S.S. Otto

6/3 2013

Onsdagsdyk på OttoJuhl havde set et ophold i det ellers noget triste forårsvejr og var trådt til som koordinator på en Øresundstur. Lynhurtigt kom der en god portion tilmeldinger og mødetidspunkt blev sat til kl. 15-1530 i Helsingør.

PakningNæsten klar!

Jeg selv samlede Sten op på vejen fra Ballerup i højt solskin og 10-11 graders varme. Vi overhalede Havkassen på motorvejen og ankom således kort før den, dog til en noget mere overskyet udsigt end længere mod syd, men vinden var der heldigvis lige så lidt af som der var sol. I Helsingør var Juhl, Rene, Peter, Sten, Kasper, Piv, Kim, Allan og jegselv mødt op så der var næsten fuldt hus. Båden blev hurtigt smidt i vandet og efter lidt skubben frem og tilbage var der både plads til os og de fiskere der var på vej op af vandet med deres båd. Grejet blev pakket i båden sammen med diverse baljer og sportstasker.

I grejetMed ny chauffør er det klogt at komme i dragten, før vi når ud af havne!

Alle havde travlt med at fedte med deres grej så jeg hoppede om bag roret i badekaret og fik os manøvreret ud af havnen mens jeg febrilsk prøvede at få sat Ekkoloddet tilbage til normale indstillinger hvilket også til sidst lykkedes.

Den skyldigeSå langt, så godt!

Ankommer på positionen blev loddet gjort klar og smidt meeeen det kom også op igen for det lå vist ikke helt på vraget, i hvert fald ikke tæt nok på til at Allan ville hoppe i. I 2. forsøg og med kyndig vejledning fra formanden landede loddet på vraget. Loddet var lige blevet smidt da den velkendte lyd af oliealarmen gik i gang – og den blev ved lige indtil Piv fik trykket lidt på slanger og pumper – der er vist lidt at se på for mekanikerne i klubben. Nå men den blå røg indikerede jo at der var rigeligt olie så vi sejlede hen og fik smidt Allan i som havde fået det ærefulde erhverv at binde på.

På bænkenPå bænken…

Han fik 2-3 minutters forspring så hoppede også Kasper i og kort efter kunne vi så binde på. En fornøjelse at se linen stå absolut lodret efter de sidste par ture med 2-3 knobs strøm! I dag var der ingen strøm at spore i overfladen, dejligt! Peter, Rene, Juhl og Piv dumpede også i og efterlod Kim og mig i båden hvor vi fik plads til at røre os igen!

Skynd jerSidste mand i gi’r en omgang!

På trods af fraværet af solen var det mildt i vejret og lige til at overskue at vente på at de første igen kom op. Den første var Allan der havde et par tunger med op også og kunne berette om skiftende strøm på bunden og en middelmådig sigt, men til gengæld dejligt varmt. Kort efter begyndte de øvrige gaster at komme op af vandet. Peter havde leget storvildtsjæger og fundet en velvoksen torsk på bunden som han syntes skulle med op men ellers havde de øvrige været nådige og lade dyrelivet blive på bunden men der blev nævnt både sprutte og taskekrappe i listen af observationer.

Buskhoved - sur som sædvanligBuskhoved – sur som sædvanlig!

Med gaster i båden kunne Kim og jeg dumpe i til et ganske tomt vrag, (bortset fra Piv som var på vej op da vi kom ned). Vi tog en tur langs bunden på bagbord side og her var en del tunger. Strømmen var skiftende fra noget der mindede om alle sider og især i agten var den meget stærk.

RødtungeSå mangler vi kun lige et enkelt søm…

Efter et par og tredive minutter var vandet der fossede ind af de elendige neoprenmanchetter der sad i ved håndled og halsåbnning i min lånte dragt ved at blive tilpas koldt til at jeg ville op og have varmen i båden.  Jeg efterlod Kim der var på jagt efter både blæksprutte og taskekrappe og skyndte mig op til sikkerhedsstoppet i det alt for kolde overfladevand.  Velankommet i båden blev man hånet bare fordi man savler lidt men fik trods alt lov at komme om bord 😉

NøgensneglIngen beretning uden nøgensnegle

En utålmodig Allan ville gerne have at jeg havde trukket Kim med op men han måtte vente yderligere 5-10 minutter før formanden var færdig med sine gøremål på bunden og bundtorvet kunne hives op. Kasper var tiltrådt som 2. styrmand og styrede os sikkert i havn hvor Havgassen blev parkeret med stor præcision.  Båden blev tømt og dem der ikke ville på Mac’D tog turen direkte til Farum mens vi øvrige spiste såkaldt fastfood. Det eneste der var hurtigt ved maden var dog mæthedsfornemmelsen der forsvandt kort efter man havde forladt restauranten ;)Tak for en fin tur og til Juhl, Peter og Rene der hentede og parkerede Havgassen så vi andre kunne køre direkte hjem (eller tilbage på arbejde).

PPP med lidt aftensmad PPP med aftensmaden

/Steffen