Henrik havde i anledningen af foråret trukket båden af laden og mødte 3 Havbasser i Helsingør Havn, hvor det luftede lidt mere end vi havde håbet på.

Vi lod os ikke mærke med vinterens manglende rutine og fik hurtigt fyldt båden og ventede lidt på Kim. Hurtigt efter lå vi over Otto og savnede et styrehus. Som yngstemand følte jeg et vist pres for at bryde den tavshed, der fulgte efter Henriks spørgsmål: “Hvem binder på??”

Vi havde passeret et par strømskel på vej ud, så det var med en vis skepsis at vi kiggede på bøjen i det tilsyneladende strømfri sund.

Strømmen kom fra ca 3 m og fortsatte helt til bunden. Heldigvis lå loddet meget pænt og skulle ikke flyttes mange armslængder før der var bundet på i en dækspant.

Strømmen var til at overkomme ved at holde sig lidt i læ, mens det var så som så med sigten. Især der hvor nogle bøvlede med noget efterladt opvask. Et par torsk søgte ly under nogle sveller, rødtungerne tog en slapper i sandet og taskekrabberne morede sig rundt omkring.

Tiden gik og i overfladen sad Kim tålmodigt og ventede på at nogen kom op med et blybælte. Henrik havde nemlig nuppet hans. Men snart efter kom Allan op og Kim kom ned, og så kunne Allan og jeg ellers hjælpe hinanden med at få handsker af.

Inden længe var alle tilbage i båden og Henrik bød på en form for maltet læskedrik på vej mod Havnen.

Dennis