20 dag, en torsdag i det Herrens år 2009
Havets basser fra en by langt i nord drog på togt.
En lille historie om et togt til Roskilde
Det var en stormfuld og blæsende aft … Næææ det er en anden historie. Dette er en historie om de røde øjnes slørede blikke og tåge liggende over vandet.
En mørk og tåget aften. Havets basser fra en by langt i nord drog på togt mod syd for at vise hvem der var herre i landet (i hvert tilfælde i Farum).
Folket i syd fra Vikingernes by ventede med længsel da de følte at der atter var en sejere nær i den forestående kamp, idet de havde vundet den første kamp på hede (uden vand og kamp).
Hvad de ikke viste, var at Havets Basser havde et par fyldt skibe der sejlede fra nord fyldt med garvede krigere i høj kampgejst.
Der var dog en enkelt der fik så kolde fødder at han påstod at han ikke opfyldte kriterierne for afbud men måtte lide døden citat ”så må I jo bare slå mig ihjel” hvilket kraftig var under overvejelse. Men hvem har brug for en kriger der ikke vil/kan slås?
Vel ankommet til slagmarken iført den ypperste kampdragt hvidhætte, finner, maske og snorkel enkelte iførte sig også muslingeskaller til beskyttelse af de ædlere dele for at fremtiden også kunne videreføre nordboernes slægt.
I en rød tåge måtte vi vente på at blive kaldt til kamp da inkvisitorerne (læs dommerne) ikke ville risikere tab af civile der stadig boltrede sig på kampmarken og først skulle gennes væk inden kampen kunne tage sin begyndelse.
Endelig blev der kaldt til kamp 11 ivrige Basser kastede sig i vandet til let opvarmning, ja nogen gjorde endda også seriøst.
Så lød ordene ”Et minut”
De kæmpende var klar i begge ender af kampmarken nu skulle der kæmpes.
”Seks mand i vandet”.
MEN nej, inkvisitorerne var ikke klar, igen ventede krigerne et par minutter medens at inkvisitorerne blev iført behørig mørk påklædning til at lede den store kamp.
Slaget begyndte! inden for de første sekunder vandt Havets Basser fra nord deres først lille sejer (0-1), Vikingerne fra syd forsvarede sig mod en regn af angreb på deres gral! Uden held flere kom kuglen ned i deres gral.
Vikingerne fra syd følte sig så truet, at de den første del af slaget, at de ofte valgt at pressen en af deres kriger helt ned i bunde af deres gral. Med det til følge at deres gral til tider flyttede sig langt væk fra den enlige placering og inkvisitorerne satte slaget i bero til gralen igen var på plads.
Enkelte gange var Havets Basser fra nord så hårde at inkvisitorerne måtte stoppe kampe og give den til de hårdt pressede Vikinger fra syd (friboldt).
Inkvisitorerne havde ikke forud set at de skulle have rådført sig med runerne i denne disciplin(læst reglerne), men efter et par forsøg lykkes det dog at få afviklet første del af slaget på en retfærdig vis (Havets Basser fra nord var i front).
Så skete det!
Bassernes kæmpende kriger var alle så dybt engagere at alle følte at de skulle skifte på engang, derved blev Bassernes gral kun bevogtet af en enkelt standhaftig gralvogter som intet kunne stille op mod et overtal Vikinger som fik ført kuglen ned i gralen (1-4).
Gralen som Vikingerne i syd skulle bevogte havde ikke helt udspillet sig rolle i kampen, en af Havets Basser en sej kriger fik igen kuglen ned bag Vikingernes gralvogter. Men gralen havde igen flyttet sig så meget at kampen blev stoppet af inkvisitorerne som på ingen måde havde se at kuglen var i gralen til trods fra protester fra begge de kæmpende parter.
En rød/gul farve lage sig igen over vandet
Men kampen forsatte og til sidst måtte Vikingerne fra syd se sig slået af Havets Basser fra nord med en sejr på 1-5.
Efter at al udrustningen var aflagt (også muslingeskallen) blev sejren behørigt fejret med mjød i en opvarmet hytte inden alle drog glade mod nord.
Havets basse Bent, takker for kampen