Trykkerdammen

14/1 2014

Sæsonen er normalt ikke for tirsdagsdyk, men når det efterhånden er blevet så svært at dykke pga. vejr og vind, så må man jo tage chancen, når den er der.Vi var tre, der kunne overtale os selv til, at det var ulejligheden værd at gå glip af første halvleg af håndboldkampen. Vejret var diset, og temperaturen omkring 5 °C, men vinden var noget kraftigere, end vi havde forventet. Til gengæld stod den lige ind på den lille strand ved Trykkerdammen.

NatykMørkemænd

Vi kom hurtigt i vandet og sigten var ok, specielt på det lave, hvor vi kunne se 4-5 meter frem, og vandet var, ligesom luften, 5 °C.

Lidt af den smule ålegræs, der klarede stormen.

Vinterens storme havde også hærget noget ved Trykkerdammen. Det var ikke kun den lille ”bro”, der havde fået klø! Ålegræsset var blevet reduceret meget, normalt visner det ned om vinteren, men der var ikke meget tilbage med tanke på, at vinteren knapt er begyndt. Det virkede desuden, som om at hele bunden var blevet fejet, og derefter nivelleret med et lag mudder, så den fremstod næsten konturløs.

En af de utallige isinger

Der var ENORME mængder af faldfisk i ALLE størrelser, og de fleste arter var også repræsenteret. Af de mere sjældne var tungehvarre. Måske er den ikke så sjælden, men der nok mange, der ikke opdager at det er en anderledes flad.

Tungehvarre

Udover alle fladfiskene var der også mange små torsk, mange ulke og panserulke, stimer af glaskutlinger, ålekvabber og små sej.

Slethvar

Skrubbe – en af en million eller flere…

En ising til – fordi der var så mange af dem!

En lille torsk i pyjamas

Efter en lille time var vi tilbage ved udgangspunktet, og vi havde haft fine dyk og set mange fisk. Vi fiskede ikke, for de flade skal jo til at yngle i den kommende tid, men hvis vi havde gjort det, ville prisen på fiskefileter styrtdykke!

En af de mange ulke

Panserulk

Farvelade-ulk

Kim R