængder rødvin og rom var det intet problem at få sovet godt til motorens brummen, og søndag morgen kunne vi sejle ind i Limfjorden i flot solskin. Efter morgenmad og rengøring ankom vi til kajen og fik læsset en fandens masse grej op fra båden og ind i bilerne, inden vi kunne sige tak for en god tur og trille hjemover.Vi ville dog ikke helt snydes for søndagens dyk, så vi lavede et stop ved Lillebælt hvor vi fik en tur ved Søbadet inden vi i satte kursen østover.

Søbadet

Så snart vi ramte betalingsanlægget ved Storebæltsbroen begyndte et regulært møgvejr, der varede lige indtil bilen var pakket ud.

Vi takker for gæstfriheden i det nordjyske og vender sikkert tilbage til næste år.

/Steffen