24/6 2014

Saturnus og Eisfish
Resten af kontoret gik til frokost, jeg sneg mig ud ad bagdøren og blev samlet op af Steffen, der kørte mig igennem et solbeskinnet Nordsjælland til Gilleleje Havn, hvor Allan allerede stod og ventede. Henrik var også på vej, men skulle lige have hjælp til at betale for benzin, inden båden kunne blive sat i vandet og fyldt med grej.

På vej!

Vi stævnede ud med kurs mod Saturnus. En sejltur på 17-18 sømil – en smal sag med solen i ryggen og vinden i håret. Vi havde følgeskab af et par suler det mest af vejen, og fik undervejs også opklaret at de har en march-fart meget tæt på de 40 knob.

Fint vejr på havet

Ankommet til positionen skulle der ikke mange omgange til før loddet var smidt og hurtigt derefter fulgte kaptajnen. Ned kom han dog ikke, og til Allans kække kommentar “Vraget er altså nedad” var svaret “Min dragt er pisse utæt, skynd jer lidt for helvede!!” Tørdragter er åbenbart tættest hvis man lyner dem. Ikke så meget pjat, med lynlåsen lukket røg Henrik tilbage i baljen, og forsvandt denne gang i dybet.

Lidt til en rumænsk skrottyv

Steffen skiftede sit analoge og utætte manometer ud med en prop fra reservedelskassen, og var klar til at følge med mig ned mod Saturnus.
Vi ramte dækket på 32 meter og tog en runde forbi den store kanon, koøjer og alle mulige huller og huler fyldt med gammel opvask, skatte og hemmeligheder. Vi var også et smut forbi bunden i agter og ramte 37 meter. Vi nåede hele vejen rundt og et par ture henover broen inden klokken var ved at være mange og vi sagde farvel til det 6 grader varme bundvand.
Tilbage i båden sad Henrik rullet ind i tæpper og lignede en, der frøs lidt. Jeg havde glemt kaffekanden i bilen, så den var ikke til megen hjælp.

Vinduespudseren er ikke den bedste…

Allan bandt af og stødte til os i båden. Efter lidt smådiskussioner om hvor vi skulle tage andetdykket, ærgelse over glemte positioner, og en kamp om hvem der nu egentlig havde kunnet dykke mest over de sidste 10 år, satte vi kursen mod Eisfish.

Solen gør dagen bedre.

Efter samme procedure som sidst, dog med makkertjek af Henriks lynlås, røg vi i vandet.

Står der mon Ikea i bunden?

Henrik havde spydet med og skulle bare hurtigt ned og fange en fisk og op igen. Fiskerimuligheder fik han masser af. Vraget vrimlede med store torsk (foruden dykkere), flere havkatte og taskekrabber. Undetegnede havde tekniske problemer med kameraet, så det er småt med billeddokumentationen.

Der er jo nogen, der fylder posen…

Vel tilbage i båden blev der fileteret fisk, og vi tøffede mod havnen i solnedgangen med en øl i hånden.

Tak for en dejlig tur på havet med besøg på to, for mig, nye, flotte vrag,

Dennis.