10/8-2009

En havbasse-solo-tur, men så fantastisk en tur at den absolut fortjener at blive delt…. Endelig var min kalender igen udfyldt med ”Feltarbejde Grønland”. Og selvom det primært var foran tastaturet feltarbejdet denne gang skulle forestå, havde jeg bestemt mig for også at kigge lidt under havoverfladen. Kufferten og lidt til var godt proppet i overvægt klassen med dykkerudstyr, og havde jeg ikke i forvejen sendt skibukser, vandrestøvler og lidt andet afsted, kunne jeg have set frem til et par uger i tørdragt!

Udsigt over Sisimiut

Men bagage valget var helt klart rigtigt truffet og der var ikke fortalt mange røverhistorier eller drukket mange slurke af kaffen med Michael og Bo fra Sirius Greenland før muligheden for en tur med til Andenfjorden blev nævnt – jubiiiiii, hvor var jeg dog bare heldig at have noget så godt at glæde mig til! Sirius Greenland er verdensfirmaet i Sisimiut og varetager alle tænkelige former for opgaver på og under vandet og er altid klar på opgaven, når vi skal lave forskningsopgaver til havs. Og efter at have været i selskab med de to på nogle ture til havs, er det nu svært ikke lige at stikke hovedet forbi koncernen engang imellem.   Efter at have tilbragt passende mange dage med effektivt tastatur arbejde, hjerne aktivitet og et par formiddage på havet med at spotte pukkelhvaler på bedste Greenpeace-vis fra en mindre jolle, som absolut mistede størrelse, jo tættere hvalerne dukkede op omkring os, var det tid til et par fridage.

Lidt hvaler

Omkring 1½ times sejlads fra Sisimiut med Vega var vi i bunden af Andenfjorden/Kangerlusuarsuk Ungalleq omgivet af grønne dale, gletsjere og smukke svungne fjelde. Ingen tvivl om at det meget bemærkelsesværdige fjeld med form som en dykkende anderumpe, burde have været tildelt æren for det danske navn på fjorden. Selve fjordens udformning under vandlinien er præget af moræneaflejringer med to bassiner på ca. 60 meter afgrænset af tærskler på ca. 20 og 10 meters dybde og byder på meget forskellige habitater fra mudderbund til fjeldvægge, over stenbund og store tangskove.

Det stolte skib Vega

Efter flaskefyldning, en god frokost og lidt udstyrstilpasning hoppede jeg med Bo i vandet og svømmede ind mod en stejl skrænt med mudder/sand bund. Der burde for alvor tænkes i udnyttelse af søpindsvin, for bunden selv på lav dybde var godt overbefolket med disse pighuder i alle tænkelige nuancer. På de ubeboede steder havde rørboende børsteorme (en eller anden form af rørmark, tror jeg – meget sabella-lignende, men sad nedgravet i mudderet) slået sig ned side om side og havde ikke travlt med at klappe sig sammen hvad enten det var trådnøgensnegle, ulke eller dykkere, der stak næsen forbi.

Lidt blandet bund

Vandet var ikke så koldt som det helt sikkert kan være på disse breddegrader (6 °C) og de 40 min gik alt for hurtigt. På Vega’s platform ventede en effektiv udstyrs-aftagnings-service, og selv finnerne blev venligst flået af mig før jeg overhovedet nåede at overveje om stigen eller finnespark skulle bringe mig ud af vandet.   Overfladetiden blev brugt på kagespisning, lidt torske-pirkning og tørring af mit sædvanlige våde ærme. Andet dykket var på en lidt fladere skrænt hvor et meget smukt syn mødte mig. Bunden var igen drysset med søpindsvin og store fede søstjerner, mens sønelliker, skallus og albueskæl kæmpede om pladsen på stenene, der var så fint lilla-farvet af rødkalkalger. Det var så fantastisk et syn at jeg da liiige måtte hente mit kamera til sin første vand-ilddåb. Op til båden og mens jeg fik påmonteret kamera, stak Bo af til spisekammeret. Afsted med mig i Bo’s kølvand… men WOW – aldrig havde jeg set så smuk en gople før, så den skulle lige studeres på tæt hold… knipse knipse… Under min betagethed over goplen, havde min indre kompasretning til stor irritation rykket sig så meget, at ingen af delene længere stemte overens med hverken den geografiske eller den magnetiske nordpol!

