En fredagssejltur blæste væk med Helga, og i stedet kørte jeg direkte fra valgurnen til Trykkerdammen i mørke og småregn. På destinationen var et andet hold ved at kitte op og Kim og Carsten stødte til straks efter.

Natdyk før aftensmaden – næsten som i Rødehavet!

Kim startede med at stikke hul i sin håndledsmanchet. Den forsøgte vi at tætne med en tørhandske. Med begrænset succes skulle det vise sig.

Vi overhalede de andre på trappen og kom derud af. Carsten og jeg fulgtes ad ud over stepperne. Sigten vil jeg beskrive som noget grumset. Strøm var der også ganske rigeligt af, så det var faktisk ikke rigtig nogen fornøjelse – men nu var vi der, og så var det med at få det bedste ud af det.

VI søgte sydøstover, for at opdage at sigten og strømmen blev værre med dybden. Vi drev med strømmen forbi spandevis af flade i mange størrelser og former. Kim påstår også at der var mange panserulke. Dem så jeg dog ikke noget til.

Der var masser af panserulke …

Vi måtte arbejde lidt i strømmen for at komme tilbage til udgangspunktet, og lidt udfordret af manglende kompas og sigtbarhed fik vi lagt en ekstra sløjfe ind på svømmeturen, inden vi kunne hive finnerne af og debriefe over en pilsner med Kim, der havde været på land i en halv times tid med en våd arm.
/Dennis

Skrubber var der nok af – men ingen slet- og pighvar

Dette efterår har været både vådt og blæsende og ikke specielt dykkervenligt. Som om det ikke er nok, fik min fabriksnye tørdragt fra i år utætte støvler allerede i april og har været på fabrikken til reparation to gange, så siden medio september jeg kun har fået to sølle dyp – og dét i Trykkerdammen – for at konstatere, at skidtet fortsat er utæt. Nu ser jeg frem til at modtage den aftalte nye dragt på garantien!

Hvor dybt kan man synke? Jo altså, så dyk-understimuleret som jeg er pt., var det ret tillokkende at trippe med til Trykkerdammen denne torsdag sidst på dagen. Hul i at der er utætheder i dragten, jeg ville i vandet.

Kim R. og jeg fiksede et par hurtige optakninger af luft i Farum og mødtes kl. 17.20 med Dennis på de sædvanlige fortovsfliser ved dammen. Ud af bilerne med alt grej, i klunset – og det gik jo helt fint, indtil en formandsfinger rev venstre håndledsmanchet på samme herres dragt. Dennis er ikke underforsynet med grej, så han fiksede en løsning, så vi alle tre med lygter kunne nyde saltvandet i mørke. Kim valgte at tage en en-mandstur med henblik på lettere oprydning blandt de flade, men var tomhændet retur på land efter ca. 30 min. da der igen var hul i hullet.

De flade mudrede mere op end os!

Som den tøsedreng jeg er, der endnu ikke er til solodyk, koblede jeg mig på Dennis – dog uden makkerline. Vi futtede rundt i den ret ringe sigt, og det var altså ikke Kims skyld. Der var mange fladfisk, som, når vi lyste på dem eller aede dem over ryggen, power-svømmede i rasende fart, hvorved de udlagde sandsløringsspor. En enkelt ret stor af slagsen blev forelsket i Dennis, så de tog en lille vals, hvor den flade baskede rundt mellem Dennis’ arme. Var der nogen, der sagde Vild med UV-dans? Ved hjælp af lygternes lys var der også masser af småliv at se både i tangbæltet og i søgræsset.

Lys i mørket

Efter ca. 30 min. i vandet havde den nordgående strøm, som var i hele vandsøjlen, på behagelig vis bragt os et pænt stykke nordpå, og selv om vi er i vores livs bedste form, skulle vi sparke pænt til med mudderskovlene for at returnere til trappen.

Efter en lille time var vi igen på land og sagde da hej til en Heineken og tøffede derpå hvert til sit efter et af årets mindre mindeværdige dyk…….., men det var nu skønt alligevel at få dyppet sig i saltvand i godt selskab.

Tak for en hyggelig tur. Carsten Eilersen

(Fra pålidelig kilde forlyder, at vandet var 8 ⁰C, både inde i og udenfor dragten red.)