Der var stærke kræfter på spil over Øresund i går. Meteorologerne havde truet med både vind og strøm, og selvom vinden opførte sig nogenlunde pænt, så kom strømmen til gengæld for fuld udblæsning.
Dagens mandlige sygemelding stod Ali for, mens Henrik Juhl præsterede en af årets mest kreative afbudsgrunde: Han valgte simpelthen at blive hjemme for at udnytte de billige strømpriser og oplade sin elbil i stedet for at dykke. Prioriteter! Begge herrer var dog savnet på skuden.
Oppe i båden havde Steffen skippertjansen og styrede os sikkert ud fra Rungsted. Da vi nåede positionen, måtte der udvises teamwork på højeste plan i den kraftige strøm: Bindingen til bøjen blev eksekveret elegant af Henrik, Malte og Kasper, mens Bjørn ydede en uvurderlig indsats ved at pege på tovværket.
Manden af stål (eller neopren) Et af dagens største mysterier stod Henrik Manley for. Han hoppede i Øresunds 9 grader kolde vand på 36 meters dybde – i en våddragt. Til gengæld var undertegnede i vandet før ham og oppe igen efter ham… Så om Manley overhovedet var i vandet, eller om han bare stod på dækket og hældte en spand vand over sig selv for at se sej ud, må stå hen i det uvisse!
30 minutters deko og eftersøgning af tov Robert leverede som altid fantastisk vragdykning, men efter cirka ti minutter på bunden skete det, der ikke må ske: Jeg mistede orienteringen og forvildede mig rundt ved stævnen.
Med bundtiden der voksede på en dybde på 36 meter, og et manometer der bevægede sig mod det kritiske felt, brugte jeg de næste 30 minutter på at lede efter tovet i den strømfyldte suppe. Lykken var stor, da mine blinklys endelig kom frem i mørket! Med tovet trygt i hånden skiftede jeg over til min deko flaske og tog de små 30 minutters velfortjente og pænt oparbejdede dekompression. Et dyk man sent glemmer!
Ingen grill – men deko-øl Det hårdeste vejr og en lang tur i vandet gjorde, at vi for en sjælden gang måtte aflyse den obligatoriske grill-session ved bagklappen. Vi nøjedes i stedet med en enkelt ‘deko-øl’ ombord til at skylle saltvandet og adrenalinen ned med, inden Steffen satte kursen tilbage mod Rungsted Havn.
Tak til holdet – Steffen, Kasper, Bjørn, Malte og “Våddragts-Henrik” – for endnu et fantastisk og uforglemmeligt besøg hos Robert!
Refleksioner fra dekompressionsstoppet,
Michael