Hornbæk

28/6-2011

Er havbasserne ved at gå i hundene?  Der var jo lagt op til tirsdagsdyk, men folk faldt fra som fluer, bare fordi der var en smule ugunstig vind fra syd og en kraftig strøm i hele Sundet. Faktisk var det kun Per LN og jeg, der var klar til den ordinære tur, som jo altså var i stor fare for aflysning. Vi havde set på mailen, at der vare en tur til Hornbæk Plantage med grill og familier, så vi alligevel kunne komme i vandet, men…

Romaer ved HornbækLejr på lavetten

Jeg ventede til ordinær afgang, men der kom ikke flere, der havde fået mod på at trodse bølger og strøm i Sundet, så jeg racede efter de andre mod Hornbæk. Per LN gav op uden kamp og kørte hjem med hans 2 X10, som han mente var lidt overkill til et stranddyk. Jeg startede således lidt bagud, men nåede da til Hornbæk, hvor der var en veritabel forsamling af folk, der var gået i hundene – ikke mindre end 6 hunde var placeret strategisk omkring kanonlavetten sammen med en 15-20 personer og deres pakkenelliker. Hvis politiet havde set det, havde de nok troet, at romaerne var kommet til Nordsjælland. Men, på den anden side, vi var jo heller ikke langt fra Helsingør.

Hornbæk strand Det fine vand ved Hornbæk

Der blev badet, solet, hygget og i mindre grad dykket. Vandet var 18-19 °C og sigten var 5-8 meter. Bølger var der ingen af inde ved stranden, men langt fra land var der dybe dønninger, så dybe de nu kan være på 4-5 meters dybde. Og det var vist godt, at der ikke var nogen brænding, for de glatte rullesten i vandkanten var livsfarlige at forcere, og faren blev ikke mindre af at iføre sig dykkerudstyr.

Aften hygge Skulle det være en dykkertur?????

Når man endelig var kommet ud over stenene var der langt mellem de flade, men det gav da en god håndfuld, og selv om der heller ikke var nogen pighvar denne aften, så var der dog til en fin middag. Et par småtorsk luskede omkring i tangen og en enkelt mindre havørred forsvandt i en sky af bundsediment, længe før kamera og/eller harpun blev fundet frem. Fjæsingerne er også kommet, men de var lidt nervøse og fortrak. Jeg havde ellers håbet på at grille et par stykker, men måtte så nøjes med bøf og pølser i stedet. Og tak for det, for jeg havde ikke selv bragt noget med til grillen.

FjæsingFjæsing i sandet

Vejret var pragtfuldt, traktementet overdådigt, og selskabet behageligt. Og aftenen var hyggelig og stemningsfuld. Selv ved 21:30 tiden var solen endnu ikke gået ned og temperaturen var over 20 °C.  Kim R.

Træt lille hund Træt lille hund