27/7 2012

Ålesund 2012 Efter en lang køretur fra det gamle land gennem regn og mørke, var fortropperne ankommet til Ålesund hen over natten. Alle var mere eller mindre medtagede af den lange tur i bil, ikke mindst holdet, der havde slæbt Havgassen den lange vej. Men vi havde medbragt et og andet, der fik alle til at sove roligt, omend ikke lydløst, da dynerne blev besøgt.

Lidt fra turen op

Lørdag d. 28/7Nu var turen ved at starte for alvor, eneste minus var vejret, regnfuldt og 12 °C. Vejrudsugten var lige så deprimerende, der var lovet samme slags vejr hele ugen. Men vi fik pakket Havgasssen ud og smidt den i vandet, der var lige netop plads til, at den kunne passere bådhuset ned på rampen og samtidigt var tidevandet højt nok til, at vi kunne komme i vandet. Herefter hurtig flaskefyld med det fremragende kompressoranlæg, og så på og i vandet. (red)

Klar til brug

Varm luft på dåse…Solskin kan man altid finde – bare ikke i Norge

Første dyk i Ålesund Norge på det lokale husvrag med det gode navn Riddersvold. Søren B var den første, der kom i vandet og styrede lige mod vraget,  som kom frem af dybet med agterenden først, på 20 meters vand bliver man mødt af et imponerende syn af den store flotte skrue, og så var det ellers bare der ned af.

Riddersvolds skrue

Vraget ligger med en hældning på ca. 55 grader med stævnen boret ned i dyndet. Det var en fed fornemmelse at bare glide derned ad, helt alene. Der var en hel del store rødtunger, som jeg prøvede at slagte, men de stak af fra mig – øv! På 40 meter for svinder vraget ned i dyndet.  Da jeg var på vej op, begynde jeg at møde nogen af de andre. Der var selvfølgelig også tid til at svømme lidt ind i vraget, der er rimelig nemt at penetrere.  Man kan skam også svømme ned under vraget. I det store hele et fedt dyk med en sigt på godt og vel 20 meter. Nå men op og ligge på deco, det kostet lige 10 min. Midt i min deco pause kommer René som en vild trold med en harpun i den ene hånd op fra dybet og kæmper helt vildt, han havde for lidt bly på. Oppe i båden spørger jeg ham om han havde set det fine vrag, men ak nej, det havde han ikke, så han fik lidt vejvisningshjælp og prøvede igen. Efter et stykke tid kom han til syne igen, stadigvæk uden at have set vraget, men med en trøstpræmie af en berggylte. Alle mand sikkert i båden og hjem til klubben, dette var en lille beretning fra Søren B

Brungylte

Dyk 2 forgik på Hundsvær, som er en lille ø/skær lige ud for dykkerklubben. Der kan dykkes i alle klasser fra 0 – 120 meter. Vandet var en lille smule grumset ned til 10 – 15 meters dybde og så kom det klare vand. På 30 meter og ned efter bliver det krystal klart. Dykket forgår på en let skråning med masser af tangplanter ned til omkring 20 meters dybde og så kommer den fede væg næsten lodret med nogle små plateauer, det var en fed fornemmelse at bare synke stille og rolig ned mod de 40 – 50 meters dybde. På væggen er der store runde svampe og i sprækkerne er der troldhummer, af fisk er der blåstak, berggylte og rødnæb. Der blev da også set en del porno snegle, alt i alt en god første dag.

Porrnosnegl

Svamp – (ikke alle store runde svampe er havbasser)

Søren B.Natdykket blev aflyst pga pisøsende regnvejr, strid blæst og lav temperatur. (red)

Søndag d. 29/7 Sol, ingen vind, ingen strøm Afgang fra klubben kl. 9.00 efter en morgen mad med (lidt) brændt brød. Peter B havde prøvet at lave Henriks brød færdig.Første tur gik til Fisher. Nicolai havde plottet Fisher ind, så vi havde to positioner at vælge i mellem. Vi valgte Fisher 2 efter en god sejltur gennem byen med høj sol, få skyer og ingen vind.Loddet droppet få meter fra agter på godt 20 meter.

