6/8-2010

Saturnus Vi ville prøve lykken i Kattegat endnu engang. Der blev diskuteret vejr dagen før i en uendelighed, vi kunne ikke blive særligt enige, til gengæld kunne meteorologerne slet ikke blive enige. Men Allan havde en sjælden set energi til store bølger, at vi væbnede os til et offday på vandet, til gengæld var vi meget målrettede. Saturnus havde stået for tur tidligere på ugen og der var noget særligt dernede der skulle ha kærlig behandling af os.  Der var en smule luft på Gilleleje havn, men ikke noget der kunne skræmme, men vi vidste at det ville komme senere. Dog var udsigten til bølger agterfra hjem ikke det værste der kunne ske når det skulle være. Det var lidt gråvejr, men en front fra NV truede seriøst. Vi fik sejlet de små 20 mil, i relativt fine forhold, loddede op og Allan gjorde sig klar. Vi sejlede lidt rundt om bøjen for at sikre os at den lå ok, der var lidt overfladestrøm, lidt mere end først antaget, så den kunne godt ha ligget bedre. Kasper havde smidt og han tøvede en brøkdel af et sekund da han skulle forklare om der var tov i overskud, altså om dræget lå oven i vraget. Det skulle vi nok ha brugt som springbræt til at smide om, for Allan kom op igen uden at ha bundet på. Sigten var god, men dræget havde trukket et spor over bunden og der var for meget strøm til at trække bøjen dernede. Så der blev smidt om og jeg gjorde klar til at springe i. Denne gang så det fornuftigt ud og jeg mærkede varmen og glæden i kroppen, da jeg allerede på 16m kunne skimte vraget 15m under mig. Jeg bandt på på det højeste sted på vraget og gik derefter på opdagelse. Vi havde glemt lidt opvask fra sidst og andre ting blev vendt og drejet. Allan kom ned til mig og vi mosede lidt rundt i mudderet sammen. Alt i alt et godt dyk, sigten var omkring 10m og nok endnu bedre på toppen af vraget. Da jeg kom i båden, så havde søerne rejst sig og regnen kom lige efter. Æv, så er det altså ikke meget ved en tur i åben båd. Allan og jeg blev enige om at indsatsen ikke helt stod mål med udbyttet, at vi var trætte af søanemoner, brandmænd, strøm og dårlig sigt, det sidste kunne vi dog ikke helt klage over denne gang. Alt i alt, vi savnede vores Østersø. Vi fik dog smilet frem da en enlig terne fløj helt tæt over båden og lavede touchdown på den ene ponton, fin lille fætter.

Ternen

Thomas og Kasper fik også dykket og havde lidt af opvasken med op, hvilket bare fik humøret til at dale yderligere. Vi kom dog i godt humør igen, ikke fordi det klarede op og stilnede af, men fordi der dybest set ikke var noget at være i dårligt humør over, og det var jo trods alt næsten bedre end at være på arbejde!

Lidt mad kan man altid spise

Med 35m til bunden, så var overfladetiden relativ kort og jeg gjorde mig klar til endnu en vandtur. Projekterne var ved at være overstået, så det var bare at nyde vraget og sigten og måske lidt ting i posen. Jeg lagde ud med at grave lidt i mudderet. Allan havde glemt en væsentlig del af et fund tidligere på ugen, så der var samarbejde på et højt plan, for at alle og især Allan blev glade. Jeg havde dog ikke den store succes. Til slut på dykket tog jeg den ud over bunden i styrbord side agter, hvor jeg sidste gang så en masse huller efter jomfruhummere og med nogen hjemme i en del af dem. Sidst var der også fyldt med slimål ude på bunden, tæt på vraget.

Lidt mere til opvasken

De klammeste ådselsædere der svømmede rundt og suttede på et par torskekadavere. Allan havde fortalt om dem, en oplevelse han havde for 20 år siden og nu gentog historien sig. Det var ikke den eneste historie der blev gentaget. Jeg fandt en glas – trawlkugle, fra før man brugte plastik, en hel intakt globe, fyldt med luft der havde kilet sig op under vraget. En underlig oplevelse at bugsere den rundt og få den ned i nettet, sætte det på ankertovet og så for den af sted mod overfladen. Og denne oplevelse havde Allan også haft præcis samme sted for 20 år siden. Hmm, der var et par andre historier fra den tid der godt måtte gentage sig, men de udeblev desværre. Jeg fik en enkelt jomfruhummer i posen, den var ikke hurtig nok. De andre for ud af deres nødudgang, hver gang jeg stak armen ned i deres huller.

Kullen set lidt udefra

Da Allan og jeg var i båden, viste jeg ham hummeren og ville smide den ud, hva skulle man med en enkelt, men Allan insisterede på at vi skulle ha sushi, brækkede halen af og vi delte indholdet, iment forkroppen stadig svømmede videre. Råt og usødet. Dvs. friskt og råt, for det smagte faktisk lidt sødt, men godt i øvrigt.

Lidt sushi

Kasper og Thomas fik også deres andet dyk og Kasper viste sin kammeratlighed og til Allans store glæde, ved at have fundet en brik i hans puslespil, det var lige så overskægget snurrede. Herfra gik det faktisk godt. Regnen ophørte og vinden havde lagt sig en smule. Vi fik en øl og en underberger og havde en behagelig hjemtur. Vi fik rigget af og kom hjemad, efter en efter omstændighederne dejlig dag på havet.

Crew

Vi hørte senere at Havgassen og Sten Brandmand i Manleys gamle båd, havde fået lidt klø derude, det er jo altid en glæde at der er nogen der har det værre. Henrik