30/3 2014
SS Robert på en tidlig “sommerdag”. Endelig fri af en dum Influenza var det om at komme i vandet, på nok årets første varme forårsdag, som mest af alt føltes som en sommerdag. 0-vind og en bragene sol fra en skyfri himmel og 15/16 grader. Mødte Manley, Søren, Hjul og Sten ved garagen lidt over 08.15 (sommertid). Inden afgang skulle vi lige banke vinterrusten af Havgassen og Kassen. Tjekke olie og benzin og fik prøvet motoren som kørte fint dog uden at starte (der var strøm på!). Vi var klar over, at vi skulle hæve dæktrykket på Havgassens trailer, som dog først blev gjort på hjemturen.For en sikkerhedsskyld valgte vi Rungsted og en tur i sundet. Fik fyldt flasker og læsset Havkassen med grejet, og af sted til havnen, som vi nåede i fin stil.
Endelig fik Havgassen en lille tur!
Der var lidt trængsel, hvilket alle kunne forstå med sådan et vejr. Vi mødte Søhesten og UV-Rugby Michael, som skulle dykke på Sejlerne og Stenrevet. Fik hurtigt båden i vandet og læsset, og af sted ud af havnen, som lå badet i sol og blikstille vand.
På med dragten, så vi ikke bliver gennemblødt af bølgerne
Ud af havnen på et meget stille Øresund uden en krusning på overfladen. Og vupti overhalede vi Allan Jensen ved Hven, som også var på tur til Robert med Steffen, Dennis og Kim Askebøl (tror jeg nok det var). Ude ved positionen lå en bøje (Vrag.dk). Allan havde lade den ligge fra lørdagens dyk. Se så bliver det jo nemt:) Vi ventede lige til Allan nåede frem og fik fastgjort bundtorvet, så vi kunne sejle op på siden af “pølsevognen” i solsiden:) selvfølgelig, hvor vi blev bundet på.
Ja, man behøver jo ikke snakke med hinanden.
Og så var det bare om at komme i vandet. Først Søren, derefter Manley, mig selv og Sten. Hjul blev sidste mand, selv om han vist ikke selv valgte det, men blev det;-) Førstedykket blev et af de korte, da jeg havde 106 bar på flasken. Mææn det blev nu en fin tur rundet på broen og midtskibs. Der var vel ca. 5 meter sigt. Dejligt:) og ingen strøm af betydning. Der var bundet på i bagbords side mellem de to holdere til redningsbåden, lige bag broen. Masser af rejer og nøgensnegle og mindre fisk af forskellig slags. Mødte forskellige dykkere på vejen. Oppe igen efter ca. 30 minutter i det dejligste solskin, kaffe, madder og en gang hyggelige og muntre historier. Hjul dukkede op på stigen og havde som vanligt en våd tør handske. Sten og Manley havde set indtil flere små 10-armede blæksprutter ude på bunden, ikke langt fra påbindingen. Manley var blevet lidt våd fra sin knækkede lynlås. Med lidt hjælp lykkedes det, at få ham smøget ud af den smalle lynlåsåbning, der er/var tilbage.
Hjælp til påklædningen
Så var overflade tiden gået og det var tid til andet dykket. Aller først skulle Manley lige hjælpes i dragten. Det lykkedes at få ham skruet ned i den uden de helt store problemer:-D I med Manley, derefter mig selv, Sten og til sidst Hjul. Søren havde fået nok og valget at lege overflademandslab. En super tur i det klare vand. I stævnen hvor var der en enkelt stor torsk, som ikke ville med op selv om jeg lokkede den. Tilbage henover vraget og frem til broen, hvor jeg mødte Sten. Og så en tur agter og rundt på dækket og tilbage midtskibs langs styrbodsside. Masser af buskhover, nøgensnegle, torsk og forskellige mindre fisk. Runde broen igen før turen gik til overflade. Da jeg stak hovet op over rælingen på Havgassen sad Manley og suttede på oxyboksen. Han havde vist give den lidt for meget gas og havde en øm skulder. Lidt ilt og en øl, så var alt godt igen. Hjul kom op med noget skræmmel til Olivors nye værelse. Op med ham og stigen, og så tøffede vi hjemmad mod Rungsted.
Han kan endnu!
Tilbage i havnen. Båden op og det sædvanlige pakkeri. Det gik som vanligt hurtigt og nemt. Tanke 36 liter benzin på Havgassen og luft i trailerens dæk på vejen til Farum. Kim ringede og ville møde os ved svømmehallen. Han havde vist brug for en cykeltur og en øl eller to i det gode vejr:) Afregne og så ud og side i det dejlige vejr i gården ved Svømmehallen og nyde en enkelt kølig øl/vand. Farvel og tak for den dejlig tur med et par super gode dyk:) Det gør vi snart igen:)) PIV