22/8 2013
Så skulle vi endelig i Østersøen igen, Rune, Frederik, jeg selv og så selvfølgelig Henrik og hans båd. Afgang fra Smygehamn ved 9-tiden og hurtigt enige om, at besøge et vrag ca. 30 sømil sydøst på, som vi fandt i 2011. Sidste år var vi to gange tæt på at dykke på stedet, som vi finder overordentlig interessant. Men den ene gang, var en tysk fisker i gang med at plastre vraget til med torskegarn og den anden gang, lå tågen så tykt, at vi med de 20-30 minutters deko man let får på stedet, ikke syntes at dykning var forsvarligt i dette befærdede farvand.
På vej igen
På vejen ville vi lige tjekke en ny position, men det viste sig at være et stenet område uden vrag. Vi sejlede videre og vel ankommet på positionen, gjorde Henrik klar og vi fik smidt loddet. Vi huskede dybden lidt forskelligt og der blev diskuteret lidt iltprocenter og om ikke vraget plejede at være lidt højere. Men alt var som det plejede, 49 meter på bunden og 47,5 meter over vraget, som er 25 meter langt og 7-8 meter bredt. Vraget er mere helt, end differencen mellem top og bunddybden antyder, men det er sunket godt ned i bunden og der er masser af fine detaljer at betragte. I stævnen ligger der tovværk kvejlet op, på tykkelse med min underarm og helt ude i styrbord side ligger det karakteristiske træspil, som har gået fra lønning til lønning, tværs over dækket. De svære træbjælker spillet har været fæstnet i er stadig at se, en i hver side. Omkring spillet ligger flere træskovle og herfra og bagud, er skibets last af korn synlig mellem de mange løse planker. Flere af disse planker er dekoreret med snoninger og kugler i enderne og ude på havbunden i styrbord side, ligger noget af stævnen og her har der virkeligt har været gang stemmejernet. Omme i agterenden, ligger først noget som ligner blår, eller noget trævlet stof af en slags, fra bagkanten af dette og helt ud til roret, ja endda helt ude på havbunden, ligger mundblæste løgflasker i massevis. Et ret imponerende syn, i sigten som var 5-6 meter og som tidsmæssigt placerer vraget i 1600 eller 1700-tallet. Jeg skal hilse og sige, at Henrik var ude af sig selv resten af dagen, i ærgrelse over ikke at have haft sit Go-pro kamera på, nu da sigten var så god.
Hvad roder de nu med?
Nå, men selv de bedste oplevelser får en ende og da vi alle igen var samlet i båden, blev vi enige om, at næste dyk skulle foregå på noget stort jern. Undine blev valgt og de 10 sømil tilbagelagt i ro og mag. Dette vrag har jeg beskrevet mange gange tidligere, dog kan jeg sige at sigten i dag var i den bedre ende, selvom jeg var på vraget samtidigt med muddergrisen. Det er simpelthen en stor oplevelse hver gang, at svømme ude på bunden og kigge op ad det skrånende dæk, på dette mægtige jernskrog. At se de knækkede master og kanonerne tårne sig op, med den lyse overflade som baggrund, for herefter at svømme tilbage langs dækket, eller højt over vraget. Der er så mange detaljer at betragte, at jeg ofte ser nye ting på vraget, dette skyldes også, at dele af vraget falder sammen efterhånden og at mudderet forsvinder her og der. I dag var der intet til mig, men jeg mødte en glad Henrik, som havde fundet et stramt sammenrullet bælte. Disse bælter har vi fundet nogle stykker af og de er altid rullet stramt sammen, med bæltespændet inderst. Disse spænder varierer noget i design og kvalitet og dette viste sig desværre at være et af de tynde messingspænder med Gott mit uns, men var meget tæret og røg ud igen.
Sådan ser de pæneste bæltespænder ud, forgyldt bronze holder sig godt i havvand
Alene om arbejdet igen
Tilbage i båden nød vi det fortsat gode vejr, inde over land lå skyerne som et tykt mørkegråt tæppe, men over Østersøen var der sol og stille vejr. Efter at sidste mand trådte ombord igen og bundtovet var rullet sammen, sejlede vi de 21 sømil mod Smygehamn igen, kun afbrudt af lidt forgæves fiskeri, på et par af de vrag som lå på vejen ind.Allan Jensen