Robert

18/4-2009

Robert d. 18/4 Vejret artet sig ”desværre” kun til vores husvrag, men det er jo altid en fornøjelse at hilse på ”Roberto”. Efter at være kommet ”ud af busken”, blev aftalen – som vanlig, afgang kl. 0900. Daddy, alderspræsidenten, Morteen, Teddieddi, Piv og undertegnede mødtes i Farum med hurtig afgang og Anders HP stod klar til udflugt i havnen. Vejret viste sig fra sin absolut skønne side, mindre end 20 cm. dønninger og ingen skyer – skønt..

Fladt øresund Havgassen i kyndige hænder

Positionen blev nået med vanlig præcision og flere var ivrige efter at komme i vandet og binde på. Anders blev den der hoppede i først, derefter fulgte Daddy, Teddieddi, alderspræsidenten og undertegnede, sidste hold var Piv og Morteen. Der var sædvanlig Robertsigt dvs. et par meter men masser af lys. Sten og jeg aftalte, som vi plejer, at mødes i båden. Vi dalede mod vraget og svømmede hver vores vej. Der var bundet perfekt på i bagbordside lige bag overbygningen, lige ved ”david”. Jeg tog en tur frem mod stævnen, tværs over vraget og ned langt bunden mod skruen. Det er bare altid en udsøgt fornøjelse at ligge på bunden og kigge op i det grønne vand med silhuetten af skrue/ror – wow, jeg er vild med Robert :=).. ”hullet” i styrbordside blev tjekket ud til andendykket og tiden på ”Cochran” viste 28 min. og endnu nogle min. til deko (skøn computer), tilbage til bundtorvet og roligt op i den skinnende sol, med vanlig hygge og røverhistorier.

Båd hygge Glad?????

Efter ca. 1,5 time var det tid til endnu en svømmetur. Dykkere dumpede i efter hinanden og Sten og jeg havde samme aftale som ”altid”. Jeg svømmede straks mod udfordringen i hullet i styrbordside, men der er desværre nok ved at være lidt for dybt i mudret, til at der kan findes interessante sager? Nå, men spændende var det… Der blev også lidt tid til at svømme lidt rundt og kigge på de fine ting der er at se på Robert. Strøm var der kommet lidt af og derved også en lidt ringere sigt, men fint var det i hvert fald. Vel i overfladen igen, er sidste hold i vandet og minutterne går. Pludselig ser vi en noget slatten og ikke særlig luftindeholdende dekobøje komme til syne i overfladen, efterfølgende kommer en Morteen op og vender, for derefter at forsvinde fra overfladen igen.. hmmmmmmmm. Det viste sig at han blev lidt forvirret på vraget og ikke kunne finde bundtorvet – det blev tid til lidt ”dekobøjeopsendelsesøvelse” meeeeen det at sende en bøje til overfladen på kun 5 m. kan godt være lidt svært, især hvis man ikke holder nøje øje med sin afbalancering/dybde – så vupti, så er man ovenvande, men med ca. 15 min. deko tilbage er det bare om at komme ned igen:0) Piv havde bundet af og var vel tilbage i båden – og det kom Morteen også….

Mere hygge på ØresundAlderspræsidenten i sit es…

Hygge, bajer og et total fladt Øresund, gjorde dagen til en af de rigtig fede dykkedageTak for en hyggelig og dejlig dag Flemming