19/11-2009
Narvik 68º26’18″N Torsdag
Vi havde efterhånden vænnet os til afgang lige før daggry, men når daggry var kl. 10, var det jo ikke nær så godt som det lød! Vi var jo nogen, der havde siddet i kabyssen siden kl 5-6 stykker, og vi kunne næsten ikke drikke mere kaffe. Vi endte (hver morgen) med at blive lidt rastløse, inden det hele kom i gang. Kokken derimod, han virkede som om han var tilpasset livet nord for polarcirklen, og han var indstillet på de sene morgener, så vi var et forstyrrende element i hans liv. Han så lidt slidt ud, når han kom op â et par timer efter os andre, men vi havde jo på den anden side kaffen klar!
Vejret relativt lunt og solen skinnede bag fjeldene og på de sneklædte tinder, så vi kunne nyde den smukke sejltur igennem fjordene. Vores 1. dyk var på vraget Black Watch – et norsk last- og passagerskib, der blev âchartretâ af tyskerne under krigen, hvor de brugte det til hotel- og supportskib for ubådsbesætninger. Black Watch blev sænket på krigens allersidste dag – d. 4. maj 1945 om eftermiddagen af engelske flyvere. U 711, der blev supporteret af Black Watch, blev også sænket, men den nåede ud på lidt dybere vand inden den gik ned, så den dykkede vi ikke på.
På Black Watch
Det var business as usual â båden blev gjort fast i den faste bøje (25 l dunk), der igen var gjort fast til et af de højeste punkter på vraget. Vraget lå på bagbords side og kunne dykkes fra 10-40 meter +/- et par meter tidevand. Agten, der lå lavest, var stort set grabbet op. Sigten var god, men bunden på det dybe var løs mudderbund, præcis ligesom der hjemme, så det gjaldt om at komme først ned – men det gør det jo altid! Vraget, eller de forreste 3/4 der var tilbage af det, var sammenhængende, og masterne pegede ret ud i vandet. Man kunne komme ind mange steder, men det ville være løgn at sige vi var de første på vraget. De fleste koøjer manglede og løstsiddende detaljer på vraget var det så som så med! Af “must see” var udsigtstønden i masten og den luftværnskanon, der lå på bunden ude ved stævnen, de mest fremtrædende.
En meget fin nøgensnegl
For de biologisk interesserede var der meget. Vraget myldrede med brosmer, og de sædvanlige små rødfisk var spredt over det hele. Ved bundtovet var der en stenbider. Der var flere forskellige arter af nøgensnegle og masser af dem. På det grabbede område var der flere fritsvømmende torsk og sej i 3-5 kg størrelsen, der patruljerede rundt mellem det skrot, som ikke var kommet med op På vraget gemte sig også velvoksne rødtunger, men vi turde ikke komme op med flere fisk til kokken, så de fik lov til at fortsætte med at gøre det fisk gør, når de ikke skal på panden!
Jeg fik masser af deko – igen! Men vandet var 7-8 °C, så det gik alligevel. Jeg havde efterhånden vænnet mig til at være i blandt de første i og være den sidste, der forlod vandet. Det skyldtes måske, at min dragt omsider var tør – en af de få, der var ombord på “Galtenâ”.
Ude og nyde middags solen
2. dyk var samme sted, men vi skulle lige ha’ lidt overfladetid og en omgang kartoffelmos og flødesovs – eller var det nu fiskesuppe? I hvert fald fandtes der ikke kalorielet forplejning om bord på båden.
