16/11-2009
Narvik 68º26’18″NMandag
Første nat på Galten bød ikke på nogen form for rusken i båden eller ud-af-køjen-oplevelser, udelukkende blid vuggen og klukken fra vandet.
Tidligt op, troede jeg, men Kim og hans nye svenske meget-MEGET-tidligt-op-kammerat, Erik, var ude af fjerene for længst og allerede i gang med at tømme kaffekande nr. 2, selvom klokken endnu ikke havde ramt 6.00, hvor vi på slaget sejlede ud fra Narvik havn. Flere stødte til det halvtidlige morgenkaffe arrangement. Patrick Søstjerne, kokken ombord på Galten, var endnu ikke ude af køjen. Han var insisterende i selv at diske op med morgenmaden, samt de øvrige måltider, og vågnede brat op, da han troede han mødte ind i sin morgen-stille kabys, som allerede var fyldt med glade mennesker i gang med de sidste års fortællinger fra havet. I ventetiden til morgenmaden var klar, spiste han os af med dejlige norske peperkaker. Efter lidt forberedelse bød Patrick så på et morgenmadsbord med stort udvalg i rejesalat, makrel i tomat, syltede agurker, marmelade, havregrød, franskbrød, leverpostej, ost, mm. Alt blev disket op på det alt for lille bord.
Et let lille morgen måltid kendt som frokost i Sverige
Vi spiste i flere hold med udskiftninger påskift undervejs. Sådet blev lige en hurtig mad og en te-kaffe og så ud og kigge på udsigten nord over Lofoten eller påkonjunkturerne i baggrunden, som Juhl kaldte den naturlige opsætning af fjelde, vi lagde bag os i solopgangen, mens vi sejlede i sydlig retning væk fra Narvik.
Efter kort sejlads nåede vi første dykkerdestination Neuenfels, et tysk fragtskib torpederet d. 10. april 1940. Et stort vrag på 143 meters længde og 22 meters bredde, som står ret på kølen. Med 28 meter til bunden og en nitrox 33 på ryggen var det næsten kun vandtemperaturen der satte begrænsning på dykket. Briefingen var ganske kort med tilstrækkelige facts om vraget, ingen floskler som sorry guys, not today, my apologize, eneste krav var “Overhold den dykkertid I fortæller før I dykker” og “I kender selv jeres begrænsninger” og så var vi klar til at dykke, herligt.
Brieffing påvej ud til første vrag i Narvik havn
debrieffing
Vandet var klart, +25 meters sigt, men lidt mørkt. Skruerne sad endnu på vraget, men var 2/3 begravet i havbundens sediment. Det samme med roret. Under en plade på bunden gemte der sig en fin stor hummer, mørk brun/rød og blå i farverne. Den så ikke helt tilpas ud over situationen med den megen opmærksomhed og aktivitet omkring sig. Flere sej, i god spisestørrelse, stod ude i stævnen, en svømmetur 4-5 meter ud fra stævnen, og en 180 grader drejning gav et rigtig fint overblik ind over stævnen og ned til havbunden. Foruden flade fisk på havbunden og sej i stævnen var der masser af havliv flyttet ind påvraget, nøgensnegle i mange forskellige udformninger og farver, røde søanemoner, dødmandshånd, Bernhard l’eremit, pyntekrabber, store søpindsvin, mini-kammuslinger (eller nogle der i hvert fald lignede), små rødfisk, svampe, filigran, troldhummer, rejer, flasker, søpunge, konksnegle og akrobatiske søstjerner der øvede sig til at blive mestre i disciplinen at hænge-i-1-arm, med frit fald på mange meter under, og uden anden faldskærm end fem arme! Selvom vandet var fint tempereret, så slog kulden alligevel igennem efter nogen tid og der var ikke noget at rafle om, – Lis og jeg måtte liiige en tur påbesøg hos hummeren igen, før det gik tilbage til bundtovet og mod båden… op til varm te, kage og fortællinger fra dybet, mens vi sejlede videre påtur.
Spækhugger som vi fulgte et stykke tid
Selvom det ikke var meningen at vi skulle se spækhuggere allerede her første dag, dukkede der efter et par timer to mindre flokke op. Måske var det kun en enkelt flok, der bare var spredt, men vi talte omtrent 3-5 stykker på hver side af båden. Skuden blev vendt i en ruf, for spækhuggerne svømmede i den modsatte retning af os. Desværre lå flokken for langt fra os, og var så meget på farten efter fine friske sild til middag, at det ikke var muligt at fået undervandskig til dem. Men fine var de – også på afstand. Dagens naturoplevelser blev fuldendt med besøg af et par havørne, der var ude at sondere terrænet… fantastisk så stort vingefang de kan slåud!
En skygås…..
Solen kommer jo ikke højt på himmel på denne breddegrad i november, og solopgang går nærmest direkte over i solnedgang. Men udsigten var rigtig rigtig smuk, med sneklædte fjeldtoppe og gyldne skyer i fantastiske faconer.
Dagen blev sluttet af med G&T, kartoffelmos eller pasta i en eller anden udstansning, med flødesovs, dessert, og G&T og en bunke feriefolk i styrbord og i bagbord side, lige indtil godnat.
Solnedgang omkring klokken 1500
Lotte