9/6 2014

SS Robert – Hvis man bare kunne dykke hovedløst Der er i skrivende stund divergerende meninger om, hvem der kom sidst. Men for alt ikke bliver glemt, så må jeg hellere bekende kulør og skrive nærværende beretning. Historien starter en mandag morgen, hvor vi stort set alle havde været på Libra dagen før. Som de erfarne ekspeditionsdeltagere vi er, havde vi forberedt os ved at nærstudere vejrudsigterne alle de steder de kunne findes. Øresund var klart, men hvor i Øresund var uvist.

God plads til at rigge til!

Nuvel kørte derfor til Rungsted hvor det eneste spændende var hvor mange folk der ville være på slæbestedet en 2. pinsedag. Det var overraskende nok, ikke så mange, så vi kom ud uden den store palaver.

Havnearbejdere

Da jeg trak med havkassen, var primære udfordring at finde en P-plads hvor man ikke ville være lukket inde når vi kom tilbage. Således gjort gik vi ud i Øresund med en let-til-frisk vind om bagbord. GPS var blevet sat på Ven-prammen, men håbet var at vi kunne komme videre til Robert.

Havnerundfart

Ved den store kompas-afmærknings bøje ved Ven-prammen var der lidt strøm, men en hurtig bemærkning om at søen sikkert lagde i det andet strømbælte gik vi videre. Søen lagde sig dog ikke rigtig, og da vi var 1.5sm fra Robert gik vi af plan, imens Kim kittede op. Vi vuggede derud af og smed loddet med lidt strøm omkring linen. Diskussionen var om der var knude på torvet eller ej. Niels P. bedyrede, at det var der ikke… Han havde ikke ret, men knuden havde heldigvis løst sig 🙂

Det var rimeligt sikkert hvor loddet var, og jeg var villig til at vædde på bagerste david bagbord side. I med Kim, som havde et ordentligt blæs, og kom i lidt ved siden af. Han fik styr på sit grej og svømmede dræget op. Vi kom alle ned i spredt orden. Kaptajen Søren B. blev lidt grøn om næbbet, men stod igennem for begge dyk.

På vej i dybet!

Selv hoppede jeg i kort tid efter båden var bundet på. Alt OK, der var rigtigt nok bundet på daviden agterst bb-side.Svømmede rundt ager til skruen, og lidt rundt dernede – der var sgu noget blankt på bunden…Der var lidt skrald, dette var et Halcyon liniehjul med nogle skinnende double-enders. Det pågældende linehjul var tabt i April af en Adv. Nitrox instrøk fra Allerød, som vist blev glad, da det blev fremlyst på dykkerforum.Nå, men videre frem til stævnen i SB side. Krydse over de åbne lastrum, og tage turen rundt om stævnen på bunden. Op og ind i bakken…

Der er jo nogen,der ikke kan holde fingrene for sig selv!

What. The. Fuck?!?! Oh My God It’s Full Of Stars! (Den nørde vil straks genkende citatet fra: A Space Oddesy 2001).Den er fuld af Torsk. Det var alligevel mange!?  Kan man nå nogle med hænderne uden at blive viklet ind i liner? Pis at min harpun gik i stykker i går. Hvor mange er der? 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12-13-14-15-16-17-18-19-20-21-22-23. Damn det er som et sildefad. Arrgh, det kan ikke passe. Må have talt nogen flere gange. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10-11-12-13-14-15-16-17-18-19-20-21-22-23-24-25-26. WTF? Its full of Cod.Har prøvet en gang før at blive overrasket over en artsmængede i nordiske farvande, og det var Lysekil, hvor jeg kom op og sagde: Oh my god it’s full of shrimps, efter et besøg på mudderbunden – begge dele er gode dykkerminder.Tjae, dekometeret var tikkert godt deropad, så jeg måtte hellere begynde at reducere de ca. 20minutters opstigning jeg havde gjort mig fortjent til. Desværre kommer den hovedpine jeg har døjet med under dyk, tilbage i fart da jeg går op over 20m.Resten af deko, tilbringes derfor med gode spændinger i kraniet. Overfladetiden tilbringes med løst og fast. Snak om hvor mange torsk der er, om de har spist alt det andet, imens jeg generelt har eftertrykkeligt hovedpine.

Overfladetrængsel

2. dyk, bum bum. Fuck I skal vi jo. Havde godt nok problemer med at trykudligne, men ned kom vi alle. Når først den bedøvende virkning af nitrogen-narkosen indtræder, så er al hovedpine væk. Så et fortræffeligt dyk senere, hvor de antallet af torsk var skræmt delvist af vraget (der var kun 8 stks at tælle). Hovedpinen kommer tilbage med forøget styrke, og gør dekoen til noget af en lidelse. Alle mand ombord og kaptajnen sejler os retur til Rungsted, imens jeg personligt sidder og ønsker mine bi-/pande-/kæbehuler ad helvede til, og desuden har kvalme. Omkring Venbøjen kommer pifffftttttt inde fra næsen og en del af det opbyggede tryk som driller udløses hvilket hjælper med det samme. Pifteriet fortsætter imens vi rigger af i havn, og hovedet får det bedre.

Når vi nu alle alligevel dykker hovedløst i overført betydning, så ville det være fedt at kunne gøre det reelt….Nicolai

Død og forrådnelse på Robert Vraget var behængt med døde torsk. De hang overalt i net og lystfiskergrej, der åbenbart er strøet med lind hånd hen over foråret. Mest dramatisk så det ud i agten, hvor seks fine 5-6 kg’s torsk hang i en klase af råddenskab. Nettene må vi se at få skåret ned snarest, en dag, hvor sigten er til det, og vi ikke bliver trykket af strømmen.Det var ikke nemt at fotografere, da sigten ikke var optimal, men nedenstående kan sikkert give en idé om, hvor grelt det stod til. Man kan og skal ikke forbyde fiskeri, hverken erhvervs- eller lystfiskeri, men kan godt blive lidt ærgerlig over dette ressourcespild. Det er meget bedre, at vi selv tager fiskene, og ikke lader døde torsk ligge og flyde – og pines, for der er mange, der lider en langsom død på krog eller i net!

🙁

Red.