Juleaftensdyk i Furesøen

24/12 2014

Juledyk og hvor er cognac nissen? Den 24. december byder på mange traditioner, herunder, at basserne ønsker hinanden god jul ved Furesøen. Nogen skyller dragten i ferskvand, andre lufter hunden, og så er der dem, som sikrer der er rigeligt med æbleskiver og kakao og cognac.

NisseCognac-nissen

Lidt problemer med det praktiske var der dog. Manley måtte få Lander ned og åbne, ligesom stormene havde flået teltet over bålpladsen ned. Men som dykker er der altid brug for lidt ad hoc håndtering for at tingene kan lykkes – så pyt med det.

Ikke meget julestemning her…

Danmarks mest aktive dykkerklub viste sig endnu engang med et reduceret antal deltagere i forhold til tidligere år. Godt 20 basser og 4 hunde (5 – og det var tæver allesammen! red.) blev det til i 7 graders varme og vindstille i denne del af søen. Sigten var klar, og der blev fanget en del fattigmands hummere af de fåtallige dykkere. Flere dyk blev straks planlagt op til nytår for at få lidt skaldyr på tallerkenen. Glemt var muddersigten, da der blev holdt krebsegilde tidligere på året.

Fattigmandshummere

Det er nu dejligt at se den variation der er i dykkerudstyr sådan en dag. Søren gamle formand stiller op i våddragt, Steffen i sædvanligt toptrimmet nyt udstyr med reservehandsker, Manley i semidry tørdragt, hvor halsmanchetten efterlader tydelige spor af gammelt gummi på halsen, og sidst men ikke mindst Jacob i ny gammel dragt, han håber holder nogle sæsoner. Og så er der dem der bare glor på dykkerne….. (og så alle dem, der bare dykker i normalt, sort, neutralt og ikke opsigtsvækkende udstyr. red.)Men hvor var så cognacnissen i alt dette? Lennart & Søn havde jo ikke kunne omstille sig fra Maldiverne til de hjemlige temperaturer, så metalnissen stod hjemme i skuret i stedet for på bunden af Furesøen. Jeg gik undercover iført dykker inderdragt og ledte i de sædvanlige mistænkeliges biler. Efter et par indbrud fandt jeg kakao og cognac i Manleys bagagerum. Hurtigt blev det bragt op til lejrbålet, så deltagerne kunne udføre deres sædvanlige ritual med brandvarme plastikbægere fyldt med cognac, lidt kakao og flødeskum på toppen, der kunne indtages i røgen fra bålet. Så kunne der ønskes god jul, inden juleanden skulle fortæres senere på dagen.Til dem der ikke var der, skal der også lyde en glædelig jul. René