17/11-2009
Narvik 68º26’18″N Tirsdag
Første rigtige dykkerdag i Narvik skulle foregå på Dronning Maud som var blandt skibene der blev sænket i søslaget d. 1 maj 1940. Vi var alle meget ivrige for at komme i vandet, og briefingen blev ganske kort og koncis. Dronning Maud havde fungeret som fragt- og passager skib i blandt andet hurtigrute-trafikken, men blev i forbindelse med krigen anvendt som troppetransport og hospitalsskib. Under søslaget blev hun ramt af flere bomber fra tyske vandflyvere og gik i voldsom brand. For at beskytte de nærliggende træbygninger ved kajen i Foldsvik, var hun blevet slæbt ud i bugten, hvor hun ligger fint i dag på ca. 40 m dybde og med skorstenene stikkende op til ca. 16 m.
Efter at have givet en hånd til nogle halvrustne havbasser med udstyrsmontering og sendt dem i vandet, fulgte makker og jeg efter ned langs bundtorvet. Vandet var overraskende ikke så koldt som frygtet ca 7 °C og sigten var også klart noget at prale af: 35-40 m!!!
Dronning Maud
Meget flot stod Dronningen på bunden som et andet anders and vrag. Den faste bøje var bundet på agter i styrbord side, så vi tog turen ned mod bunden styrbord side og svømmede frem mod stævnen. Siden var fint begroet og vi kunne have brugt meget tid på at dimse småkræ, men vraget skulle jo også ses. Et stykke fremme svømmede vi op på dækket og blev mødt af et væld af gennemsigtige søpunge der dækkede diverse barduner og stag (blev jeg senere belært om at det hed). Meget flot! Langt fremme i stævnen efter at have passeret bro, andre tilbygninger og sprænghuller, blev vi mødt af den første nøgensnegl. Hvis soldaten i fyrtøjet mødte hunde med øjne så store som rundetårn, blev vi her mødt af en nøgensnegl med buskede gevækster på bagkroppen så store som de snedækkede grantræer vi så på togturen op!
Middags solen på sit højeste
Ude at vende foran stævnen fik vi et super fint view og begyndte så at svømme tilbage langs bagbord side. Vraget var fyldt med liv – masser af nøgensnegle, buskhoveder, rejer, sej, rødfisk (som gloede på os med deres store øjne, ligeså meget som vi betragtede dem), stenbidder på skrueaksen, eremitkrebs, og mange krabber af forskellig slags. Så mange at én af dem vist gerne ville have haft et lift et andet sted hen, i hvert fald havde en pyntekrabbe fået et godt tag i Lotte.
Var nøgensneglene store, var det dog intet i forhold til de havkatte der mødte os, og under andet-dykket måtte en enkelt da også lade livet til fordel for kokkens kniv og en god sags tjeneste. Den smagte godt!
Vi tog en tur rundt på dækket frem til stævnen inspicerede undervejs søpunge og “ambulancer”, sidstnævnte skulle dog lige have justeret lygter og bremser samt et par enkelte andre mindre vigtige funktioner for at være i top. Ihh et spændende vrag og sikke meget liv. Det var så fedt at dimse småkræ, og så irriterende at blive afbrudt af Lottes hiven i mit ærme og pegen på suntoen! Hmm, både min computer og jeg havde vist glemt alt om tid – vi var vist gået i “Hans Jessen deko mode”. Et absolut fantastisk vrag at kigge ned på fra pladsen på tovet i de mange minutter, der havde sneget sig på dekoen.
Linedans
Oppe på båden kunne Thomas og Juhl berette ikke kun om en manglende lukket tisselynlås, men også om et kort besøg på jomfruvrag af typen sejlbåd med så nye vrageffekter, at det der havde vundet mest opmærksomhed var en svømmende kæmpe havkat.
Kabyssen måtte lægge plads til råhygge, stor dykke begejstring og løgne historier på sejlturen undervejs til byen, jeg helt uden skam har glemt navnet på. Men udover at vi klart udgjorde en større procentdel af byens indbyggertal den aften, havde den vist heller ikke den største interesse i os eller vores penge. Ingen kredit kort blev denne aften accepteret og den ellers godt øl-fyldte kurv i ICA, måtte stå for en hård sortering inden vi kunne forlade butikken et par norske mønter fattigere. Men utroligt hvor meget hygge et par ekstra flasker tonic kan medføre…
Lidt varm the efter dykket skulle være godt
Lis