24/9 2013
Røvtur til RobertDet lå egentlig ikke at der skulle dykkes tirsdag, vejret var pænt, men tiden var ikke helt til det. PIV fik mig dog overtalt, da vi snakkede om lanterner og andet klubmateriel i løbet af eftermiddagen. Jeg kunne dog ikke nå andet end at møde direkte på havnen, som i dagens anledning var udpeget til Rungsted. Da jeg kom frem var der (u)organiseret kaos på bådrampen, hvor 4 havbasser var ved at få styr på stumperne og få tingene i båden.
v
En der er ved at få styr på stumperne
Jeg skyndte mig at tilføje min andel af kaosset og fik smidt alle mine stumper, minus kaffen (som jeg lidt fjollet efterlod i bilen), i båden. Mens der blev pakket, blev der snakket om hvide toppe og bølger, og alle fik meget travlt med at lukke dragterne.
Klargøring til en tur i bølgerne
Så skal det sidste lige om bord på båden
Snart klar
Det viste sig at være en rigtig god ide, allerede inden vi kom ud af havne indløbet, kunne vi konstatere, at de små optimistjoller, der var stået ud lige før os, havde deres at gøre med bølgerne. De var relativt store, men til gengæld kom de fra nord-nordøst, så vi havde dem ind skråt forfra hele vejen til Robert.
Lange skygger i havnen
Jeg var udpeget til chauffør og hev i rat og gashåndtag, men lige meget hjalp det det bankede dejligt hele vejen til Robert, og vi blev dejligt våde allerede inden vi var gået rigtigt i vandet. Vi kom dog frem og fik slået vraget i de halvstore dønninger; vi skulle lige smide loddet 2 gange, selvom det vist ramte i første forsøg, men så gik tiden indtil Juhl var klar til at hoppe i og binde på. Han fik 8,5 minut at gøre arbejdet i, før Rene og Allan hoppede i efter ham. Med de 3 første i vandet var der lidt ro mellem bølgerne til, at Piv og jeg kunne få en cola. Roen blev dog afbrudt af Rene, der var blevet træt af sin harpun og lige kom til overfladen (et kort stykke fra båden) for at aflevere den, inden han dykkede ned igen og fortsatte rundturen på Robert. Da solen var ved at gå ned, kom Juhl i overfladen med en pæn torsk på slæb, og han var ikke meget mere end lige kommet indenbords, før at Piv og jeg hoppede i. Alle på nær Juhl lå på tovet (dvs. Allan og Rene, førstnævnte med en fin torsk på slæb), så Piv og jeg havde fred nede på vraget, hvor sigten var god, når ellers torskene ikke mudrede op. Vi tog en tur rundt i agten og omkring broen, hvor jeg fik samlet lidt fiskegrej, inden computeren indikerede at det var tid til at gå op igen Piv havde dog ikke fået nok af vraget og tog et par minutter mere på bunden og tog sig således også af afbindingen.
Det ser da ikke så galt ud
De syge lanterne, der til dels virker…
Tilbage i overfladen blev der serveret øl og vand til besætningen, og utroligt nok fik jeg lov til at tage roret på vejen hjem, hvor bølgerne trods alt havde lagt sig lidt selvom den havblik, Piv havde snakket om først kom, da vi lå i den inderste del af havnen.Tak for en lang sejltur og et godt dyk :-)/Steffen