7/8-2010

Alesund dag 5-8 (4-7/8) Så blev det sidste dyk. En lille sluttet skare af havbasser med et enkelt afkom tog over på husrevet. Der skulle gasses af. Nogle skulle ned på den anden side af de 50 m hvor der var set en lange så stor, at halen nåede helt ned på 70 meters dybde. En enkelt ville gerne have et billede af en rødfisk. De øvrige ville bare nyde turens sidste dyk.

Sidste dyk er slut Lille Rødfisk

De sidste dage af årets Ålesundtur har budt på store oplevelser. De gælder både med dykningen og med de kulinariske udskejelser. Det følgende er sådan nogle korte rids af det vigtigste. Det første dyk på Fisser blev sådan en lidt blandet fornøjelse for Peter. Dykkercomputeren lå derhjemme. Det var jo ikke særligt smart, når han havde gjort sig så munter over Juhls gemmelege med hans computer. Men det skulle blive værre. For Peter blev sat til at følge med Rene og med strenge påbud om hele tiden at holde sig over ham. Turen rundt på vraget var en stor oplevelse for de to. Rigtig god sigt, masser af fiskeliv og en masse detaljer, som man slet ikke kunne blive træt af at se nærmere på. Fisser var et vrag det var svært at slippe. Så tiden gik lystigt. Nå det blev tid til opstigning. Efter et rigtigt pænt stykke tid på deko syntes Peter, at Renes computer viste at nu var den deko ovre. Så op i båden gik han  Billede:. Men, men, men …..det var lige 15 minutter for tidligt var Rene så sød at komme op og meddele. Så ned med Peter igen. Nu havde Rene imidlertid det problem, at det var knebent med luftbeholdningen, så han lånte lige Peters octopus. Men det var nu ikke fordi der var meget at hente her. Så der måtte sendes en ekstra flaske ned fra oven. Det blev på den måde alt sammen løst. Formanden var da sådan med den betæmklige mine og man kunne godt se på ham, at han syntes det var nogle værre amatører han havde med på tur den dag. Fåmælt var han også: ”Den del af beretning skriver du selv Peter ”.

De to rodehoveder – en med lidt røde ører Buskhoved på Fisser Anemoner på FisserSej på Fisser

Så var der ekspeditionen, som i al fremtid vil blive husket som ”operation octopussy”. Karin havde været i byen og mødt en nordmand, som havde udpeget et sted hvor det vrimlede med blæksprutter. Hver gang de kastede et blink ud efter en sej, så sad der er en blæksprutte på. De satans blæksprutter havde simpelthen første spist de fedeste sej og siden fordrevet resten. Karin vidste præcist ved hvilken skrænt vi skulle dykke. Det var godt nok noget af en sejltur, men hvad fanden udstår man ikke for et dyk mellem hundrede af blæksprutter ? Så operation octopussy blev iværksat. Og vi sejlede langt. Fandt en lille naturhavn. Men det var ikke rigtigt muligt at få bundet på. Så vi tog den i hold. Der blev virkelig set meget tangskov på de dyk. Og rigtigt mange sej. Og nogle nøgensnegle. Og mere tangskov. Samt en sandslette med taskekrabber. Men blæksprutter dem var der ingen af. Vi må have sejlet forkert eller også havde Karin ikke fået oplyst det rigtige sted. Eller også er de nordmænd bare fulde af løgn.

Operation octopussy – naturhavnen

Vi har lavet rigtigt meget for børnene og de unge. De kom på bytur i Havets Dronning. Karin var guide og det var vist mægtigt. Festmiddagen blev tilberedt i mellemtiden. Forret var kammuslinger. Derefter enebærgrillet dyrekølle (Søren passede stegningen mod rigeligt med olie, dvs. fire kolde gyldne dåser). Til dessert var der kage (det fik vi i øvrigt hver eneste dag).

Kammuslingerne tilberedes Kammuslinger – det færdige resultatEnebærgrillet dyrekølle og dåseøl Kageguf med tilbehør

Men sightseeing i Ålesund var ikke nok for ungerne. Så der var også en fisketur og det bedste var da der blev afholdt konkurrencer om, hvem af de voksne der var sejest. Alle børnene var enige om at Søren var sejest til at sige frække ting. Men i den konkurrence gav alle de andre voksne også op på forhånd. Peter og Rene var umiddelbart ikke særligt seje – nok nærmest sådan lidt kedelige. Så der blev med stor jubel og høje bifald heppet i forbindelse med konkurrencen ”Er du rigtigt sej”. Som sædvanlig var Juhl mester for tilrettelæggelsen. Denne gang havde han ladet sig inspirere af den der flødebolleleg, man kender fra børnefødselsdage. Der hvor man skal spise en flødebolle for enden af en snor uden at bruge hænderne. Men det skulle ske i havnen. Og Juhl havde forberedt det på den måde, at der for enden af nogle ca to meter lange snore var bundet en lille friskfanget sej (deraf navnet på konkurrencen ”Er du rigtigt sej” ). Reglerne var såre enkle. Ned i vandet og den som først har spist sin sej (ikke hovedet) har vundet. Hold da op hvor en konkurrence – det er godt nok ikke let at få ordentligt i fat i sådan en fisk, når man samtidigt basker med alle lemmer for at holde sig nogenlunde på højkant i det ca. 14 grader varme vand. Men det gik heldigvis hurtigt med at finde en vinder. Et par af kompetanterne havde ikke fået andet et par enkelt bid sat ind, før Juhl var færdig med sin sej!

Vinderen af ”Er du rigtigt sej”

Det er jo helt umuligt at lave en fuldstændig dækkende beretning fra sådan en hel uges dykkerferie. Der vil med sikkerhed var uforglemmelige oplevelser for dem som var med som ikke er kommet med i disse beretninger. Sådan må det være. Derfor slutter det nu med nogle stemningsbilleder fra de øvrige højdepunkter og oplevelser.

Fjordudsigt Kokkerier Kokkeholdet Mudderrose Beretningsskriver