5/7-2009

Skumsprøjt bagbord eller tyskerguldet på Otto  Denne ekspedition var præget af, at en del fra tirsdagsgruppen var blevet behændigt udskilt for at danne en søndagsklikke på 8 personer, som skulle gennemrode Otto for at finde jernbanesvellen af guld som var tiltænkt Kejser Vilhelm. Teck udstyr, strømstoppemaskinen og havbliksblæseren blev  med besvær lastet i Manley Mercedes, så fjedrene gik i bund. Vi kom til Helsingør uden materielle nedbrud. Nu begyndte især de ældre mandlige deltagere at tisse rundt om på kajen. Efter tidsforbruget at dømme, havde de meget at skulle af med eller også var det bare en nervøs reaktion forud for den sidste etape ud til Otto.

Havbliksblæseren i funktion

Ude ved vraget viste det sig, at strømmaskinen som sædvanligt ikke fungerede, mens det gik bedre med havbliksblæseren. Dræget blev med sædvanlig præcision kastet tæt på vraget og kaptajn Manley fik lov til at følge op med på binding og service for resten af flokken. Guldfeberen begyndte at få sit tag i deltagerne. Hold på hold kastede de sig ned i vandet i håb om at gribe torvet som førte dem ned til en svunden tid, hvor jernbanesveller, møre jernplader og en flot marinebegroning udgjorde en unik kombination for en søndagsudflugt.

Kirsten og Mirjana klar til dyk, næsten

Ikke alle kom ned i første hug. Familieteamet Kirsten og Miriana (håber det er stavet korrekt) måtte sande, at selv efter en ½ times påklædning og fastgørelse af makkerline kan det være svært at forudsige kombinationen af strøm, bundtorv og hop. Junior blev dog hurtigt hevet hen til den ventende makkerline af hjælpsomme havbasserne, der kender til problemstillingen.

En af havets beboer kom med op

Nede på vraget var der mindre strøm på trådene end i overfladen. Henover vraget og i strømsiden  forsvandt mudderet dog hurtigt når der blev gravet efter kejserens guldskinne. Strømmen sørger imidlertid også for at vraget er flot begroet og har et rigt dyreliv. Der blev spottet funklende røde nøgensnegle på størrelse med en lillefingernegl, søanemoner store som børnearme og dødemandshænder der rækker op imod den indtrængende dykker, som prøver Fritz Otto at trække en ned til sig. Nede i spisekammeret og under vraget stod der torsk og ventede på at komme hjem i kummefryseren. Men ingen harpun, ingen fisk i kummefryseren.

Et af andet holdene…

Førstedykket bragte imidlertid ikke nogen klarhed over, hvor guldskinnen var gemt. Så de fleste valgte at sætte livet på spil endnu engang. Plop, plop, plop og i de røg. Lidt dårligere sigt og lidt mindre strøm end på første dykket. Manley i først med to blylodder og op igen med ét blylod. Kim ned til sidst og op med et ekstra blylod og ingen guldskinne. Måske skulle vi spraye vores blylodder med guldfarve, så de aldrig glemmes oppe eller nede?

Løbsk blypose indfanget

Ekspeditionen endte som så mange andre. Slæberi i Farum, afregning, røverhistorier og ingen guldskat. Noch ein Tag  mit der Meer.   Tak for godt selskab.    René Høyer