7/8-2010
Ostmark d. 7/8-2010 Note: Eftersom medlemmer har givet udtryk for at klubbens renomme lider under vores normale beretningsform, er følgende beretning censureret således at medlemmer samt andre sarte læsere ikke udsættes for beretninger om sjove bemærkninger, dumheder, navigationsfejl, brølere, øldrikkerier, benzinmangel, fiskefangst, løsfund og andet der kan få klubbens ture til at fremstå som afvigende fra idealet. Beretningen indeholder derfor kun trivialiteter samt evt. heltemodige gerninger. Det efterlader jo godt nok ikke meget at skrive om, men nuvel så er skriveriet hurtigt overstået.
Sodavand og dut er det første der går i dybet
Efter fredagens dyk på Martina Syd, stod Kattegat endnu en gang for skud. Vi ville så langt nord over som vejret tillod. Prognoserne sagde at vinden først ville tiltage i løbet af eftermiddagen og så ville vi jo have vinden og søen i ryggen på hjemturen. Vejret i Gilleleje var glimrende, og vi kunne sejle de 30mil til Ostmark uden et sprøjt turen stod i skarp kontrast til fredagens. På positionen var sat en permanent bøje så dykkerne blev afviklet med Manley, Nicolai, Sten og Marianne og til sidst Flemming. Manley var dog noget undrende over jeg allerede ville have duuuut med, men en forklaring om nærmere planlagt opbevaring, resulterede i at Flemming også havde en duuuut med ned. Mens Manley og jeg var nede, blev der rigget et køleskab, og sodavand og dut blev sænket ned under springlaget.
En duuuutbærer dykker ned
Overfladeintervallet blev fordrevet med snak om vraget, der blev drukket sodavand og dut, samt badet.
Duut
Andet-dykket blev fortaget i samme rækkefølge og med samme resultat. Med Flemming vel ombord, blev sodavand, dut og duuuuut bjærget og kursen sat hjemover. Vinden var frisket til, og desværre var det noget krapsø som havde rejst sig så alle måtte op og stå iført tørdragt. Turen føles noget længere på denne måde, men det var absolut dykkene værd. Som de ufejlbarlige dykkere klubben består af, havde vi medbragt den rette mængde benzin, og kom sikkert i havn efter påfyldning undervejs.
I havnen rigges af, afregnes, og alle spredtes for vinden.
Tak for turen Nicolai