S/S Robert

29/9 2013

Sommerdag på Robert Nætterne er blevet kolde og basserne er ved at være mættet af mange gode dykkerdage efter årtiets bedste sommer. Der var meldt blæst ud og godt med strøm ved Helsingør, så det var kun Robert, der var et muligt mål. Tirsdagsholdet til Robert havde fået bølgerne at smage, så der var kun fire, som mødte op søndag morgen.

Der var ikke så mange bølger i havnen

PIV og Rene var resterne af tirsdagsholdet, som nu var teamet op med Nicolai som trækkerdreng og hårdtvejrschauffør samt Kim som påbinder.  Det var godt, fordi da vi så Øresund, var der hvide skumtoppe på de krumme bølger, og flagene stod ligeud. Nicolai forstod at få os igennem bølgerne på en mere skånsom måde, end vi oplevede tirsdag, og vi sugede til os af hans fiduser. PIV lovede, som sædvanligt, at det blev mere stille på den anden side af Hven, og lidt ret havde han, da det var østenvind. I med dræget og bagefter Kim, der lovede at sætte den på ved en david. Utroligt, at vi kan smide den så præcist på et 80 meter langt vrag. Men det er vel et husvrag.

Så er der bundet på ved daviden

Der var vandmænd i overfladen, som tydede på Østersøvand i toppen. Kun mellem 10 og 12 meter var der lidt brandmænd. Vandet var dejlig varmt i hele vandsøjlen og sigten var god, som vi kender den fra denne sæson.

Rejerne var lidt for små til harpunerne

Pyntekrabberne er svære at se, hvis de sidder stille – men det gør de jo sjældent…

Kvast- (eller busksnegle) kan være svære at se, men det hjælper når de er gule.

Harpunerne var spidset, ikke mindst hos Nicolai, som skulle hente torskekød til svigermors fiskefrikadeller. Så væk skulle billederne af mindste målere og frem skulle trofæ torskene, så  Allan J. har noget at se på fra turen han valgte fra.

Første dyk var helt eventyrligt. God sigt og næsten ingen opmudring af torsk eller trofæjægere, da jeg kom i som tredjemand. Det blev der imidlertid gjort op med inden vi kom op. Godt at Kim kom først i, så han kunne nærstudere torskefiskene med sit kamera.

En lange, men den stadig var på vraget…

Om det har været tidligere tiders dårlige sigt, eller Gillelejefiskernes mådehold med ulovligt fiskeri, der gør at vi konstant ser store torsk på vraget er uvist. Men de er der.Nicolai kom virkelig i kontakt med sit indre dræberinstinkt, og på 40 minutter fik han landet 25 kilo torsk, men var det nok? Nej, nu var der bare kommet fiskeblod på tanden og næste gang måtte 4 nye overmålere lade livet. I mellemtiden havde vinden også lagt sig og det blev sommer med sol og havblik over Øresund.

Nicolais nye kælefisk

vSidste mand om bord

En fed stemning bredte sig og vi undrede os over, at vi kun var 4 i Havgassen. Jeg bemægtige mig rattet og fik en flad legebane at øve mig på til Rungsted.

Tørretur i sol og vind

Tak for en fantastisk god tur og godt kammeratskab.René