25/1-2009

Otto S/S Stort set vindstille og ingen strøm,  lovede prognosen, så det var ideelt til et enkelt dyk ved Helsingør. Sten skulle ”passe” nogle børn! men vi andre kunne samle en båd med 8  havbasser og en enkelt gæst. Der blev blandet på liv og løs da jeg kom, men alle var klar til afgang før tiden. Havnen var fyldt op med biler, da der åbenbart var fulde huse på alle lystfiskerbådene. Vi fik det nye nøglekort i bommen og fik gjort båden klar.

Sundet lå med minimale bølger og det varede ikke lang tid før vi lå over Otto S/S så var dagens dykkermål.  Tovet med dræget var nærmest klart fra sidste dyk med Havgassen og Flemming blev smidt i vandet for at binde på. Da havgassen var fastgjort fulgte Nicolai, Marianne og Piv hurtigt efter. Marianne kom dog , på trods af at hun havde gjort opmærksom på tørdragtshandskers fortræffeligheder, hurtigt op. Besynderligt at de skal skylles indvendigt før de kan anvendes til dykning! Piv startede sit dyk med overfladetid, da hans AutoAir frøs, så den lige måtte tøes op i det 2 grader varme overfladevand.

Jeg fulgte efter sammen med Morten. Der var stort set ingen strøm, men desværre var sigten kun ca. 2 m ovenpå vraget, ikke alverden men det er set værre. Der var bundet på en spante på rælingen og jeg måtte lige svømme et par meter før jeg så sveller, så det måtte være bagbord side agter for broen. Vi svømmede bagud, gik ned på bunden og rundt om agter for at se på det store ror og den store skrue. Sigten var ikke fantastisk og jeg kiggede flere gange bagud for at holde øje med Mortens lygte. Jeg fortsatte frem langs bunden i styrbord side, forbi Ottos egen mast som den står oven på. Da jeg kiggede tilbage kunne jeg ikke se lys så jeg måtte lige tilbage. Vi gik op på styrbord ræling og fortsatte frem. Ved broen var Mortens lys væk igen. Jeg svømmede tilbage langs rælingen til påsejlingshullet uden at finde ham.

Nå, frem til broen, tværs over Otto og tilbage til tovet, hvor Morten var med finneproblemer med sin nye dragt. Tiden var ved at være gået for Mortens luftblanding, så han blev i nærheden af tovet. Jeg havde rigelig af tid og fed luft tilbage, så jeg fortsatte frem mod stævnen. Der var lidt crowded så jeg skiftede over i styrbord side og svømmede frem til barken. Der er ved at være noget åbent i den ene side, men der var ikke noget spændende. Derefter tilbage, først over til styrbord side bag broen hvor jeg lige ville kigge på det nye hul. Der var en revne som gik ned langs siden, hvor sandet og mudderet var løbet ud af Otto. Nedbrydningen har virkeligt taget fart det sidste år. Så tilbage til tovet hvor der nu lå en harpun. Stadig god tid og luft tilbage så ned på bunden og bagud til ”spisekammeret” Der lå en stor tyk torsk, så jeg besluttede mig for at låne harpunen.

Da jeg kom derned igen skudklar, havde torsken (Red. Selvransagelse?) mudret så meget op så jeg ikke kunne se den. Måske er torsk ikke så dumme! Op med harpunen igen og kunne bruge den sidste tid på at svømme lidt rundt bag broområdet. Da jeg kom til tovet for at gå op, fik jeg lige Manleys harpun med påsat torsk i hånden, som jeg kunne tage med op.

Jeg kunne høre en båd der sejlede rundt i overfladen, og på vej op af tovet blev jeg passeret af en dykker på vej ned. Flere havde åbenbart fået den gode ide at dykke her, men nej det var Henrik vores gæste dykker der var blevet væk fra Manley og Nick og Otto og var gået i overfladen. Havgassen havde samlet ham op og sendt ham tilbage på hesten. Da alle var oppe i båden fortalte Manley at han havde tabt lygte og battericanister på vejen ned, så han måtte tage en tur ud over bunden for at finde det igen. Vi måtte nøjes med kaffe og en øl, da der ikke var trylledrik!! Tilbage i havnen opdagede vi at vi havde glemt vores nøglekort i bommen, og at det nu var væk, så vi måtte have fat i havnefogeden for at komme op. Øv, vi må håbe det bliver indleveret på havnekontoret, så vi ikke skal købe et nyt.

AllanH