11/8 2012

Norderney
Mødetid i Kastrup kl. 9 og af sted hen over et helt fladt Øresund og tilmed i solskin uden antydning af tåge. Vi skulle mødes i Smygehamn, hvor Henrik og Rune ville komme med båden. Det kunne dårligt fås bedre, og inden vi fik set os om, var vi af sted langt mod syd. Der var lidt buler på den første del af turen og der var også en del skibstrafik, der generede vores eller uforstyrrede solskinsdag. Men vi nåede sikkert frem efter godt en time.

Frem og ned…

Jeg fik fornøjelsen af at være færstemand – det var jo ikke et jomfruvrag – og selv om loddet ikke lå ovenpå vraget, var det ingen sag at hale loddet op, hvor der kunne gøres fast. Sigten var 15-20 meter og der var kun en ganske svag strøm på langs af vraget.

Norderney ser mere medtaget ud, end jeg husker det, men det skyldes måske den fremragende sigt. Der var sammenfaldne bræddebunker foran på overbygningen,der trængte til at blive ryddet lidt op, og hvis man tillod sig et hurtigt kik på den store maskine, kunne man godt se på de mange kobberrør, at der ikke lige havde været østeuropæiske skrottyve forbi endnu. Overalt vrimlede det med torsk, nogle enorme og andre bare store. Der var en stor stime meget fine torsk ude i stævnen, og man kunne se, at vragtorskene i Østersøen ser sundere ud, end de skrammede og svampebefængte vragtorsk fra Kattegat. Men det er måske dioxinindholdet, der holder infektionerne i ave i Øtersøen.

På vej tilbage mod bundtovet og straffen på det lave, mødte jeg Steffen og Niklas, der svømmede lidt fremad i vraget. Man havde helt Rødehavsfornemmelse med den gode sigt.
Oppe i båden var det blevet Henriks og Runes tur til at gå ned, og efter en times tid, var vi alle samlede efter 1. runde, og debutanterne kunne summe lidt over indtrykkene på det store vrag.

Ok overfladetid

Efter et par timer var det tid igen først Steffen og Nichlas, og så Rune og jeg. Henrik ville bruge sin kvote på et vrag, han ikke tidligere havde besøgt. Andet dyk var næsten som det første, et par gode lygter kunne lyse størsteparten af vraget op, og der var i øvrigt masser af naturligt lys.

Skipper med væbner

Vi kom op og sejlede hen mod Henriks vrag. Det lå nogle sømil hjemad, og der skulle ikke bindes på og ville således kun være til ulejlighed for den stakkel, der skulle hale bundtovet op. Henrik hoppede i og blev nede på de små halvtreds meter i en lille halv time og havde selvfølgelig opsparet lidt straf. Men vejret var helt optimalt, fladt vand og høj sol, så vi kunne nyde det imens. Herefter skulle der lige fanges lidt aftensmad, og efter lidt skuffende fangst, blev det sikre”Målvrag” lige besøgt og lettet for en fin torsk til hver af de ombordværende!

Aftensmad

Og så hjem i det begyndende tusmørke. det var alligevel blevet sent for dem, der skulle overholde aftaler, men vi var da i Kastrup ved halvellevetiden.

Kim R