30/10 2014
Natdyk ved Trykkerdammen Endelig vind fra den rigtige retning, og næsten ingen ting af den:) Annonceringen på Havbassemailen om at vi (Kim og mig selv) ville dykke medførte, at Jyde-Niels kom lidt efter os i Trykkerdammen. Vi havde jo ikke travlt, da natten for længst var faldet på, selv om klokken kun var 18.00. Hygge snak og masser af kaffe, mens vi sprang i udstyret.
Mørkemænd
Og så af sted i et totalt spejlblankt Øresund i det klareste og varme (13 grader) vand og 0-strøm. Lidt sydover til vi nåede ud på 13/14 meter vand, hvor sigten blev noget ringere, selv om den var god. Egentlig tog vi der ud for at hilse på knurhanen, men vi blev forstyrret af en fin lille blæksprutte, som vi brugte tiden på og glemte alt om knurhaner:)
Krabberne hygger sig i det varme vand
En af mange skrubber
Ulk
Meget lille blæksprutte 2-3 cm
Selv nede i bunden var der ål
En af de mange småtorsk
Herefter gik turen mod nord til Padi-vraget, hvor der var myriader af store tykke ål:). Derefter gik turen tilbage til badebroen (den, der ikke er der mere), hvor vi stak hovedet over vandet efter 70 minutter.
Ål på og i vraget
Endnu en ål, fordi der var så mange – bemærk hårhvarren over ålen
Hovedet af en stor satan…
Slethvar
Et super dyk med bunker at liv, som fik formand Kim til at skrive følgende på Havbassemailen: “Hej alle,Jeg vil blot minde om, at det kan være ulejligheden værd at dykke et aftendyk i Trykkerdammen på denne årstid. Denne lille fætter (blæksprutten) var nok det mest spektakulære, men der var myriader af store ål ude på vraget, og de var tilmed ikke sky men svære at holde, når man ikke har stukket et spyd igennem dem. Og for dem, der ikke kan li ål, eller går ind for fredning af denne truede art, så var bunden dækket af flade, mest skrubber, men også et par slethvar. Der var også småtorsk ” Tak for en hyggelig aften i godt selskab og super dyk. Det gør vi snart igen;-)PIV