2/7 2013
Tirsdagsdyk ved Nakkehoved Fyr
Jess ville til Nakkehoved fyr og kikke på stenrev samtidig, med han ville have det lille kørekort til gummibåd, så han havde arrangeret en tur til Gilleleje.En pæn flok bestående af Kim P, Jess, Søren B, Jens R, Kim R, Lennart, Allan og Søren N, nogen med og nogen uden flasker, havde tilmeldt sig. Jeg kom næstsidst og alt udstyr var pakket, så der var kun at vente på den sidste, det er altid ham vi venter på, nå men endelig kom han, og vi kunne komme af sted.
Sidstemand med adgangskortet til bommen
På vej til Gilleleje havde Jess fundet en genvej som tog lidt længere til at køre end den alle andre havde fundet, men han fandt frem i fin form og Havets Dronning og Kim Ps medbragte RIB blev søsat. 4 mand i den ene båd og 3 mand og Jess i den anden.
Hva’ er det lige for en klub, den her?
Sjældent syn!
Den var vist ikke set før!
Så gik det i fuld fart til fyret, hvor ankeret blev smidt,og bådene bundet sammen. Udstyret blev monteret og så i vandet, stenrevet var der ikke noget i vejen med, men det var ikke der, de fleste fisk havde tænkt sig at være den aften.
De er nu gode til camouflagefarver
Overfladehygge
Turens højdepunkt
Aftensmaden er sikret
Så mangler vi kun bådene
Nogle fisk blev det da til, og Jess fangede en flot Pighvar, hvilket også kan ses på den flotte film Jess har lavet.
Video fra turen
En god og hyggelig tur med godt vejr! Jens R