27 juli 2010

SMS Undine

Efter at have kørt rundt i det halve Europa og brugt tiden på vandring, gletcherskiløb, øl, vin og 4 retter mad dagligt, er det en fornøjelse at komme hjem til noget god dykning. Sidste uge Wave, og denne uge Undine. AllanJ har efter sigende opgivet at dykke mere på vraget og så nu må det være vores ansvar. Jeg mødte  hans ukendte tvillingebror Ernst i Østrig og fik nogle billeder fra hans hjem. Det må være noget genetisk !

Vi mødte til afgang kl 5 om morgenen og det var som Lis skrev ukristeligt, men hvis båden skulle være hjemme til tirsdagsdyk om aftenen så var det det der skulle til. Kl 6.30 var den sat i vandet i ”stinkehavn” som jeg for første gang oplevede ikke at stinke og med klart vand så man kunne se bunden hvor gasboblerne kom op.

  man kan se bunden !

Efter at have lastet båden gik det derudaf indtil Sten mente at han havde lagt sin pung på kajen. Vi mente godt nok at han ikke ville få brug for penge da der næppe kom en isbil forbi, men han holdt fast på at vi sejlede ind igen. Den lå ikke på kajen men i PPP’s bil. Vi huskede den gang hans ur var væk, og båd og biler blev tømt hvorefter vi fandt uret på hans arm. Så vi slap billigt. Afsted igen en lille times tid hvor bølgerne var til at lille lur på bænken med 23 knob.

   Algekager

Vi fik hurtigt slået vraget og Teddi blev udpeget til at binde på. Han blev instrueret i at starte med at binde på for derefter at vende sig om og se på vraget og sige WAUW som vi andre gjorde på vores første dyk der.  Undine ( og Østersøens vrag ) er jo en kæmpe oplevelse når man komme fra Øresund og Kattegat med ofte ”ikke så god sigt” Det krystalklare vand og de imponerende vrag bliver man ikke så nemt  træt af, og historien om Undines torpedering og E19’s  øvrige torpederinger ved Øland krydder oplevelsen. Da vi havde bundet på bøjen fulgte ppp og kort efter Sten og ut. Godt nok mente Sten efterfølgende at vi var makkere og ville have min attestation i hans PADI logbog men jeg måtte holde på at det eneste vi havde til fælles på dykket var at vi begge havde fotoapparat med og vi brugte samme line. Det så fint ud ned af linen med god sigt, ikke en brandmand i sigte i modsætning til Wave i Storebælt , men under 30 m var der strøm. På Undine stod der en kraftig strøm ind på kølen som røg over kanten og skabte turbulens . Man kunne dog finde lidt læ på ”dækket” men sigten var langt fra hvad den plejede at være måske 5 m. Man kunne under ingen omstændigheder lyse ned på bunden trods at Undine ku er 11 m bred. Der var bundet på 5 m foran den bagerste kanon. Jeg svømmede frem mod stævnen i den læ jeg kunne finde og kiggede  i de huller jeg kom forbi. Vandet var fint klart inde i vraget. Da jeg kom frem til torpedohullet stod der ”en orkan af en strøm” gennem hullet og man kunne sikkert få sin maske sat om i nakken hvis man kiggede derind. På trods af en optimeret iltblanding går tiden hurtigt dernede på 45 m. Suunto’en er ikke så gavmild som DataMax Pro’en og manometernålen bevæger sig også i rask tempo nedaf med en 15 l flaske så det blev tid til at vende tilbage til tovet. Oppe i båden var stemningen god trods vores skuffelse over sigten og strømmen. Snakken gik som i saunaen ( Hvad der siges i saunaen bliver i saunaen ) men der kan vist godt nævnes at klubben savner den yngre generation af specielt kvindelige elever ( ppp overvejede her kort  at generhverve sit instruktørcertifikat ). Vi valgte 2 timers overfladetid da der trods alt er en vis dybde og vi ikke ville have et kølleslag med dekometret.  2 dykket var betydeligt bedre. Strømmen havde lagt sig og sigten betydeligt forbedret. Jeg svømmede modsat første dykket ned på agter og derefter frem til kobberhuset  og tilbage . Nu kunne man se torskene stå under pladerne. Jeg kigge igen ind i hullerne om der skulle være glemt en enkelt skotlampe men desværre så skal man længere ind. Da sigten nu var bedre måtte der lige fotograferes lidt og en kanon bliver man aldrig træt af. Det blev til en smule deko men ikke mere hvad en dekoflaske med ren ilt kunne halvere.

  En af Undines kanoner

Tiden var til at vende hjemad og med et enkelt tissestop og ekstra dunk benzin i tanken var vi hurtigt i havn igen. Der havde nu været noget trafik og stinkehavn havde fået sit karakteristiske udseende  og lugt igen.

Vi gør det nok igen !

AllanH