Ubådsekspeditionen

17/10-2010

UbådsekspeditionenSøndag morgen ringede vækkeuret ikke og jeg kom til gengæld sidst. Dagen lovede godt vejr og allerede hjemmefra blev røgen fra amagerværkets skorstene observeret som direkte lodrette og solen skinnede allerede skønt. Ude af døren på hvad der lignede et milliminut, en hilsen på Tommy Scubagear (der også lignede én der skulle på havet) nede ved bilen og så afsted mod Skovshoved havn.

Dejligt vejr Vejret på sundet ind over København

Dagen skulle byde på søgning efter ubåd samt lidt dyk, hvis den nu altså skulle vise sig at ville findes; samt på praktisk prøve til speedbådscertifikatet. I havnen var alle de andre ekspeditionsdeltagere nææææsten klar og jeg blev også selv meget hurtig klar til afgang. Fremme ved positionerne, hvorfra man havde set ubåden gå ned og så ca 50-100 m nordøst for dette startede eftersøgningen. Efter en ½ times tid dukkede noget interessant op på skærmen og førstemand Teddy meldte sig som den første til at hoppe i. Efter måske 20 min eftersøgen på positionen (som viste sig ikke at være noget interessant) dukkede han op i overfladen og kunne ikke berette om andet end ålegræs, sandbund og småsten). Så vi søgte videre med ekkoloddet og sendte næste gang Kasper i sammen med Teddy for dobbelt held. De fandt dog heller ikke noget af særlig interesse. Så de kom i båden igen og fik afudstyret sig netop som det næste spændende dukkede frem på skærmen med et større udslag end vi havde set tidligere…. Ihh hvor spændende – og sjovt nok var der heftig aktivitet af ekspeditionssommerfugle hos os fleste.

De første på vragetOmkring tårnet

Meget meget hurtigt var både Kim, Teddy og PIV i vandet, og Kasper godt på vej. Kim dukkede dog hurtigt op i overfladen med sit kamera højt over hovedet – overtøjet havde fået noget i klemme og kameraet måtte reddes fra en lettere drukning. Efter lidt omdirigering af dykkerne til det kraftige ekkolodsudslag kom Kim til overfladen med et lettere smørret grin – ubåden var fundet!!!

Næsten pladsNæsten plads til at komme igennem med flaske på

Jeg selv hoppede i mens ekspeditionsdeltager: Thomas – ham med positionerne – klædte om til våddragt og sit første dyk som uddannet dykker. Rigtig god og hyggelig start på dykkerkarrieren! Nede på ’dybden’ tonede ubåden frem godt omgivet af ålegræsset. Meget fint og let at overskue. Lugen skulle selvfølgelig åbnes – hvorefter sigten straks blev enorm dårlig, og der indbød absolut ikke til penetrering 😉

Det åbne tårnDet nu åbne tårn

Hyggeligt dyk, hvor der udover nøje betragtninger af vragfundet, også var tid til at studere krabber, snegle og ålegræs! Oppe i båden havde Manley endelig fundet trykkedrikken frem og var også rundhåndet med uddelingen. Der er nu ingenting, som kan sørge for varme helt ud i fingertipperne som Manley’s fantastiske hjemmebryg – gad vide hvad der ville være sket, hvis man var faldet i dén gryde som barn?

Bundtorvet blev stærkt trukket op fra dybet og Kasper satte sig bag rattet. Hvorfor han styrede i en så vekslende og til tider langsommelig fart, står i det uvisse, men forklaringer faldt på: nervøsitet for den kommende prøve eller at manden ikke helt havde snakket af eller måske nok mest sandsynligt: et håb om at flere ville nå at tage deres madpakker frem….

Tak for en spændende ekspedition – jeg er klar til den næste Lis