30/7-2010

Ålesund Så skulle der være sommerdykning. Årets tur til Ålesund startede fredag den 30. juli. Men først var der jo lige det med at komme derop. Det er jo lidt af en tur. Men der var rigtig fin stemning i førervognen, som i år var Sørens koreanermercedes fyldt til randen med oppakning. Havets Dronning kom med på slæb. Så var der også plads til resten af dykkerudstyret samt et par rammer proviant. Afgang fra Værløse kl. 12.00. Ankomst Ålesund næste morgen lidt i 5 om morgenen. Selve køreturen er der ikke meget sjov at skrive om. Men Søren fik en lys idé efter et kaffestop lidt over midnat. ”Læg dig i røven på den lastbil som kører ud nu. Så slipper du for at få den til at ligge bag ved dig og blænde”. Det viste sig at være lidt af en prøvelse bare at følge med ! Men hold da op hvor det rykkede. Den gennemsnitlige marchhastighed på den snoede landevej var vel omkring de 80 km/t og med den store fordel, at hver gang der var foto-fælde-farer, så blev hastigheden straks nedsat til det som lige gik an. Jo han kendte vejen.   Ålesund by var ”stendød” kl. 5 om morgenen, så vi prøvede at sove lidt i bilen. Ikke med stor succes og for Kim, Søren og Peter var det faktisk ikke rigtigt blevet til søvn på turen. Ved 9-tiden måtte vi omkring en tank og for et par hundrede norske kroner få os fem rosinboller og tre kopper kaffe. Så startede jagten på nøgler til huset. Det gik der jo lige et par timer med og i mellemtiden skulle Mikkel lige checke badevandstemperaturen. Han kom hurtigt op for det var vist ikke meget over 12 grader varmt. Da nøglekortene var i hus så kan det ellers være at der lige skulle lures lidt.

Første mand på vej vandet

Lidt hen ad eftermiddagen skulle der dykkes. Karin og familie var ankommet, og hun var bestemt frik på en tur i havet nærmest med det samme. Det blev på husvraget…. På vej der over instruerede Kim grundigt i hvordan det skulle findes. ”Start med at finde det tov som går ind til land. Så følger i bare det derudaf.” lød instruktionen. Peter kom i sidst, men gjorde som der var blevet sagt. Det virkede lige som det skulle. Der var rigtig fin sigt på vraget. Dog var det lidt underligt at de andre tre ikke var at se. Så stort var det vrag jo heller ikke. Ikke meget fiskeliv og begroning er der jo heller ikke alverden af. Men selve vraget var jo også rigtigt fint – overskueligt og lidt dramatisk med den store hældning ned mod bunden. Flere steder var der klaser af blæksprutteæg. Et par pæne rødtunger måtte også lige lade livet. Der skulle jo samles mad ind ved en hver lejlighed havde Kim instrueret. Tilbage i gummibåden fik vi så delberetningen om Karin og Kims dyk. De havde aftalt at følges ad. Men ifølge Karin var Kim forsvundet inden der var gået fem minutter. Det tov Kim havde udpeget som deres ledeline førte godt nok ud og ned. Så pludselig gik det op. Og det kunne jo ikke passe. Det var vist nok her, at Kim lod Karin i stikken. Så hun fandt aldrig vraget men måtte helt alene prøve at få noget ud af det dyk. Søren havde regnet ud at Kim var på vildspor. Så han forlod det ”falske” tov og havde da også fundet vraget.

Håbefulde dykkere Blæksprutteæg

Dagen sluttede med et natdyk til Peter. Start fra klubhuset. Alt gik egentligt meget godt i starten. Der var fint med småfisk – blåstak, rødnæb, torsk, hvilling og et par rødspætter, hvoraf den største måtte med en tur på land.Da den planlagte hjemtur langs bunden skulle i gang, skabte lidt udgående strøm og ”kompasroderi” lidt udfordringer. Resultatet blev en pæn tur i overfladen indtil Søren forbarmede sig og startede gummibåden.

Hvilling og blåstak om natten

Sådan sluttede den første dag i Ålesund. Der var allerede store forventninger til de følgende.