3/8 201
S.S Kronprinz Wilhelm Vejrudsigter er normalt ikke til at stole på, men nogle gange er man heldig med lidt langtidsplanlægning. En langtur blev allerede stukket ud i kortene ugen før, dog med den backup at vi (næsten) var klar på at dykke hvad som helst. Søndag aften så det endnu fint ud, men den første udfordring kom allerede 1 min inden sovetid. Jeg havde glemt alt om en aftale med øvrigheden og måtte derfor bede om udsættelse fra mine meddykkere, der var ellers meldt klart skib allerede kl. 07. Alle var dog med på en lidt senere tur kl. 11 og vejret lignede tåleligt sejlvejr resten af dagen, dog med noget opfriskende vind i løbet af eftermiddagen.
Det sidste skal lige surres før det går løs
Steffen stod på Gilleleje havn og ventede da jeg trillede ned af rampen og vi fik sat båd i, læsset og rigget til før mr. sunshine 1 og 2 ankom, stadig uden rigtigt at få fingrene op af lommen. Nu skal man ikke række fanden en lillefinger, i det her tilfælde Piv og Kim, og Steffen fik ordre om at ikke at hjælpe dem med for meget snak, det klarede de helt selv.Vi tøffede ud af havnen og nærstuderede plotteren for at diskutere mulighederne for turens dykkermål. Vi var ikke helt enige og der var nogle procenter der også skulle tages højde for. Valget for første dyk blev Kronprinzen og så måske et andet vrag til andet dykket, lidt lavere.
Kronprinzen indtastes
De 22 mil ud gik smertefrit og da vi tog gassen af motoren kom varmen tilbage. Vraget blev loddet op men loddet blev ikke smidt før jeg lige havde fanget en del flotte sej på stang. Der var en stor stime som en skygge hen over vraget. Vi havde dog ingen is, så de fik lov til at gå igen, i den varme var det nok svært at holde dem friske uden.
De var meget større i virkeligheden…
Loddet kom i og Kim gjorde sig klar. Vi har ikke været så heldige med sigten på det her vrag de sidste gange, men Kim bandt hurtigt på og boblerne kunne følges langt væk fra påbindingsstedet, så sigten kunne ikke være værre end dårlig. Steffen fulgte efter og derefter mig. Vraget var stort så der var godt plads til os alle.
Der var bundet på i en af kanonerne, som sædvanligt…
Det var som at dykke i et akvarium!
Sigten var god i overfladen og langt ned af tovet, men vi er før blevet snydt hvor kun lige spidsen af kanonerne i stævnen rager op i den gode sigt og resten af vraget er i totalt mælket vand. Fra 22 m kunne jeg dog se hele bakken og ud på det lidt lavere liggende dæk og da jeg smed min dekoflaske og gled ud over vraget kunne jeg se havbunden 10 m under mig og smilet bredte sig, så min maske tog vand ind. Sikken en sigt! 10-15m og jeg kunne se en lygte i det fjerne langt agterud.
Hvis man lige mangler en varmtvandbeholder, så ved vi hvor der er en…
Det var ligesom at svømme i et akvarie. Vraget myldrede med liv. Langer der svømmede frit omkring, torsk nede i vraget, store sej ude i den fri vandmasse på siden af vraget og havkatte, blåstak og sidst men ikke mindst, de største taskekrabber jeg længe har set. Jeg udså mig dagens første mål. en pæn havkat der lå under nogle plader. Generøst signalerede jeg til Steffen at han godt måtte forevigede den med kameraet inden jeg knuste dens kranie. Men han kunne åbenbart ikke se den fra sin vinkel og da den langsomt ålede sig bagud i hullet. så slog jeg til. Det blev en kort kamp og den kom i posen, så manglede der bare en lille souvenir, så var dagen reddet.
Som at være i en katedral…
Jeg tog en tur ud på bunden bag den smadrede overbygning for at se om der skulle være en mis mere, men det var ærlig talt for fristende til at ligge lidt højt i vraget og overskue mere , rart at få flettet alt sammen og samlet mosaikken man har samlet på mange dyk med dårlig sigt.
Det er faldet noget sammen, men spændende at rode rundt i!
Jeg vendte tilbage til stævnen og svømmede ind under bakken, der normalt virker stor, men i det krystalklare vand var der faktisk for nemt og man kunne se tomme skabe helt ned til dørken og overskue rummet i sin helhed, nu da alle skot er væk. Der var flere gode rødtunger derinde, en røg i posen, men ville ikke rode yderligere op før jeg fik set om der gemte sig en lille ting i mudderet, som blev studeret og vist nok lagt tilbage igen.
Lidt drengelegetøj og en voksen taskekrabbe
Dekometeret talte og det var tid til at komme op af tovet. Jeg smed nettet med katten og mit spyd ved ankertovet og tog dermed beslutningen om at vi også tog 2. dykket her. De kunne lige så godt blive nede i det koldere bundvand. Med den sigt, så flytter man ikke bare vrag, der var dog bare lige den udfordring med for mange procenter på mit andet sæt, men den tid den sorg. Piv hoppede i efter at jeg var kommet op og alle var enige om et dyk mere her, så der skulle ikke bindes af.
Oppe igen efter en stor oplevelse
Overfladetiden gik langsomt, jeg glædede mig virkelig til at komme i vandet igen, der har godt nok også været dårlig sigt i Øresund og Kattegat hele sæsonen. Vi gentog rutinen og sigten var stadig god. Der var ikke så meget nyt under solen, men bare mere af det gode. Kim fik fravristet vraget en god Havkat mere, så var han også tilfreds.
Sidst set sammen med nye danske kartofler
Nu er Henrik kun en lang slange fra at være tek-dykker – 2 stages og 2×12 uden fødder
På tovet op blev der lige samlet til bunke mht. dekoflasker om med Steffens næsten tomme og min egen, kom jeg i gennem dekoen på ilt, men så var der også udsolgt.
Så er PIV om bord og festen kan begynde…
Alle var halvkåde efter 2 rigtigt gode dyk og de gyldne dåser fra Steffens køletaske blev delt rundt og vi gav gas mod Gilleleje.
Man slapper bedst af, når der ikke er dækning på mobilen!
Vi måtte dog lige lave et stop på vejen for at få Steffen ned og ligge, det kneb lidt med balancen. Men det er en helt anden historie.
Snart klar til turen hjemad
Læs mere om forliset og historien om vraget her: http://vrag.dk/vrag/kronprinz%20w..html Henrik