Hestestjerne

Der blev i vanlig havbassestil dykket af Nikolai, Henrik J, Peter B, Rene, Søren, Kim, Sten, Peer, og to wannabes Mikkel og Hans. Det var Mikkels og Hans første tur på denne dybde , og de blev eskorteret tæt rundt af deres fædre, indtil de blev afleveret på tovet og gik op sammen.Sigten var nogenlunde på 12-15 meter. Der var liv, men ikke så rigt som tidligere.

En af grundene til at livet ikke er så rigt som tidligere…(red)

Smørsnegl

Hastig hjem tur til frokost. Derefter gik eftermiddags dykket til ”Bredflaps sletten”. Der var ingen bredflapper og jagten var mindre vellykket. Peter og Anders C var med som wannabes. Peter lærte på den hårde måde at kontroller sit udstyr inden afgang — han havde glemt sin flaske.

På tur igen

Til aften fik vi en dejlig mør oksefilét med ris og salat.Aftendykket tidligt kl. 21.30 – noget tidligt, og med noget reduceret besætning til hus revet. Dykket foregik i stille og rolig havbasse stil – det var mindre nat dyk og mere tusmørke dyk. For nogle blev det sent inden sengetid og de måtte betale prisen næste dag

Langfingerkrebs

Mads

Mandag d. 30/7Karin og John kom som de sidste kl. 2.30 om natten med børn og hund. Nu var ekspeditionen fuldtallig, 18 Havbasser, 2 hunde samt en masse grej. De sidst ankomne deltog imidlertid ikke i morgenturen kl. 9 til Konsul Carl Fisser. Havblik og høj sol med en fantastisk sigt over vandet drog 13 basser af sted i Havgassen for endnu engang at indtage et af Ålesunds absolutte kongevrag. Der er noget for alle på Fisser. Ungfyrene kan dykke sikkert på agterende, dem der holder af metal på bunden har næsten 100 m. af det. Og dem der stimuleres af fiskeblod og død kan fyre harpunen af efter store sky sej. Tungt lastet og med højt humør førte højtråbende basser an gennem Ålesunds kanal der i sollyset mindede om et stykke af Venedig. Ribber og kystvagts skibe der kun kan betales af oliekonger lå ankret op til ingen verdens anvendelse, mens vi tungtlastet lignede et aluminiumsbadekar med bådflygtninge.

Blåstak under udvikling

Loddet blev kastet med masser af line. Da jeg kom ned var der gudesigt, og et lod der bare skulle flyttes 10-15 meter for at være fastgjort som dagen før, så ungfyrene i Havbasse prospect gruppen kunne få en rundtur på 20-25 meters dybde. Så blev harpunen ladt og kort efter måtte en sej mærke stålet i dens krop…… Dette dyk nummer to på Fisser gav lyst til mere, men ingen trofæ fisk meldte deres ankomst. Tilbage på agterenden var der kommet aktivitet og dårlig sigt. Mærkeligt at ham med det største fotostativ etc. bedst kan lide at indramme billederne med støvskyer?

Violet trådnøgensnegl

Til sidst kom team Mads ned med sine tre sønner. Nu skulle lille Peter også se et ordentligt vrag. Godt at det var havblik, fordi masken røg hurtigt af i overfladen og måtte genmonteres inden junior kunne søge ned i dybet med de andre. Til sidst drog team Kim af sted med Mikkel der tabte en svømmefod i udspringet, som senere blev fundet, og en masse basser der kom op igen, mens Nikolai lå som en havodder i overflåden og slog hul på en dåseøl. Det provokerede andre så de angreb. Tuf tuf tuf og hjem til rugbrødsmadder.

Drivert!

Hvor skulle næste dyk så være? Husvraget, skrænten eller noget helt tredje? Skrænten blev det besluttet, og det viste sig, at det kun er dybdedykkerne der tog dette hug, mens Peter og René lavede en pirat tur lidt senere ud til kammuslingesletten, der blev lokaliseret for to år siden.Det endte med en deepdive tur til skrænten, hvor tungdykkerne gik ned til 60+ for at nyde den gode sigt, der bare fortsatte ned til det uendelige. Der gik heldigvis ikke deepblue i den og alle kom op igen. Der er heller ikke delfiner heroppe ved Ålesund. Kim var nu frisk på at tage lidt forsinket deko til ære for Mikkel, som gerne ville med ud på ekspedition kammusling til de store banker udenskærs. For to år siden blev der fundet en slugt fyldt med kammuslinger. Nu var det på tide at høste igen.

