Narvik 68º26’18″N Fredag

21/11-2009


Det er nok ikke den bedste dag at jeg skal skrive beretning da jeg sov en del pga. jeg havde fået madforgiftning aftenen/natten før, jeg var vist ikke den eneste. Nogle stod tidligere op end andre, jeg hørte ikke til dem, efter morgenmad begyndte vi så småt at pakke vores udstyr sammen det var lige som lidt lettere, end da vi skulle her op, der var mere plads i taskerne.

Jeg mener jeg hørte, mens jeg blundede, at der var nogle op at handle lidt mad og SODAVAND til hjemturen da maden i toget ikke var noget at råbe hurra for. Før vi kørte skulle vi lige have vores varme mad for sidste gang. Kartoffelmos god flødesovs og kødstrimler i, (jeg skulle bare have lidt mos uden sovs) jeg måtte gå ind i min kahyt da jeg ikke kunne klare lugten af maden, jeg var jo “syg”.

Galten
Galten på sin plads i Narvik

Vi kørte fra “Galten”, vores båd, ved 2-tiden til toget som kørte kl. 1515, det er godt at være de første i toget med al den bagage vi havde med, vi blev installeret i vores kuperer og begyndte 25 timers køretid inden vi var i Farum igen. Vi fik en Svensker ind i vores kupé men konduktøren var så flink at flytte ham til en anden kupé, så vi havde den for os selv.

Efter vi havde set en film var Flemming sulten igen, det var han hele tiden, nu var det jo helt mørkt så Manley begyndte at presse mig til at gå i seng fordi jeg lå i øverste køje og ham selv på den nederste så da klokken alligevel var 2000 blev jeg hjulpet af de andre, jeg tror de andre krøb til køjs lidt efter, og sov til kl. 800 næste morgen.

Sten

Søndag 22/11
Der var blevet købt mad, te, kaffe og en dypkoger til togturen hjem. Sidstnævnte (dypkogeren) havde vi stor glæde af, da den blev til en rigtig tidsrøver når man spændt sad der og ventede på om det blev til kaffe eller om togets propper sprang. Thomas prøvede at riste brød på et 10 ton tungt varmt jern element der kom forbi på et modgående tog, men det nåede at køre inden at brødet var færdigt… Ellers blev det til en del læsning og film på Manleys computer og så til køjs.

Lidt trætte er man vel altid efter et dyk
Der kom lidt grus i øjnene på vejen hjem

Skift i Stockholm med en ventetid på en time og så videre i et fyldt tog mod Københavns hovedbanegård. Et hurtigt farvel og så videre mod Farum i et tog med cykelvogn – det var kaos da der var fyldt med cykler og havbasser… nå, men det gik jo alligevel, tak for en god tur !

Søren B

Mere om vragenes historie..
http://www.historyofwar.org/articles/battles_narvik_first.html

www.xray-mag.com/pdfs/xray05/xray05_part4.pdf

Forrige side/dag/nat Tilbage til første side 😉