9/6 2015

Robert, Ceylon & Hven VestAllan kaldte til samling i Rungsted på en tirsdag hvor prognoserne stillede solskin og vindstille i udsigt.  Vi satte kursen mod Robert i nogle bølger, der var større end forventet. Vi lukkede døren og krøb i ly indendøre. Inden længde lagde vinden sig, bølgerne forsvandt og solen kom frem mens der blev budt på visdomsord, maltbolcher og historier fra de varme lande i styrehuet.

Vi kan stadigvæk finde Robert, men det kniber lidt med besøgene…

Vi nærmede os Robert og Piv krøb i grejet. Et par garn bøjer kom til syne, men som Allan skråsikkert sagde “Der er langt til vraget endnu, de står langt fra vraget”.. Men efterhånden som vi kom tættere på måtte Allan trække ordene i sig igen, og Piv kravlede ud af grejet igen. Garnet stod mere eller mindre midt i vraget. Øv.

Er det mon det,  jeg tror det er?

Efter hurtig rådslagning vendte vi om og satte kursen mod Ceylon, hvor Piv og loddet røg i vandet nærmest samtidigt.

Her kan man ikke tage fejl af bøjerne…

Malte og jeg fulgte efter, da vi havde gjort fast. Der var lidt strøm i overfladen, men den fortog sig på 8-10 m dybde. På vraget var der fin sigt, masser af fiskegrej, taskekrabber, store hårvarrer, havkaruser, forskellige flade og småtorsk. Jeg så måske endda en sorthvels den krøb så langt inde i et hul at det var lidt svært at arsbestemme den ud fra den spids af halen, der stak ud. Vi tog et par runder på indersiden og et par runder på ydersiden, inden det var tid til at komme op og tisse.. Jeg bjægede dog lige et fiskehjul på vejen. Det har en fiskende kollega nu overtaget renoveringen af.

Så er der nyt grej igen!

Lidt efter kom Allan til overfladen, inspicerede den nymonterede offeranode og krøb ombord med lidt indsamlet fiskegrej og et par isinger.

Allan på stigen.

De gamle ville hellere drikke øl i solen end dykke mere. Malte og jeg ville dog gerne i igen. Jeg fik lov at føre skibet mod Hven Vest.

Skal man også melde den her slags “tæt på”?

Loddet blev smidt og vi fulgte efter. Det var noget mere gang i strømmen her end på Ceylon, så det blev til lidt armgang ned ad tovet. På bunden hoppede loddet lystigt i den fuge det havde gravet i bunden. Der var dog tegn på at der var vrag i nærheden, så jeg bandt en line i loddet og vi svømmede fra vragdel til vragdel forbi masser af fladdfisk. Da linen løb ud var der dog stadig intet vrag, så vi tog turen mod overfladen – så interessant var bunden alligevel heller ikke.

Ja, det dykker jo ikke af sig selv!

Loddet blev hurtigt smidt igen og denne gang lå det midt i det fine trævrag. Stadig fin sigt og lidt mindre liv end på Ceylon. Til gengæld er det skægt at tænke på at kornet har ligget mere end et halvandet århundrede på havbunden, og stadig ser helt friskt ud. Flere steder, hvor siderne er faldet ud, og kornet fulgt med, har det efterladt meterhøje lodrette skrænter af korn. Skægt skue. Som vi lå der og stak hænderne i kornet, stak Malte hånden i dagens andet renoveringsprojekt.

Et af klubbens unge håb!

I overfladen lå skuden og cirklede om bøjen, og vi blev hurtigt samlet op og straks blev der serveret øller og uddelt tips og tricks til renovering af gammelt træ. Stemningen var høj på vej mod havnen. Selvom det ikke blev Robert fik vi alligevel et eller to (eller tre) fine dyk på denne dejlige dag. Bedre end at klippe hæk eller skifte bremsere på en bil…. Dennis