Første portion

Ungersvendene med fædre og nogle af de ældre trofæ jægere drog af sted til kammuslingbanken. En dejlig let sejltur med kun 8 personer, så Havgassen kom op at plane. Stedet blev let genfundet og var næsten afmærket med tejner på stribe, der hvor sandbunden begyndte. Endelig et dyk uden harpun tænkte jeg. Men hvad sker der; En kæmpesej lige under båden. Op og hente harpun, og ned igen til en ikke særlig hånd tam sej, der hele tiden holdt en for stor komfortzone. Til gengæld havde kammuslingerne ikke nogen komfortzone, så over 150 blev samlet op. Nok til en god forret for sultne havbasser.

Havtaskebaby (blev genudsat – red)

Aftendykket var på husvraget Riddervold kl. 23. Ti basser drog af sted for at oplevet det mørke dyb. Godt møre og glade kunne de lidt over midnat fortælle om, at de havde set den største havkat de nogen sinde havde set….. Desværre mangler der et billede af den og der var stadigvæk plads til dens afsjælede krop i fryseren.

Sortktling

Søhare

Og så har jeg slet ikke skrevet om alle de badeture og udspring ungerne foretog den dag eller om de fisk de fangede fra molen. Eller hundenes leg og alt det andet der skete her højt mod nord.René

Tirsdag d. 31/7Lidt kontakt til de lokale er nogle gange en fordel når der skal findes dykkersteder. Kim havde talt med en fra klubben om alternative steder, hvor der er flere fisk end lige omkring klubhuset. Nogle kan måske huske, at der for 2 år siden var en såkaldt Operation Octopussy der endte i adskillige gummibådsdyk langs kysten ud til pynten. Det var med dem i hukommelsen, at en del af deltagere var spændte på, hvad vi skulle ende med at opleve. Rundt om pynten kom vi uden problemer, og nu var det så bare om at finde det sted vi havde fået at vide skulle indeholde alle de ting vi stræber efter.

Tangskov

Efter at have kredset lidt i området fandt vi et egnet sted at ankre op og gå i vandet. Kæmpe kelp mødte os under overfladen, men ikke sådan at bunden var helt dækket. Det var mest som en skov med store træer. Som dybden steg blev der længere imellem kelptræerne indtil de holdt op omkring 24 meters dybde. Derefter gik det nedad til det uendelige. På omkring 40 meter patruljerede store sej. Vi var kommet ud af det indre Ålesund vand og fiskene var blevet store. Peter skød en havål på over en meter og René fik endeligt nedlagt et trofæ bytte – en havtaske med et hovede så stort som et møllehjul.

Storvildtsjægerne

En fantastisk tur og spændende at se noget nyt. I denne verden eksisterer Trykkerdammens muddervande og billeder af 5 cm. lange ulke ikke.

Trådnøgensnegl

Der sker selvfølge meget andet på sådan en tur end dykning, men dykningen er det største. Et andet dyk, der var et wall dive på spidsen af husskæret. Suget tog os alle i maven og på vej mod dybet følte vi, hvor let det er at komme nedad og hvor hurtigt tallene kan skifte på computeren.  Og så tror jeg også at det var den aften, hvor vi lavede rockerbål udenfor med en masse gin og tonic så der ikke blev noget natdyk.

Rockerbål???

René

Onsdag d.1/8Morgendykket gik til Iris, der ligger i havnen. eget passende, for der blæste en kraftig vind fra sydvest, og vi kunne undgå bølger ved at blive i havnen. Iris blev nemt fundet på en blanding af GPS og landkending. De unge virkede allesammen trætte, og især Mikkel var også kold, en alle blev jaget i vandet alligevel. Iris ligger på siden på 30 meters dybde og er et udemærket vragdyk, med udsigt til asser af sej, enkelte torskog mange rødtunger afanseelig størrelse. Efter dykket var der kun kort til frokost, og dels pga. det uldne vejr og dels pga ugidlighed blev eftermiddagsdykket afviklet på Riddersvold.

