Efter lang tid med blæsevejr var der lovet et vindhul, og så endda i en weekend. Selvom vejrudsigten meldte om temperaturer på op til 10 graders frost, planlagde vi en tur til det svenske. Steffen havde talt på fingrene at vi godt kunne nå over broen og dykke på Ares indenfor seks timer og dermed opnå smuttursrabat over broen.

Smukt, men småkoldt

Jeg blev kørt til Farum, Kate skulle ud og løbe på ski, og mødtes med Steffen. Vi kom ganske hurtigt af sted og fyldt trailerens dæk med luft og posen med snegle. Søren hentede Bjørn i Kastrup og vi satte kursen mod Smygehamn.

Vi sparkede lidt til isen på slæbestedet. Det var ikke så slemt. Vi bakkede til og fik sat båden i vandet. Havkassen måtte lige have et ekstra skub bagi for at komme op ad det glatte slæbested. Tankerne gik nu på hvordan det skulle gå med en båd på. Men den tid den sorg – båden var jo i vandet, så nu skulle der dykkes.

Motoren startede i 3-4 forsøg og vi brød isen i havnen og satte kursen de syv mil til Ares over helt fladt vand, og inden længe hoppede jeg i vandet for at binde på.

Vandet var fire grader varmt, klart og med en ganske let strøm. Lodden lå lige akkurat udenfor skibet, men det tog ikke mange øjeblikke at få bundet på søgelænderet, så jeg kunne begive mig på opdagelse. Ares står, som det har gjort siden 1906, kølret på og er meget sammenhængene.

Under et skylight står maskinen, med alle dens håndtag og rør på kryds og tværs. Fremme i stævnen troner to store stokankre. Mens jeg beundrede dem, kom Bjørn forbi og vækkede mig. Han ville gerne have hjælp til at tænde sin lygte – det fik han. Jeg svømmede ud over stævnen og helt ned på den hårde, lerede bund, og kiggede op ad den lodrette stævn.

Sidste mand på plads

På vej tilbage kom jeg forbi et stort hul i bagbord side – måske fra påsejlingen, der er årsagen til at skibet står hvor det står. Agterst ligger en stor reserveskrue, og jeg fik også lige en tur ned omkring skrue og ror inden jeg begav mig mod overfladen med småkolde fødder.

Retur i båden var Steffen og Søren klar til at hoppe i. Steffen kom hurtigt op igen med en våd hånd. Med fælles hjælp fik vi mingeleret det hele på plads og Steffen hoppede i igen, og blev nede denne gang.

Bjørn og jeg nød roen, en kande kaffe og en mundfuld rom. Termometeret stod på +1 grad. Inden længe var de to andre tilbage igen, og vi vendte stævnen mod det glatte slæbested.

Vi bandt et tov mellem Sørens bil og Havkassen, og med godt med hjulspin og et par skub skub bagi kom vogntoget op ad rampen og vi havde stadig god tid til at nå tilbage til vores smuttursrabat.

Alle køretøjer på plant underlag igen

Således fik vi indviet år 2016 i en helt tæt Havgasse og en Havkasse med både lyd i højttalerne og luft i blæseren.

/Dennis