Ukendt gople

Bo kom til gengæld op med nettet fyldt med store lækre forretter han havde plukket i en koloni af kæmpeblåmuslinger, mens jeg måtte nøjes med at fremvise foto af en interessant gople – men ikke helt dårlig fotos af en prospect, hva? – samt et meget vådt ærme.   Aftenen om bord på Vega blev brugt på at fiske lidt flere torsk og spise de friskfangede muslinger og torsk, og det endte med en aldeles storslået middag. Efter nogle fornøjelige timer med masser af hygge, limning af min tørdragtslynlås med sekundlim og gaffa på indersiden, samt et par obligatoriske whisky sjusser, var det tid til at krybe i køjen. Ligeså fantastisk det var at blive vugget i søvn med udsigt over fjeldene, og lyden af klukkende vand istemt svage brummelyde – ligeså dejligt var det at vågne op til samme.

Aftenhygge

Dagen blev startet med morgenbadning i det friske kolde vand, inden dykkerudstyret blev trukket på. Skrænten her bestod af store og små rullesten pakket godt ind i røde og lilla kalkalge formationer. Tættere på kom posthornssnegle, skildpaddesnegle og albueskæl til syne sammen med masser af skallus. Et absolut fantastisk dyk med masser af farver og et sjovt sted at lege rundt med kamera… OG! min dragt var tæt for første gang gennem rigtig mange dyk og helt ud i tørhandskerne!

Skallus

Oppe på båden var der i mellemtiden blevet fanget flere torsk og fjeldørreder, som kom til at gøre sig rigtig godt ud på frokost bordet. Men før da skulle vi liiiige nå et dyk mere. Dykket var på kombineret sand og sten bund med masser af de sædvanlige søpindsvin, fede søstjerner, søsole og kæmpe efterladenskaber fra sandorme. Efter det obligatoriske var fuldført stak jeg af ud på lidt dybere vand, hvor der nu bare var sandbund men med masser af kammuslinger, som jeg lå og studerede på omkring de 20 m, da der pludselig blev slukket for lyset. Fantastisk oplevelse at hænge i vandsøjlen omgivet af en stime torsk på langt flere end 50 individer – og travlt havde hverken de eller jeg!

Lis i himlen

Efter en lille lur på øverste etage i dejlig sol og en dejlig frokost anretning med det friskfangede satte vi kursen mod Sisimiut med et sidste dyk på vej ud. Tidspunktet var nærmest perfekt i forhold til tidevandstabellen og jeg skulle få lov at opleve mit første rigtige strømdyk. Bo og jeg dumpede ned på 12-15 meter og jeg nåede lige at få luftet godt ud inden strømmen greb fat. Hu hej hvor det gik gennem kæmpe tangskov (hultang), som fortsatte helt ud i horisonten og så langt øjet rakte. Helt flyde med strømmen kunne jeg dog ikke, for der skulle manøvreres godt rundt om kæmpe stenene, hvis jeg ville undgå buler i panden og svømmes godt til i strømhvirvlerne. Efter et par centrifugeringer i vaskemaskine og en god halvtimes flyvning stoppede tangskoven og vi nåede stenbunden udenfor fjorden, som var smukt farvet af kalkalger og kalkskeletter fra søpindsvin. Efter et par minutter yderligere halede Bo mig ind og gjorde tegn til at vi snart skulle op, – liiiige fem minutter mere og så blev jeg også klar; meget passende samtidig med at strømmen forsvandt. ihhhh hvor var det sjovt, og hvor kunne jeg meget godt have brugt en tur mere.

Hjemad

Alt for kort tid efter nåede vi Sisimiut og PhD afhandlingen. æv æv æv! Men hvor jeg dog bare ikke kan vente til det bliver næste gang.   Tusind tak til Sirius Crew’et Michael og Bo samt prospecte for et par helt igennem fantastiske dage og rigtig rigtig god forkælelse     Lis Bach