2/8-2009
RobertSøndag og udsigt til lidt vind, overskyet tidligt om morgenen, det lokkede ikke alt for meget. Men som så ofte før drog jeg mod svømmehallen, hvor jeg dagen før havde aftalt med Niels og Sten, at vi ville møde op og håbe på, at der kom en bil til at trække Havgassen. Da jeg nåede svømmehallen var PPP dukket op, så vi kunne komme ud. Sten var der, men han havde fået et tilbud om at sejle med Anden, så han sprang fra pladsen! Vi andre, dvs. Niels, PPP og jeg afventede om der kom flere, men det gjorde der ikke. Den lidt uldne vejrudsigt med jævn til frisk sydøstlig vind kombineret med manglende viden om trækkapacitet havde holdt folk hjemme. Vi trillede efterfølgende til Rungsted. Der var udsigt til alt for meget strøm ved Helsingør og alt for meget vind stort set alle andre steder end den nordlige del af Øresund, så der var ikke så meget at diskutere. I Rungsted var der, til en afveksling, flere andre dykkerbåde på havnen, men de havde andre mål end der, hvor vi ville hen. Vi stilede mod Robert, velvidende at vi kunne nasse på Andens bundtov, når vi kom frem.
Anders på pladsen
De første par sømil var de værste. Havgassen bankede lidt og der var et par solide sprøjt ind i båden, men da vi kom i læ af Hven, gik det ganske fint, og vi nåede levende og relativt uskadte frem til Robert. Herefter var det jo bare med at komme i havet hurtigst muligt, for med Anden og Flemming i vandet bliver selv de største vrag for små! Der var bundet på bagbords side bag ved overbygningen, og da jeg kom ned efter en af de førnævnte, valgte jeg at svømme op mod den svage strøm i håb om også at få visuelle indtryk på turen. Fremme i stævnen var sigten udmærket – ca. 3-4 meter. De hvirvelløse dyr foldede sig helt ud, og med deres placering på de talløse net, der draperer denne del af vraget, var konturerne på stævnen svære at se. Det hjalp at ha været der en del gange før. Der var ikke så mange fisk på vraget, eller nok rettere, jeg så ikke så mange fisk på vraget, de kunne nok heller ikke li den megen aktivitet på vraget. Efter en halv time var det bare med at komme op i det varme vand, hvor man kunne man få sin velfortjente deko. Derefter op til en lige så velfortjent kop kaffe i solskinnet, mens de nyeste løgnehistorier blev byttet. Mens vi lå og afgassede kom der en båd hen mod os. Vi troede straks det var en flok svenskere, men det viste sig at være et hold fra Baltic i Nykøbing F.
Trængsel på Robert
Efter lidt overfladetid gik det igen ned mod Robert, og igen gik det frem mod stævnen. Den heftige aktivitet omkring bundtovet gavnede ikke sigten på vraget, og den var bestemt ikke prangende agten for overbygningen. Denne gang var der flere fisk, et par jævnt gode torsk, masser af glyser og et par rødtunger, der netop ikke kunne nås. Efter en rundtur kombineret med observation af den righoldige fauna, gik det en tur mod bunden, hvor nogle enorme søstjerner og deres favoritføde- kammuslinger – lige skulle tjekkes ud bagved skruen. Det gav lidt deko oven i det, som jeg havde optjent i forvejen. Tilbage i båden hvor man omsider kunne nyde en velfortjent øl, der desværre ikke var kold. Den kom dog ned alligevel, det behøver jo ikke at være en nydelse
Vejret var blevet helt fint, så det blev en hjemtur i strålende sol med kun en ganske let vind fra sydøst, der ikke formåede at sende det mindste sprøjt ind over siden på Havgassen. Kim R