Skumringen var allerede sat ind, da vi hoppede i vandet til andet dyk, men vi kendte jo vejen. Nu er det jo ikke tilladt at bjærge fra vragene i Narvik, men de tre blybælter, der blev sendt op fra dybet med improviserede hævesække/dragtposer, er der vist ingen myndigheder, der vil straffe os for. Ellers var der var ikke meget nyt, bortset fra sigten ikke var blevet bedre af besøget af 12 dykkere og så var der de sure opstød fra den fyldige frokost Og så selvfølgelig den ekstra lange deko, der var det uundgåelige resultat, når man ikke har så lang overfladetid mellem et par lange dyk og i øvrigt ikke tør udsætte kroppen for en Cochran computer. Igen var jeg sidst ud af vandet, og heldigvis var der forplejning klar. Manley havde forsvaret den sidste sjat trylledrik, så både humør og temperaturen i fingrene fik et betragteligt og behageligt løft.
Klart vand
Vi sejlede af sted, og vi skulle natdykke. Vi skulle dykke på Karmøy – et af de utallige malmskibe, der blev sænket under krigen. Dykkedybde fra 9-22 meter +/- tidevandet. Vi kunne ikke dykke før kl. 20, for der var en færgerute lige forbi dykkerstedet. Middagen valgte vi, belært af den urolige mave efter frokosten, at vente med til efter dykket. Motivationen var lidt forskellig, så det var ikke fuldt hold, der dykkede. Der var en 3-4 stykker, der hellere ville styre trylledrikken.
Vraget stod kølret, var delvist bjærget og resterne stod i tre sammenhængende sektioner. Agten af vraget stod relativt intakt, men selvfølgelig uden skrue. Midten af skibet var noget medtaget men dog opretstående og stævnen ragede højt og intakt op, massivt draperet med fiskegarn, der nu gav skjul til mange af de fisk, det engang skulle fange. Vraget var ubetinget det mest levende på hele turen, måske pga tidspunktet, men det var jo egentlig mere eller mindre nat på alle vores dyk.
Kan han så skynde sig….
Der var et mylder af torsk i alle størrelser, både ved og i vraget og ude på bunden. Der lå et par havtasker – med fiskeigler på, så vi lod dem blive â- og så var der en af de allerstørste rødspætter, jeg nogensinde har set! For at det ikke skal være løgn, så var der naturligvis også havkat, stenbider, rødtunger og knurhane plus lidt brosmer og langer. Og naturligvis de allestedsnærværende små rødfisk. Der var også stimer af små blanke torskefisk, men de var ikke nemme at artsbestemme. Bunden var dækket af lilla kalkalger, der nærmest lignede miniaturekoraller med sarte forgreninger, og her var masser af mindre hvirvelløse dyr. Der var busknøgensnegle – de mere diskrete rødlige modeller vi kender hjemmefra, og så store hvide busknøgensnegle, som var meget talrige! Selv de blinde kunne finde nøgensnegle på dette dyk – 10-12 cm lange og blændende hvide på lilla eller mørk baggrund placeret overalt, gjorde det til en udfordring at undgå dem! Det viste sig dog, at et par af de mest inkarnerede vragdykkere kun havde set jernet under nøgensneglene, men det skyldes nok deres overudviklede røntgensyn, der som bekendt kan se en armslængde ned i mudderet. Søanemoner, søpunge, troldhummer, taskekrabber, maskeringskrabber – ja, man kunne bare ta’ Dyreliv i havet og skrive indholdsfortegnelsen af! Hvis vi havde fisket her, havde vores kok renset fisk endnu!
Fin havtaske lige til at spise
Efter dykket var appetitten i top. En hurtig øl og lidt trylledrik mens udstyret blev rigget af, dvs automaten blev skruet ud, så flasken kunne fyldes, og så ellers ned i “salonen” for at stille sulten. Den fyldige middag klarede det på et øjeblik! Herefter er det lidt uklart hvad der egentlig skete, men en bytur og så ellers aftenhygge på båden – det havde sikkert noget med øl og gin at gøre! Og sauna og koldt vand til dem, der havde den slags afvigende lyster! Der var også lidt nordlys, men det havde vi jo allerede set for flere dage sidenâ¦
Fint nordlys over blålysene
Kim R