Anemone-eremitkrebs med nældetråde

På Riddersvold myldrede det ed anemoneeremitkrebs og nøgensnegle – præcis som de andre gange vi havde været der.

Nøgensnegl

Natdykket blev sparet væk til fordel for lidt limsnifning. Der er jo altid et eller andet at lave – på Juhl’s dragt!

  Værkstedshumor

Torsdag d. 2/8 En herlig morgen med sol fra en næsten skyfri himmel og 0 vind. Fiskene sprang livligt i fjorden der er omgivet af nogle meget maleriske fjelde, hvor sneen på toppen endnu ikke er smeltet. Ålesund viste sig absolut fra sin bedste side. Afgang lidt over kl. 9 efter morgenmad med Juhls lune nybagte boller. Selv efter han have været på natdyk sammen med Peter og Piv, havde han energi til at bage boller – herligt!!!Der blev planlagt og forberedt et tur til vraget af Barcelona. 8 mand med dingleflasker i Havgassen gennem Ålesund som også betegnes som Nordens Venedig hvor duerne er skiftet ud med måger.

Kanalrundfart

Nicolai fik loddet Barcelona, selv om den drillede lidt da den ikke gav et klart lodskud – mærkeligt når man tænker på den er 100 lang og 15 meter bred. I med loddet. Nikolai gjorde klar så vi kunne få bundet på. Efter kort tid var plasticflasken i overfladen, som indikerede at der var bundet på. Den ”dynamiske” duo i form af Peter B. og Rene var herefter relativt hurtig på vej i dybet. Tankerne om deres tidligere ”eksperimenter” med den slags dybder og ditto mængder luft, fik fugerne lidt frem i formandens pande, men håbet om at havde lært lidt fra sidste gang, beroligede en anelse J Herefter i med Søren, Piv, Sten og Juhl. Kim fik tjansen med at binde af ;-)Et fedt dyk på 50 + i et toilet klart vand. Man kunne se vraget fra omkring 25 meter. Meget stort vrag af et fragtskib, der blev sænket af Englænderne i starten af 2 verdenskrig. Vraget ligger på siden og kunne præsentere nogle store havkatte og kæmpe tunger, som i forhold til andre fisk vi har mødt på vores tur, virkede ret ”tamme”. Udover havkat og tunger, blev der også samlet lidt skrammel, som lå frit tilgængeligt. Tydeligt at dybden har afholdt vraget fra, at blive den helt store turistattraktion

.Da a

lle mand vel tilbage i både efter nogen tid på tovet, gik turen hjemad gennem byen. Da vi nåede klubhuset stod Lærke forventningsfuldt og ventede på Søren som hun havde tyranniseret hele ugen om at sejle en tud i kajakken sammen med hende. Det gik, selv om han hang noget efter Lærke. Og det skortede ikke på opfordringer fra os andre om grønlænder vendinger m.m. Det vil han kun i svømmehallen – han er en kylling sagde Lærke 😀 Efter Søren var det Stens tur og til sidst fik hun også Peter med og klemt Juhl ned i kajakken, som lå fare truende lavt i vandet.

Søren med røven i vandskorpen

Efter frokost blev der dykket flere steder. Børnene skulle med i vandet. Kim tog en tur med Mikkel, Sten og Søren ved klubhuset, hvor Mads og drengen havde skudt en stor pighvar om morgenen. De fandt en hummer, flade og en enkelt havørred lige ud for klubhuset.

Forret

No go!!!

Oliver har selv madpakke med

Nikolai, Rene, Piv og Mads og drengene tog ud til stagerne (Skjongflua – nordvest for Fisser) for at kæle med bredflab m.m. Kæle er nok ikke det helt rette ord, for Nicolai dræbte en størrelse 43 flab og tømte det meste af kammuslingbanken, samme med Rene, Mads og drengene. ”Kæle Piv” nøjes med et hygge dyk for at kæle med flade, nøgensnegle og en relativ stor stime småsej. Det er et godt stede at dykke med masser af kløfter i forskellige dybder, tangskov og sandområder så man er sikker på at fare vild. Vejret var stadig fantastisk da vi nåede natdykketid omkring kl. 23. Ikke en vind, ikke en sky og helt blankt vand. Dykket blev taget på den anden siden af fjorden ved nogle små øer. Super sted med tangskov, sandbund og en fin væg med ”terrasser” ned til 35 meter hvorefter det skrånede ned mod det ”dybe dyb”. En million-milliard taskekrabber og en stor variation af alle mulige forskellige fisk, nøgensnegle og andet småkryb. Rigtig fint sted som bestemt er et besøg mere værd.

Natdyk ved fyret

Juhl/PIVFredag d. 3/8

Morgenstemning over fjorden

Lidt før afgang…

En smuk morgenstening blev afløst af en lidt træt morgen efter natdykket, men efterhånden blev der løst lidt op for stemningen. Dagens dykkermål blev kelpskoven ”rundt om hjørnet”. Karin blev purret, som den sidste af deltagerne, og hun så lige så søvndrukken ud, som de yngre deltagere. Udsigten til kelpskoven og det dybe klare vand skabte en vis eufori blandt mange af deltagerne. Turen derud var langsommelig, der var ikke nogen jordisk chance for at plane med 14 mand om bord. Men vi nåede frem efter en time i solskin og fladt vand. Vi fik udset os et sted at smide anker og imens kunne vi lige beundre en havørn,. Der noget utilfreds med vores tilstedeværelse svang sig på vingerne og fortrak. Kelpskoven var mindst lige så fin, som den vi så et par dage tidligere og der var fyldt med skydeklare fisk i tangen, hvis man ellers havde haft kanonen med. Der var fine torsk og sej, der blot ventede på et spyd. Længere ude blev vandet endnu klarere, sigten steg fra 15 til 25 meter når man kom ud. Der var enorme mængder af pudestjerne overalt og der var sej i det frie vand. Under stenene var der hårhvarrer, og masser af ”lille rødfisk”. Blåstak og berggylt var der i store mængder, og der var taskekrabber og hummere mellem stenene. Og for at det ikke skulle være løgn, så var der også ottearmede blæksprutter. Nøgensneglene var der overalt, men de måtte vente til en dag, hvor sigten ikke var til de store linier.

Blåstak

Nysgerrig

Forbuden frugt

Lang tur hjem – sovetryner (de var vist på natdyk sammen)

Hjem til frokost og efter nogen skelen til tidevandstabellen, skyndte vi os en tur på Fisser. Gennem kanalen i byen blev vi mødt af den royale chalup, hvor matroser i stiveste puds præsenterede bådshage for osTak for det, vi hilste pænt tilbage, og regnede bestemt ikke med, at det varfordi de sejlede med honoratiores, der skulle besøge det norske kongeskib. Vi var ikke så mange om bord, så vi kunne plane ud, og dykket forløb smertefrit og glidende, om end lidt rutinepræget. Alle mand havde en fin tur lige til vi løb tør for benzin. Men vi havde jo regnet med det og havde en dunk med til det samme, så vi nåede hjem til højvande(?). Som servicebemærkning til folk, der tjekker alt på nettet i stedet for at åbne øjnene ude i virkeligheden, kan jeg fortælle, at Ny Ålesund ligger på Svalbard, og der er adskillelige timers forskel på tidevandet der og i Ålesund.Vi fik gjort klar, spist lidt aftensmad og så var der vand nok til at Havgassen kunne komme op på traileren, og bilen kunne blive proppet med alt det vi havde haft med derop, minus lidt øl og lidt proviant.Kim RLørdag d. 4/8Trailerholdet smuttede før fanden fik sko på og vi så aldrig røgen af dem igen. Vi hørte dog lidt til deres kvaler med et sammenfaldet batteri ved Strømstad og igen lidt ved Varberg, men de klarede den med batteriet fra Havgassen. Vi andre sanerede huset og rejste så selv mod syd. Det var lidt nemmere at køre i fjeldene i dagslys, selv om det regnede fælt. Vi kom pænt hurtigt hjemad alligevel. Da vi passerede Lillehammer var det tørvejr, og da vi passerede Oslo, var vi jo næsten hjemme…

Man behøver jo ikke at blive…

(red)